CEPOS om Økonomisk Redegørelse: Dansk økonomi i bedre form end frygtet, men udfordringer lurer i horisonten
5.12.2024 10:54:41 CET | Cepos | Pressemeddelelse
Dansk økonomi står stærkere end mange havde forudset. Det mener Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS, på baggrund af den seneste Økonomiske Redegørelse

Det står bedre til med dansk økonomi, end hvad man kunne have frygtet.
Ifølge cheføkonom Mia Amalie Holstein indeholder redegørelsen opjusterede vækstudsigter for 2024 og 2025, hvilket vidner om en økonomi i god form.
"Dansk økonomi er fortsat i en decideret højkonjunktur. Udviklingen er i høj grad båret frem af medicinalindustrien, som alene står for halvdelen af vækstbidraget. Men det er glædeligt, at andre dele af økonomien også nu bidrager positivt til væksten," siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
Trods de positive udsigter advarer cheføkonomen om, at væksten kan blive kortvarig. Fra 2026 forventes en markant afmatning i BNP-væksten fra 2,9 procent til 1,7 procent.
Mia Amalie Holstein ser desuden en risiko for, at globale handelskonflikter kan ramme særligt de danske eksportvirksomheder hårdt.
"Farer lurer dog i horisonten. Vi står overfor en vækstafmatning i 2026. Og handelsrestriktioner og en global handelskrig kan få store konsekvenser for dansk økonomi,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
Hun peger samtidig på en høj vækst i det offentlige forbrug og bemærker, at den offentlige beskæftigelse stiger med 3.000 personer i 2025 trods politiske ambitioner om at reducere antallet af statslige ansatte med 1.000 personer.
"Det er positivt, at regeringen anerkender produktivitetsudfordringerne i dansk økonomi. Intet er vigtigere for vækst og velstand end produktivitet. For at styrke produktiviteten skal der sættes fokus på øget konkurrence og lavere skat på kapital, så vi forbedrer incitamenterne til at investere. Det ser jeg frem til, at regeringen vil prioritere i de kommende år," siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
Mia Amalie Holstein kan kontaktes på 53 55 71 77 for uddybende kommentarer.
Kontakter
Mia Amalie HolsteinCheføkonomCEPOS
Tlf:53 55 71 77mia@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Danskerne har fået mindre sundhed for pengene under Mette Frederiksen20.3.2026 10:35:54 CET | Pressemeddelelse
Siden 2019 har borgerne løbende fået mindre og mindre sygdomsbehandling for hver skattekrone, som de betaler til sygehusene. Det koster behandlinger svarende til 10.000 kræftpatienter, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Flere ressourcer løser ikke de fagligt svage elevers problemer. Se udfordringerne med dumpeprocenten i din kommune19.3.2026 10:00:18 CET | Pressemeddelelse
Der er meget store forskelle på kommunernes evne til at løfte de svagest skoleelevers faglige resultater, og ressourceforbruget er ikke forklaringen, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Socialdemokratiets formueskat vil give langt mindre i statskassen end forventet11.3.2026 10:02:28 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets forslag om en formueskat vil med stor sandsynlighed indbringe langt mindre i statskassen end det umiddelbare provenu tilsiger, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Statens bureaukrati er vokset med næsten 7.000 under SVM-regeringen3.3.2026 12:01:08 CET | Pressemeddelelse
På trods af løfter om at skære 1.000 administrative stillinger i 2025 er antallet steget markant, viser ny analyse fra CEPOS. Udviklingen koster skatteyderne omkring 4,2 mia. kr. årligt
Ny CEPOS-analyse: Markante forskelle i fraværet på landets gymnasier – se tallene for dit barns skole2.3.2026 13:36:09 CET | Pressemeddelelse
Der er store forskelle i elevernes fravær på landets gymnasier. Selv når der tages højde for sociale og geografiske forhold, er variationen betydelig, viser ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum