Skærpede krav til vinterdæk
Færdselsloven bliver strammet, så det er helt klart, at førerne af både lastbiler og personbiler ikke må køre ud i vintervejr med uegnede dæk, og samtidig bliver der øget krav til dækmønster for lastbiler.
Langt de fleste danskere har styr på deres dæk, når vinteren kommer. Hvert år er der dog eksempler på både lastbiler og personbiler, der trodser vintervejret og tager chancen på sommerdæk. Det vil regeringen nu sætte ind overfor.
- Jeg har netop sendt et lovforslag i høring, hvor vi skærper kravene, så det bliver helt klart, at det er førerens pligt – med bødestrafansvar – at sikre, at man ikke kører med uegnede dæk, når der er sne, is og sjap. Det er samme princip, som man har i Tyskland og Sverige, og det er helt grundlæggende sund fornuft, siger Thomas Danielsen.
Samtidig vil der blive gennemført en kampagne, der skal sætte fokus på dækkene.
- Det er et område, som jeg kommer til at følge tæt sammen med Transportudvalget. Nu lægger vi op til at skærpe kravene om at have ordentlige dæk og sørger for en informationsindsats, så ingen bør være i tvivl om reglerne. Samtidig holder vi øje med, om andre lande har gode erfaringerne med endnu strengere krav, men nu ser jeg i første omgang frem til at læse høringssvarene, siger Thomas Danielsen.
Lovforslaget skal efter planen fremsættes efter nytår og kan træde i kraft den 1. juli.
Parallelt med det bliver kravet til dækmønster for lastbiler hævet fra 1 mm til 1,6 mm, hvilket er det samme som i Tyskland og Holland. Denne ændring bliver justeret administrativt i detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr og forventes klar til sommer.
Links
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Sommerhusområder får frihed til at vælge postkasser19.12.2025 09:00:56 CET | Pressemeddelelse
Nu fjernes kravet om, at alle sommerhusområder, der er udstykket efter 1973, skal have et fælles postkasseanlæg.
Hillerødmotorvejen udvides mellem Farum og Ring 419.12.2025 07:08:29 CET | Pressemeddelelse
Ni kilometer af Hillerødmotorvejen får et ekstra kørespor og der etableres støjskærme i projektet for knap 400 millioner kroner.
Motorring 4 ved Ishøj udvides med ekstra vognbane19.12.2025 07:05:29 CET | Pressemeddelelse
Motorring 4 syd skal udbygges med et ekstra spor i hver retning, og der etableres 9 meter høje støjskærme i forbindelse med vejprojektet.
Linjeføring for motorvejen til Næstved er på plads19.12.2025 07:02:47 CET | Pressemeddelelse
Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 har fastlagt linjeføringen for motorvejen mellem Næstved og Rønnede.
Den nordlige del af Ring 4 skal udvides19.12.2025 07:00:36 CET | Pressemeddelelse
Ringforbindelsen mellem Ballerup C og Hillerødmotorvejen udvides med et ekstra spor i hver side, og samtidig sættes der støjskærme op på hele trækningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum