Otte ph.d.-studerende skal forske uden for universiteterne
Otte kommende ph.d.-studerende har til sammen modtaget 22,8 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond. Stipendiatmodtagerne skal lave deres ph.d. på en anden offentlig forskningsinstitution end de danske universiteter.

Hvad er konsekvenserne af minedrift under havet i jagten på vigtige mineraler til den grønne omstilling? Bruger det danske politi etnisk profilering? Hvordan kan vi få højere proteinindhold i forarbejdede, plantebaserede fødevarer? Det er noget af det, som de otte ph.d.-studerende skal forske i.
De nye forskere skal bl.a. forske ved Dansk Sprognævn, Institut for Menneskerettigheder og Danmarks Meteorologiske Institut.
Se de otte bevillingsmodtagere her.
Med midlerne ønsker fonden at styrke forskeruddannelse på offentlige, danske forskningsinstitutioner uden for universiteterne. Det kan f.eks. være professionshøjskoler, erhvervsakademier, biblioteker, statslige arkiver og museer samt andre statslige forskningsinstitutioner.
Er al fysisk aktivitet sundhedsfremmende?
Et af projekterne står Tonje Pedersen Ludvigsen bag. Hun skal tage sin ph.d. på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, hvor hun skal forske i effekten af fysisk aktivitet i fritiden overfor fysisk aktivitet gennem ens arbejde.
Nyere forskning peger nemlig på, at fysisk aktivitet i arbejdet som f.eks. tunge løft og stående arbejde ikke har samme gode effekt, som den fysiske aktivitet vi laver i vores fritid.
Dette kaldes ’Fysisk Aktivitetsparadokset’ og med en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond skal Tonje Pedersen Ludvigsen forsøge at finde mere præcise målemetoder af fysisk aktivitet. Der skal f.eks. både tages højde for forskelle i livsstil og socioøkonomiske forhold og samtidig sikres forskningsbaseret viden om sundhedseffekterne af fysisk aktivitet i fritiden og på arbejdet.
Fakta om uddelingen ’Forskeruddannelse uden for universiteterne’
Danmarks Frie Forskningsfond har modtaget i alt 43 ansøgninger under ’Forskeruddannelse uden for universiteterne’.
Der er i alt uddelt 22,8 millioner kroner til otte forskningsprojekter, og succesraten er 19 % målt på antal ansøgninger.
Der tages forbehold for ændrede bevillingsbeløb og antal bevillinger ved den kommende administrative gennemgang.
Kontakter
Tine Sloth BækgaardFuldmægtig
Tlf:+45 72 31 83 79tsbd@ufm.dkOm Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den nybrudskabende forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder. Fonden uddeler også hvert år tematiske midler til politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Støtte til sundhedsvidenskabelig forskning og forskningsophold i udlandet3.7.2025 08:51:36 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond uddeler lidt over en halv million kroner til to forskere, som skal på forskningsophold i udlandet. 1,4 millioner kroner går til forskning på det sundhedsvidenskabelige område, hvor otte talentfulde studerende får mulighed for at snuse til forskningsområdet.
219 mio. kr. til fremragende forskningsideer: 36 nye Sapere Aude-forskningsledere24.6.2025 08:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk forskning er netop blevet 36 nye forskningsprojekter rigere med Danmarks Frie Forskningsfonds bevillinger til nye, talentfulde Sapere Aude: DFF-Forskningsledere. Forskerne får nu mulighed for at udfolde deres egne, bedste forskningsidéer og samtidig prøve kræfter som ledere for deres egne forskningsgrupper.
Nyt opslag af frie midler offentliggjort4.6.2025 10:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfonds opslag af frie midler for efteråret 2025 og foråret 2026 er nu offentliggjort. Opslaget er struktureret på en ny måde, hvor den vigtigste information om hvert af de enkelte virkemidler nu er samlet. Opslaget indeholder også andre ændringer, bl.a. ændres fondens eksterne bedømmelse, og for nogle virkemidler hæves beløbsrammen.
Forskning i verdensklasse støttet med 1,9 mia. kr. i 202420.5.2025 08:51:25 CEST | Pressemeddelelse
Læs Danmarks Frie Forskningsfonds årsrapport for 2024 og få indblik i aktiviteter, resultater og økonomi.
Fri forskning styrkes med 52 banebrydende projekter6.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
52 talentfulde forskere skal med deres nyskabende og excellente forskningsprojekter løfte dansk forskning til nye højder. Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 318 millioner kroner til forskningsprojekter, der spænder fra udfordringer og gevinster ved dybhavsminedrift til hvordan man kan skabe nye plantebaserede fødevarer med et naturligt B12-indhold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum