Dagrofa vil gro sig større og stærkere for at vinde mere af markedet
Dagrofa skruer op for ambitionerne med en ny offensiv strategi. Med øget fokus blandt andet på det lokale, på danske kvalitetsvarer og nemme måltidsløsninger har fødevarekoncernen Dagrofa skabt en strategi, der bygger på innovation og fællesskab. Strategien ”Gro’27 – vækst på vores måde” indebærer en investering på mere end 1,3 mia. kr. over de kommende tre år.

Dagrofa introducerer en ny treårig vækststrategi ”Gro’27 – vækst på vores måde” med målet om at styrke sin position inden for detail, foodservice og logistik. Strategien skal gøre virksomheden mere offensiv og skabe vækst gennem en række målrettede investeringer og optimeringer.
Målsætninger i Gro’27:
- Vil øge markedsandele og vækste hurtigere end markedet i detail og foodservice
- Driftsindtjeningen skal nå over +600 mio. kr. i 2027
- MENY skal være Danmarks stærkeste dagligvarebrand
- Dagrofa Foodservice skal vinde +2.000 flere restaurationskunder
- Vil opfattes af danskerne som bedst på økologi, det lokale og danske kvalitetsvarer
- Skabe mere indtjening til de selvstændige købmænd
- Flere butikker og modernisering af eksisterende butikker
- Vil have Danmarks mest innovative og nemme måltidsløsninger
- Aarstiderne skal være kommerciel løftestang i både detail og foodservice
Større investeringer skal hæve barren
I strategien ligger, at Dagrofa vil opfattes af danskerne som de bedste på økologi, det lokale og på danske kvalitetsvarer. MENY skal være Danmarks stærkeste dagligvarebrand, mens Dagrofa i sin foodserviceforretning vil vinde +2.000 nye kunder blandt de professionelle køkkener. Planen indebærer en investering på mere end 1,3 mia. kr. over de kommende tre år. Investeringen er +30 procent højere end i den forrige strategiperiode, og den inkluderer både etablering af nye butikker, modernisering af eksisterende butikker og en massiv opgradering af organisationens logistik-setup fx igennem automatisering.
Træffe de modigste beslutninger i fødevarebranchen
” Vi har skabt en solid grobund for vækst og et stærkt fundament gennem de tidligere strategier ”Stærkere Sammen” og ”Fremgang Sammen”. Nu er det tid til at gro sammen som virksomhed, som hold og som individer. Vi tror på vækst gennem lokal handlekraft, modige beslutninger og fællesskab,” siger Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa, om den nye strategi og fortsætter:
”For at gro frem mod 2027 skal vi bruge noget næring i form af flere investeringer. Derfor skruer vi op i forhold til forrige strategiperiode. Vi vil vinde kampen om de nemme måltidsløsninger, blandt andet ved at udnytte vores styrke og kompetencer i både detail og foodservice. Vi vil vinde vigtige kategoripositioner i detail. Det vil sige, at vi vil opfattes som de bedste i Danmark inden for blandt andet økologi, frugt og grønt, det lokale og danske kvalitetsvarer. Det har vi også sat en fed streg under med købet af Aarstiderne. Det skal blandt andet bidrage til, at MENY fremover anses som det stærkeste brand blandt landets dagligvarekæder. Vi skal være endnu mere modige og gå imod strømmen og turde træffe selvstændige, hurtige beslutninger.”
”Både i butikken og online vil vi gøre hverdagen nemmere for kunderne, men så sandelig også gøre hverdagen nemmere og indtjeningen højere for vores købmænd. Vi vil ganske enkelt styrke Danmarks eneste fællesskab for selvstændige købmænd,” fortsætter Tomas Pietrangeli.
Også foodservice-segmentet skal udbygges. Dagrofa vil opjustere sine aktiviteter og har en målsætning om, at +2.000 nye professionelle kunder skal hentes ind ved hjælp af en øget salgsindsats med flere sælgere i foodservice.
Aarstiderne er en vigtig løftestang
Dagrofas opkøb af Aarstiderne er et vigtigt element i Gro ’27. Aarstiderne skal være løftestang for både detail og foodservice og for koncernens ambitioner om at være de i bedste i Danmark på lokale varer, økologi og højkvalitetsråvarer – specielt på frugt og grønt. I mere end 25 år har Aarstiderne været frontløbere på økologi og kvalitet, og derfor er de en vigtig del af den nye vækststrategi ”Gro’27”. Opkøbet af Aarstiderne er fortsat betinget af godkendelse i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
”Gro’27 – vækst på vores måde” træder i kraft 2025 og løber til udgangen af 2027.
Fakta:
”Gro’27 – vækst på vores måde” er den kommende strategi for hele Dagrofa-koncernen. Den skal sikre, at virksomheden gror på en ansvarlig måde gennem de næste tre år. Strategien består blandt andet af fire pejlemærker, som omfatter at:
- Vinde mere af markedet i detail, foodservice og logistik
- Gøre det lettere at spise godt både ude og hjemme
- Effektivisere og optimere for at investere i fremtiden
- Indfri Aarstiderne-potentialet og derved styrke positionen i markedet
Desuden skal Dagrofa værne om sine medarbejdere og unikke kultur og skabe et stærkere og nyere IT-fundament i koncernen.
Udvalgte resultater i strategiperioden #FremgangSammen
- Bedste driftsresultat i mere end 20 år
- Vundet markedsandele i detail
- +23 nye butikker på tværs af kæder
- Øget rekruttering af elever til rekordmange i 2023 – 200 elever på tværs af fag
- Øget intern rekruttering – fx kommer 90 procent af de nye købmænd i MENY fra egne rækker
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkOm Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Sommeren byder på generationsskifte i SPAR Horne7.7.2025 10:44:08 CEST | Pressemeddelelse
Efter 26 år i spidsen for SPAR Horne har Carsten og Gitte Bøgedal den 1. juli 2025 overdraget nøglerne til svigersønnen Emil Christensen, der har været en fast del af butikken siden 2005.
Ny adm. dir. i Aarstiderne vil give flere lyst til at spise mere grønt og økologisk3.7.2025 10:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Dorte Tandrup brænder for at gøre gode råvarer, økologi og grønne måltider mere tilgængelige for flere. Til august får hun mulighed for at arbejde med netop den dagsorden, når hun indtræder som ny administrerende direktør i den økologiske pionérvirksomhed Aarstiderne A/S.
Dagrofa Foodservice er ny fødevareleverandør til Danske Diakonhjems plejehjem1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice er den nye centrale fødevareleverandør til Danske Diakonhjem, der er Danmarks største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem. Indkøbsaftalen er flerårig og skal bl.a. sikre den bedst mulige mad for beboerne og balance i køkkenbudgetterne.
Dagrofa og Wolt vil sammen nå professionelle køkkener og flere forbrugere – ambitionen er trecifret millionvækst27.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen vil Dagrofa og Wolt udnytte det unikke samarbejde mellem detail og foodservice som Dagrofa kan tilbyde. Flere dagligvarebutikker online og lynhurtig levering til både private og nu også professionelle kunder. Målet er en trecifret millionvækst.
Inspirationsmessen ’Madscenen - for professionelle’ vender tilbage med endnu flere masterclasses25.6.2025 09:57:28 CEST | Pressemeddelelse
Den 10. september bliver TAP1 i København omdannet til et madmekka, når ’Madscenen - for professionelle’ finder sted. Her bliver det muligt at opleve over 150 udstillere og masser af gastronomiske events/masterclasses. Sidste år deltog mere end 1.400 madentusiaster i inspirationsmessen, som fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice står bag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum