Det bør være gratis at tage cykler med i Hovedstadens Letbane
5.12.2024 12:42:53 CET | Cyklistforbundet | Pressemeddelelse
Med mindre end et år til åbningen af Hovedstadens Letbane opfordrer Cyklistforbundet til, at cykelmedtagning i letbanen gøres gratis. Det vil ikke alene gavne cyklister, men også fremme brugen af kollektiv transport og bidrage til en mere sammenhængende og fleksibel transportoplevelse i Hovedstadsområdet, mener Cyklistforbundet.

Det bør ikke koste en krone at tage cyklen med i den nye letbane i Hovedstadsområdet. Det mener Cyklistforbundet. Kenneth Øhrberg Krag, direktør for Cyklistforbundet, siger om ønsket om gratis cykelmedtagning:
"Vi mener, at det selvfølgelig skal være gratis at tage cyklen med i letbanen, så vi får så mange som muligt til at kombinere cykel og tog. Det vil være rigtig ærgerligt ikke at gøre det gratis. Gratis cykelmedtagning er en naturlig og moderne løsning, der matcher nutidens behov for fleksible og bæredygtige transportmuligheder. De erfaringer, vi har, fra S-togsnettet viser tydeligt, at det kan øge passagertallet markant. Med letbanen kan vi skabe et transportnet, hvor cyklen og kollektiv transport går hånd i hånd."
Ifølge Cyklistforbundet er der en lang række gode argumenter for at gøre cykelmedtagning gratis i letbanen:
- Øget passagertal: Da S-togsnettet indførte gratis cykelmedtagning i 2010, steg passagertallet med 20 %. Letbanen bør kunne forvente en lignende effekt.
- Fleksibilitet for cyklister: Gratis cykelmedtagning gør letbanen til en naturlig og fleksibel del af cyklisternes hverdag, fremfor at opleves som en økonomisk barriere på dage, hvor cyklen alene ikke er tilstrækkelig.
- Ensartede vilkår: Hovedstadens Letbane vil matche andre transportformer som S-tog, Movia-busser og regionale tog, hvor cyklen rejser gratis. Aarhus og Odense Letbaner har allerede indført gratis cykelmedtagning – i Aarhus fra januar 2025.
- Bedre rejsemønstre: Letbanen er en højklassetransportløsning på tværs af Fingerplanens byområder og kan være med til at ændre rejsemønstre, så flere vælger de bæredygtige transportformer letbane og cykel i stedet for bil.
- Forenkling: Gratis cykelmedtagning skaber klarhed og sammenhæng for rejsende i hovedstadsområdet udenfor bykernen, hvor letbanen bliver en integreret del af de eksisterende cykelvenlige transportløsninger.
”I Cyklistforbundet glæder vi os til åbningen af letbanen, og vi ser det som et skridt fremad for borgere, der ønsker at leve et mindre bilafhængigt liv. Med letbanetogenes otte cykelpladser per tog vil der være fin kapacitet til et godt samspil mellem cykel og letbane på den storkøbenhavnske Ring 3. Og med gratis cykelmedtagning kan letbanen blive en nøgleaktør i at skabe en grøn og sammenhængende transportinfrastruktur i Hovedstadsområdet," siger Kenneth Øhrberg Krag.
Kontakter
Jørgen SchlosserRedaktør og presseansvarlig
Tlf:27 52 43 25jsc@cyklistforbundet.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Næsten fire ud af ti børn cykler stort set aldrig til skole10.8.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Cyklistforbundet viser, at det står sløjt til med cykling til skole. Omkring Fire ud af ti cykler ikke. Forbundet efterlyser en ny national cykelstrategi med særligt fokus på børn og trygge skoleveje.
Tour de Jylland krydser Storebælt4.8.2026 13:50:47 CEST | Pressemeddelelse
Det, der for østjyske Michael Dvinge begyndte som en personlig kamp tilbage til livet efter en alvorlig hjerneskade, er vokset til et fællesskab på tværs af handicap, alder og cykeltyper. Nu tager Tour de Jylland - cykelløbet, hvor alle kan køre med - et nyt skridt. For første gang går turen også gennem Sjælland
Herlev og Gentofte Hospital vinder Pedalkraft-Prisen 202623.6.2026 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode.
Tour de France-stjerne var med, da Nørrebrokollegaer fra STAR blev overrasket med cykler for næsten 300.000 kroner12.6.2026 10:48:28 CEST | Pressemeddelelse
11 heldige kolleger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vandt hovedpræmien i Danmarks største motionskampagne, Vi Cykler til Arbejde: Elcykler fra Merida til en værdi på 26.999 kroner pr. styk. Blandt tilskuerne til præmieoverrækkelsen var en tidligere Tour de France-stjerne, som har nogle gode cykelråd. OBS: Se længere nede for regionale resultater og vindere.
Gratis transport til unge skal suppleres med penge til cykling2.6.2026 11:17:02 CEST | Pressemeddelelse
Hvis regeringen indfører gratis transport for unge og børn i bus og tog i hele Danmark, bør det følges op med en markant støtte til cykling blandt unge i Danmark. Ellers kan det koste cykelture blandt unge. Det siger Cyklistforbundets direktør, Kenneth Øhrberg Krag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum