Europaministeren har været i Ukraine for at støtte op om landets europæiske vej
Selvom Ukraine er under konstant angreb fra Rusland, fortsætter regeringen i Kyiv støt og sikkert arbejdet hen mod EU-medlemskab. Det rejste europaminister Marie Bjerre til Ukraine for at støtte op om. Med på rejsen havde europaministeren inviteret danske repræsentanter fra Europa-Parlamentet; Christel Schaldemose (S), Morten Løkkegaard (V), Stine Bosse (M), Asger Christensen (V) og Marianne Vind (S).
”Ukraine er allerede kommet langt. Under nærmest ubegribelige og umenneskelige vilkår har ukrainerne gjort imponerende fremskridt på deres vej mod EU-medlemskab. Den ukrainske regering er i gang med at reformere Ukraine. Jeg har været i Ukraine for at støtte den proces – og for at forsikre den ukrainske regering om, at de kan regne med deres venner i Danmark,” siger Marie Bjerre.
Ukraines arbejde frem mod EU-medlemskab var på dagsordenen, da europaministeren mødtes med Ukraines vicepremierminister med ansvar for EU-integration Olha Stefanishyna, samt det ukrainske parlaments formand og medlemmerne af dets EU-integrationsudvalg.
Europaministeren udvekslede desuden syn på Ukraines vej mod EU med ukrainske unge og drøftede udfordringer på vejen med civilsamfundsorganisationer og anti-korruptionseksperter.
”Udvidelse er en geopolitisk nødvendighed. Vi skal gøre vores til, at landene i vores nærområde finder det attraktivt at tilslutte sig det europæiske værdifællesskab, som har skabt fred, stabilitet og velstand i Europa. Ved at gøre det fællesskab større, styrker vi hele Europas sikkerhed, og frihed og demokrati er det bedste forsvar mod russisk destabilisering. For Ukraine er EU en del af svaret på en fremtid efter krigen. Den ukrainske regering lægger af den grund stor energi og ihærdighed i arbejdet med de reformer, der skal bringe landet tættere på EU og nærmere EU-medlemskab. Jeg drøftede, hvordan vi sikrer fremdrift i Ukraines kurs mod EU. Vi talte om, hvad EU kan gøre for at bistå Ukraine bedst muligt,” siger europaministeren.
For med egne øjne at se, hvor voldsomme angreb, Ukraine er under, besøgte ministeren også steder, som er særligt hårdt ramt af Ruslands fortsatte angreb. Europaministeren annoncerede desuden på vegne af regeringen, at Danmark vil støtte med 45 millioner kroner til den ukrainske Energy Community. Pengene skal bruges til reparation og genanskaffelse af ødelagt ukrainsk infrastruktur.
For yderligere pressespørgsmål, kontakt presserådgiver Julian Petar Ilievski +45 21 38 27 05, juliev@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
EU-formandskabet lukker foreløbig aftale om opgørelse af drivhusgasemissioner fra transporttjenester6.11.2025 12:26:09 CET | Nyhed
Det danske formandskab leverer resultater. Onsdag aften lykkedes det formandskabet at lukke en foreløbig aftale med Europa-Parlamentet om forslaget om opgørelse af drivhusgasemissioner fra transporttjenester.
Det danske EU-formandskab lander aftale om yderligere EU-investeringer i forsvar6.11.2025 12:22:09 CET | Nyhed
Det danske EU-formandskab, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen har landet en aftale om, at yderligere midler i det nuværende EU-budget skal anvendes på forsvar. I praksis betyder det, at en række eksisterende EU-programmer er blevet tilpasset, så de over de kommende to år i større grad kan anvendes til at finansiere forsvarsrelaterede projekter og således understøtte Europas oprustning.
Kommissionens årlige udvidelsesrapport viser positive fremskridt blandt en række kandidatlande5.11.2025 16:06:47 CET | Pressemeddelelse
Kommissionen har tirsdag den 4. november fremlagt sin årlige udvidelsesrapport.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn4.11.2025 12:33:28 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 5. november 2025 kl. 14.00.
Danmark giver 100 mio. kr. til klimatilpasning i udsatte storbyer i Afrika og Asien3.11.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Byerne er en del af C40-samarbejdet, hvor borgmestrene har forpligtet sig til at mindske udslippet af drivhusgasser samt gøre byerne mere modstandsdygtige over for klimaforandringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum