Klimaforandringer kan true vådområders kulstofbinding
En større global undersøgelse, hvor teposer bruges som måleinstrument, afslører, hvordan stigende temperaturer øger nedbrydningen af organisk materiale i vådområder og reducerer deres kapacitet til kulstoflagring. Forskningen giver vigtig indsigt i, hvordan disse økosystemer reagerer ved klimaforandringer.

Et internationalt hold af forskere begravede 19.000 poser med grøn te og rooibos te i 180 vådområder i 28 lande for at måle vådområdernes evne til at holde på kulstoffet i jorden, dvs. vådområdernes kulstofbinding.
Selvom teposer kan virke som et usædvanligt instrument til at måle dette fænomen, er det en gennemprøvet metode til at måle kulstoffrigivelse fra jord til atmosfæren. Det er dog første gang, at teposer er blevet brugt til en så storstilet langtidsundersøgelse, og tebladene har afsløret, hvilke typer af vådområder, der lækker mest kulstof.
"Dette er den første langsigtede undersøgelse, der bruger denne teposemetode, som vil hjælpe med en guide til, hvordan vi kan maksimere kulstoflagring i vådområder og hjælpe med at sænke emissioner globalt", sagde Trevathan-Tackett, leder af undersøgelsen. ”Ændringer i kulstoflagring kan påvirke den globale opvarmning markant - jo mindre kulstof, der nedbrydes, jo mere kulstof bliver lagret og jo mindre kulstof ryger ud i atmosfæren”.
Læsning i tebladene
Teposer giver en enkel og standardiseret måde at identificere, hvordan klima, habitattype og jordtype påvirker kulstofnedbrydningshastigheden i vådområder.
På hvert sted begravede forskere mellem 40 og 80 teposer omkring 15 cm under jorden og indsamlede disse med forskellige tidsintervaller over tre år og afmærkede deres GPS-placering. De målte derefter den resterende organiske masse for at vurdere, hvor meget kulstof der var blevet bevaret i vådområderne.
Projektet brugte de to typer teposer (grøn og rooibos) som mål for forskellige slags organisk stof, der findes i jord. Grøn te består af organisk materiale, der let nedbrydes, mens rooibos nedbrydes langsommere. Brugen af begge typer teposer i dette projekt gjorde det muligt for forskerne at få et mere omfattende billede af vådområdernes kapacitet til kulstoflagring. Disse data viser, hvordan man kan maksimere kulstoflagring i vådområder globalt.
Undersøgelsens resultater
Holdet studerede effekten af temperatur på to måder: lokale vejrstationsdata for hvert sted og ved sammenligning af forskelle i klimaregioner.
"Generelt førte stigende temperaturer til øget forfald af organisk materiale, hvilket betyder reduceret kulstofbevarelse i jorden", sagde Trevathan-Tackett.
De to te-typer agerede forskelligt med stigende temperatur.
"For rooibos te, som er sværere at nedbryde end grøn te, var det ligegyldigt, hvor i verden, det var - højere temperatur førte altid til mere forfald, hvilket indikerer, at de typer af kulstof, vi typisk ville forvente at se blive længere tid i jorden, var sårbare over for højere temperaturer", sagde Trevathan-Tackett.
"Med stigende temperaturer forfaldt de grønne teposer med forskellige hastigheder afhængigt af typen af vådområder - det var hurtigere i ferskvandsvådområder, men langsommere i mangrove- og havgræsvådområder”.
"Stigende temperaturer kan også bidrage til at øge kulstofproduktion og lagring i planter, hvilket kan hjælpe med at kompensere for kulstoftab i vådområder på grund af varmere vejr, men dette kræver en yderligere undersøgelse i fremtiden".
Ferskvandsvådområder og tidevandsmoser havde den højeste ’temasse’ tilbage, hvilket indikerer et større potentiale for kulstoflagring i disse økosystemer.
Undersøgelsens resultater hjælper med at samle puslespillet om kulstofbinding i vådområder på globalt plan. Inden for det jordbaserede TeaComposition-initiativ, hvor Sebastian Kepfer Rojas, fra Københavns Universitet er kerneteammedlem i undersøgelsen, er der indsamlet oplysninger om nedbrydning af førne på omkring 500 steder over hele verden, hvilket har resulteret i flere peer-review-publikationer.
”Ved at bruge denne enkle metode på tværs af marine og terrestriske økosystemer kan vi udvikle en bedre forståelse af drivkræfterne bag nedbrydningen af førne og dets rolle i det globale kulstofkredsløb, sagde Kepfer-Rojas. "Nu hvor vi begynder at få en bedre forståelse af, hvilke miljøer der lagrer mere kulstof end andre, kan vi bruge disse oplysninger til at sikre, at vi beskytter disse områder mod miljømæssige ændringer eller ændringer i arealanvendelsen", sagde Djukic, som leder Initiativet
Næste trin
Forskerne vil kombinere data fra dette projekt med data fra lignende undersøgelser af landbaserede kulstoflagringer, herunder i skove, for at formidle design af prædiktive globale modeller.
Om studiet
Dr. Stacey Trevathan-Tackett fra RMIT University har stået I spidsen for undersøgelsen, som blev offentliggjort i Environmental Science and Technology som en del af Australian Research Council DECRA Fellowship, mens han var på Deakin University.
Den globale undersøgelse involverede 110 medforfattere på papiret samt stor hjælp fra bl.a. bachelorstuderende og citizen scientists med flere. Kerneteammedlemmerne omfattede Dr. Martino Malerba og professor Peter Macreadie fra Deakin University og RMIT, Adjunkt Sebastian Kepfer Rojas fra Københavns Universitet og Dr. Ika Djukic fra The Swiss Federal Institute for Forest, Snow and Landscape Research WSL.
Artikel: ‘Climate effects on belowground tea litter decomposition depend on ecosystem and organic matter types in global wetlands’ is published in Environmental Science and Technology (DOI: 10.1021/acs.est.4c02116).
Nøgleord
Kontakter
Sebastian Kepfer RojasAdjunktKøbenhavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Tlf:+45 35334843skro@ign.ku.dkOm Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Vores forskning og uddannelse er med til at løse de store udfordringer vi står overfor, med markante klimaforandringer og et øget pres på naturressourcerne.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Mor tror, hun vender hurtigt tilbage fra barsel – men virkeligheden er en anden6.11.2025 20:30:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste kommende mødre har en klar idé om, hvornår de vender tilbage til jobbet, hvordan barslen fordeles, og hvordan karrieren fortsætter. Men ifølge ny forskning fra Københavns Universitet stemmer forventningerne ikke altid overens med virkeligheden.
Tre nye tudsearter springer over haletudsefasen og føder levende unger6.11.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold fra bl.a. Københavns Universitet har identificeret tre nye arter af tudser. Deres løsning på at få afkom et sted uden vandhuller? At springe haletudsefasen helt over og føde levende unger. Opdagelsen er offentliggjort i dag i det videnskabelige tidsskrift Vertebrate Zoology.
Kirsten Busch Nielsen fortsætter som dekan for Det Humanistiske Fakultet4.11.2025 15:36:12 CET | Pressemeddelelse
Kirsten Busch Nielsens ansættelse som dekan ved Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet løber frem til 2029.
Rector:” We want to bolster Denmark for the age of AI”31.10.2025 13:48:55 CET | Press release
The University of Copenhagen today launches a new AI Package aimed at helping Denmark and Europe harness the potential of artificial intelligence in a responsible and sustainable way — for the benefit of many.
Rektor: ”Vi vil ruste Danmark til en tidsalder med AI”31.10.2025 10:02:44 CET | Pressemeddelelse
Københavns Universitet lancerer i dag en ny AI-pakke, som skal hjælpe Danmark og Europa med at udnytte potentialet i kunstig intelligens på en ansvarlig og bæredygtig måde til gavn for flere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum