Røde Kors indgår vigtigt partnerskab med Assens Kommune
Ny aftale mellem Røde Kors og Assens Kommune viser, hvordan civilsamfund og kommuner kan styrke samarbejdet for at løse velfærdssamfundets udfordringer.

”Velfærdssamfundet er under stigende pres med flere behov og færre ressourcer, og vi ser mange muligheder i at involvere frivillige kræfter for at styrke velfærden i Danmark", siger Marie-Louise Gotholdt, der er national chef i Røde Kors.
Med Røde Kors’ nye nationale strategi ”Vi tager ansvar i velfærdssamfundet” har civilsamfundsorganisationen fokus på at styrke samarbejdet med kommunerne, så de i endnu højere grad kommer til at deltage i at løse velfærdssamfundets udfordringer. Derfor glæder det også Marie-Louise Gotholdt, at et partnerskab nu formaliseres mellem kommunen og de seks lokale Røde Kors-afdelinger i Assens Kommune.
”Samarbejdet i Assens er et godt eksempel på, hvordan vi kan udnytte vores forskellige roller og styrker på en måde, der kan skabe bedre velfærd i fremtiden”, siger hun.
”Sammen kan vi gøre mere for flere”
Aftalen omfatter samarbejde om indsatser, der skal støtte sårbare borgere som økonomisk udfordrede børnefamilier, flygtninge og migranter, ensomme ældre og mennesker i krise.
”Der er mange borgere, som har gavn af mange af de tilbud, som vi allerede samarbejder med Røde Kors om i kommunen, og derfor ser vi et stort potentiale at udbrede samarbejdet på flere områder”, siger Søren Steen Andersen, borgmester i Assens Kommune.
”Aftalen sikrer en klar ansvarsfordeling mellem kommunen og os, så vi kan handle hurtigt og effektivt, hvis der opstår nye behov. Det giver os et robust grundlag for at udfolde vores aktiviteter og nå ud til flere, der har brug for hjælp. Sammen kan vi gøre mere for flere” siger Jesper Britze, der er formand i Røde Kors Haarby og bindeled mellem kommunen og Røde Kors’ seks lokale afdelinger i Assens.
”Civilsamfundet kan noget, og vi som kommune kan noget andet. Derfor er vi meget glade for, at Røde Kors har henvendt sig med ønske om et partnerskab. Sammenspillet mellem kommunen og civilsamfundet giver nemlig en bredere pallette af muligheder for at hjælpe borgere med behov”, siger Søren Thomsen, formand for Medborgerskab, Kultur og Beskæftigelsesudvalget i Assens Kommune.
Partnerskabsaftalen er netop blevet underskrevet, og nu glæder parterne sig til det videre samarbejde.
Kontakter
Søren Steen Andersen
Borgmester i Assens Kommune
Tlf. 29 37 90 65
Søren Thomsen
Formand for Medborgerskab, Kultur og Beskæftigelsesudvalget i Assens Kommune
Tlf. 22 43 58 82
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Billeder
Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Kultur- og erhvervsprofiler samler over fire millioner kroner ind til Røde Kors5.7.2025 15:41:09 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt netværk af kultur- og erhvervspersoner har det seneste år løftet en række kreative projekter og initiativer til fordel for Røde Kors som en del af Røde Kors’ Klub 10 og Klub 100-ambassadører. Tilsammen har de indsamlet 4,1 millioner kroner til Røde Kors’ hjælpearbejde i Danmark og ude i verden.
Stor succes: Røde Kors’ Nørklere pyntede Copenhell1.7.2025 16:26:18 CEST | Pressemeddelelse
250 festivalgæster donerede sammenlagt over 45.000 kroner til Røde Kors, da de gav deres battleveste en tur gennem Nørklernes systue på Copenhell.
Røde Kors byder det danske EU-formandskab velkommen: Stærk humanitær støtte til Ukraine bør være en central prioritet30.6.2025 21:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Formandskabet overtages i en tid med store humanitære udfordringer – ikke mindst krigen i Ukraine, som fortsat har alvorlige konsekvenser for millioner af mennesker
For børn i økonomisk trængte familier føles sommerferien uønsket lang og er præget af afsavn30.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens sommeren for de fleste familier er en tid med oplevelser, rejser og samvær, står børn i økonomisk trængte familier i Danmark foran en ferie, hvor der ikke er råd til at tage på tur eller købe is. Det gør børnene triste, at de ikke har oplevelser at fortælle om, når de vender tilbage til skolen, viser en undersøgelse fra Røde Kors
Genbrug med formål på Roskilde Festival: Her koster alt under 100 kr.26.6.2025 10:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Røde Kors Roskilde åbner for andet år i træk pop up-butik på festivalpladsen. Her kan gæsterne finde glitter, gummistøvler og varme sweatre – og samtidig støtte udsatte mennesker i Danmark og verden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum