Danmark skal styrke sin indsats for global sundhed – for verdens og Danmarks egen skyld
Ekspertgruppen for Global Sundhed lancerer i dag rapporten A Prescription for Global Health med 19 konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark kan genindtage en ledende rolle inden for global sundhed. Ekspertgruppen foreslår i rapporten, at Danmark bygger videre på sine styrkepositioner, gentænker sin tilgang og bevæger sig fra at være donor til en ligeværdig partner i en verden præget af komplekse kriser.
Et øget dansk engagement i global sundhed er afgørende – ikke kun for at redde liv i verdens mest udsatte områder, men også for at beskytte Danmarks sikkerhed og mindske risikoen for fremtidige sundhedskriser.
Globale kriser kræver dansk lederskab
Danmark har historisk set udviklet banebrydende løsninger på globale sundhedsudfordringer. Med ledende dansk ekspertise indenfor sundhedspartnerskaber, forskning og innovation har danske sundhedsløsninger både reddet liv og styrket den danske økonomi. Alligevel har investeringer i global sundhed ikke længere samme prioritet, og Danmarks tidligere rolle som foregangsland er truet.
I dag står verden over for alvorlige udfordringer. Klimaforandringer, pandemier, stigende ulighed og svækkede sundhedssystemer udgør en trussel mod menneskers trivsel på globalt plan. Samtidig er seksuelle og reproduktive sundhedsrettigheder under pres, mens demografiske og epidemiologiske ændringer kræver nye løsninger.
Ekspertgruppen understreger i rapporten, at danske investeringer i global sundhed ikke kun redder liv, men også bidrager til stabilitet og sikkerhed – en indsats, der også gavner Danmark. COVID-19-pandemien demonstrerede tydeligt, hvordan sundhedskriser kan udvikle sig til globale trusler med vidtrækkende konsekvenser. Ifølge en kommission under tidsskriftet The Lancet er der inden 2050 en 50% risiko for en ny pandemi, der kan koste mindst 25 millioner menneskeliv. Danmark kan og bør bidrage til at reducere den risiko.
Investeringer i sundhed kan desuden skabe økonomisk vækst og stabilitet i sårbare områder, hvilket er i tråd med Danmarks strategiske interesser og udviklingspolitik.
Danmark kan blive førende i global sundhed
Danmark har stærke forudsætninger for at tage lederskab som et land, der er er internationalt anerkendt for sin indsats indenfor seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, universel sundhedsdækning og styrkelse af sundhedssystemer og forsyningskæder.
Med EU-formandskabet næste år og en plads i FN’s Sikkerhedsråd i 2025-2026 har Danmark en unik mulighed for at fremme global sundhed på den internationale dagsorden.
Ekspertgruppen anbefaler, at Danmark gentænker sin tilgang til globale sundhedsindsatser. Det handler ikke kun om øgede investeringer, men også om at skabe stærkere partnerskaber og udnytte synergier mellem offentlige og private aktører, forskningsinstitutioner og fonde. Gennem øget samarbejde kan Danmark udvikle løsninger, der både er globalt skalérbare og lokalt tilpassede.
Behov for en strategi og en ambassadør for global sundhed
For at realisere det danske potentiale anbefaler ekspertgruppen, at Danmark udvikler en dedikeret strategi for global sundhed. Strategien skal sikre, at global sundhed indarbejdes på tværs af udvikling-, udenrigs- og sikkerhedspolitik. Samtidig bør global sundhed prioriteres i den kommende danske udviklingsstrategi.
Ekspertgruppen foreslår endelig, at Danmark udnævner en ambassadør for global sundhed. Denne rolle vil styrke samarbejdet mellem ministerier, civilsamfund, forskningsinstitutioner, private aktører og internationale partnere. En sådan ambassadør vil også signalere, at Danmark tager sit globale ansvar alvorligt og engagerer sig aktivt i at fremme sundhed og retfærdighed for alle.
Ekspertgruppen for Global Sundhed:
- Angela Y. Chang, lektor, SDU og medlem af lancet-kommissionen om investering i sundhed.
- Anna Frellsen, administrerende direktør, Maternity Foundation
- Haifaa Awad, læge og forperson, Mellemfolkeligt Samvirke
- Justice Nonvignon, professor, University of Ghana
- Steven L. B. Jensen, seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder
- Tobias Alfvén, professor, Karolinska Institutet
- Ulla Elisabeth Müller, direktør, UNFPA Nordic
- Vibeke Brix Christensen, læge og rådgiver, Læger uden Grænser
Du kan læse hele rapporten og læse mere om ekspertgruppens arbejde på https://www.globalsundhed.org/ekspertgruppe.
Spørgsmål kan rettes til Mette Lybye, sekretariatsleder for Alliancen for Global Sundhed. Tlf: +45 23 93 53 11 / Email: mette@globalsundhed.org
Kontakter
Pernille BuchPresseansvarlig
Tlf:29714222pb@sexogsamfund.dkOm Sex & Samfund
Sex & Samfund kæmper for alles ret til at være den, de er, elske hvem de vil og få de børn, de ønsker.
Det har vi gjort i mere end 60 år. Men kampen fortsætter, fordi fordomme, diskrimination, sexsygdomme, uønskede graviditeter og mødredødelighed stadig ødelægger alt for mange liv både i Danmark og verden rundt.
Rettigheder i forhold til køn, krop og seksualitet er en holdningsmæssig og politisk kampplads. Sex & Samfund står som del af en stærk global bevægelse forrest i kampen for disse rettigheder og for at skabe opbakning i Danmark og i verden.
Følg pressemeddelelser fra Sex & Samfund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sex & Samfund
Tilbagegang i klamydia blandt danske unge – se hvor udbredt sygdommen er i din kommune26.11.2025 04:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter flere år med kedelige rekorder er antallet af påviste klamydiatilfælde faldet blandt danske unge. Men med over 24.000 tilfælde i 2024 er klamydia fortsat den mest udbredte sexsygdom i Danmark. Den lave testrate – særligt blandt unge mænd – skaber bekymring om et mørketal.
Danske unge har generelt meget sex - og god sex, viser Sex & Samfunds nye undersøgelse6.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Unge i Danmark har generelt et positivt forhold til sex og samtykke. De har ikke mindre sex end tidligere, og de fleste oplever at have et godt sexliv. Når de søger viden om sex, vægtes chatbots lavt og seksualundervisning højt. Men for mange har stadig ikke nogen at tale med om sex, for mange får ikke tilstrækkelig seksualundervisning og for mange anvender usikre præventionsformer. Det viser Sex & Samfunds nye ungeundersøgelse SexLiv 2025.
Massiv investering: Flere unge skal have en tryg og sikker start på sexlivet3.9.2025 04:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordea-fonden støtter Sex & Samfunds nye landsdækkende indsats for styrkelse af seksuel sundhed og trivsel for unge med knap 10 millioner kroner.
Ny nordisk alliance for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder4.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordiske civilsamfundsorganisationer går sammen for at beskytte seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder – globalt og nationalt.
Sex & Samfund styrker abortrådgivningen – ingen skal stå alene27.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juni 2025 træder Danmarks nye abortlov i kraft – og samtidigt styrker Sex & Samfund rådgivningen til unge, der er blevet gravide. Rådgivningen til de unges forældre styrkes ligeledes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum