Ledere sættes udenfor indflydelse i Arbejdsmarkedsrådet

Ledernes Hovedorganisation (LH) har i årtier deltaget i og bidraget konstruktivt til partssamarbejdet i Beskæftigelsesrådet og Arbejdsmiljørådet. Det bliver ændret med beskæftigelsesministerens beslutning om, at LH ikke skal have en plads i det nye arbejdsmarkedsråd, som er en sammenlægning af de to tidligere råd.

”Vi har en minister, som med den ene hånd kræver, at ledere tager ansvar for alt lige fra seniorledighed og sårbare unge til trivselskrise og grøn omstilling, og med den anden leger stoleleg og trækker stolen væk under de private ledere, når det gælder om at have medindflydelse på fremtidens arbejdsmarked,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør i Ledernes Hovedorganisation og uddyber:

”Samtidig har vi en regering, som er besat af farver. Men i sidste ende handler det jo om, hvem der kan og vil tage ansvar, og så er jeg sådan set fuldstændig ligeglad med, om man som faglig organisation er gul, rød eller blå, og det burde ansvarlige politikere også være.”

Beskæftigelsesministeren vil reducere deltagerne i det nye arbejdsmarkedsråd til repræsentanter fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening, Akademikerne og Danske Regioner. Kriteriet for at få en plads er, at man er overenskomstbærende, og med den beslutning skriver regeringen de facto de private ledere ud af ligningen. Ledere i det private erhvervsliv er nemlig typisk ansat på individuelle kontrakter.

”Jeg bliver i tvivl, om regeringen helt grundlæggende forstår arbejdsmarkedet, eller om den bare er fuldstændig ligeglad med den betydning, lederne i det private erhvervsliv har, når det gælder om at omsætte politiske visioner og regler til praksis. Og så overser den, at Ledernes Hovedorganisation faktisk har Lederaftalen, som lige præcis sætter ledergruppen på det arbejdsretlige landkort. Lederaftalen er en kollektiv aftale indgået mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Lederne, og den omfatter alle de ledere, der arbejder på en virksomhed, som er organiseret under Dansk Arbejdsgiverforening. Det gælder blandt andet Dansk Industri og Dansk Erhverv, der tæller op mod 40.000 virksomheder,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

Hun minder om betydningen af de private lederes indsats i forhold til både coronahåndtering, rekruttering af arbejdskraft, grøn omstilling og trivsel på arbejdspladserne.

”Regeringen signalerer, at den ikke anerkender hvor stor betydning, private ledere har og har haft gennem tiden, når der skulle og skal træffes afgørende beslutninger. Og det går over min forstand, at man som politiker ikke ser potentialet i den rolle, ledere spiller i en tid, hvor de globale udfordringer står i kø,” siger hun.

Mister bindeled mellem politik og praksis

Det er de private ledere, som omsætter regler og retningslinjer til praktik ude på de enkelte virksomheder. Og med sammensætningen af Arbejdsmarkedsrådet mister man den direkte adgang til den viden og erfaring, Ledernes Hovedorganisation har som repræsentant for 110.000 ledere på alle niveauer i dansk erhvervsliv.

Virksomhedernes ledere er desuden helt centrale og forpligtede af lovgivningen i forhold til forebyggelse af arbejdsulykker og nedslidning samt til at sikre trivsel og et godt arbejdsmiljø.

”Så når Ledernes Hovedorganisation ikke får en plads i det nye Arbejdsmarkedsråd, mister man på alle måder en repræsentant for en nøgleaktør i den danske model – lederen, som bygger bro mellem arbejdsgivere og -tagere, og som sikrer, at initiativer, strategier og retningslinjer bliver til konkret handling,” fastslår Bodil Nordestgaard Ismiris.

Fakta:

Det er ledelsens ansvar, at arbejdsmiljøet er sikkert og sundt på arbejdspladsen.  

En leders job består i, på arbejdsgiverens vegne, at varetage ledelsen af virksomheden eller en del heraf. Det vil sige, at lederen, på arbejdsgiverens vegne, leder og fordeler arbejdet. Derfor stiller samfundet krav til ledere. Det sker blandt andet gennem lovgivningen.

Folketinget har gennem arbejdsmiljøloven gjort ledere til nøglepersoner i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. Denne nøgleposition viser sig først og fremmest gennem:

1. at ledere har et selvstændigt (personligt) strafferetligt ansvar for, at arbejdsmiljøet er i orden,
2. at den enkelte leder har en forpligtelse til at samarbejde med de øvrige parter i virksomheden om arbejdsmiljøet.

Lederen er dermed en helt central person i forhold til forebyggelse af fysiske og psykiske arbejdsulykker og nedslidning, samt for at sikre trivsel og et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen.