Efter havvindsfiasko: Nu skal staten garantere brintinfrastruktur
Danmarkshistoriens største havvindsudbud skulle have cementeret både Danmarks ambitioner og indfrielsen af 70%-målsætningen, men er i stedet endt i fiasko uden bud. Det bør give anledning til alvorlig eftertanke hos politikerne, mener Brintbranchen, som opfordrer til, at staten nu skal garantere tilblivelsen af en dansk brintinfrastruktur. Samtidig advarer brancheorganisationen mod at gribe til statsstøtte til havvind som løsning på problemerne.
Det er et gigantisk tilbageslag for den grønne omstilling, at der ikke er kommet nogen bud i det netop afsluttede havvindsudbud, og Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, peger på de stramme vilkår og den betydelige usikkerhed omkring en dansk brintinfrastruktur som en helt afgørende grund til udbudsfiaskoen:
”Det er en sort dag for det grønne Danmark. Som minimum betyder denne fejlslagne udbudsrunde en forsinkelse af etableringen af nye havvindmølleparker. Endnu værre er det, at de store ambitioner om Nordsøen som Europas grønne kraftcenter nu er punkterede. Naturligvis skal udbuddet nu gå om, men hvis staten i den proces ikke garanterer etableringen af brintinfrastruktur, risikerer vi at ende det samme sted igen,” udtaler Tejs Laustsen Jensen, og forklarer, hvorfor havvind og brintproduktion hænger uløseligt sammen:
”Der er et meget tæt forhold mellem havvind og brint. Businesscasen for havvind – og i særdeleshed for overplanting – bliver kun tilstrækkeligt attraktiv med mulighed for storskala brintproduktion. Men brintproduktion i den størrelsesorden kræver infrastruktur, og usikkerheden om brintinfrastrukturen har simpelthen gjort investeringen for usikker for havvindsudviklerne” siger Tejs Laustsen Jensen, og kommer med en klar opfordring til Christiansborg:
”Nu er opgaven for politikerne at få løsnet den her gordiske knude, og det kan kun lade sig gøre, hvis man fra statens side anerkender alvorligheden af manglende ny havvind og brintproduktion. Derfor skal staten nu garantere, at der bliver etableret brintinfrastruktur, så der er sikkerhed for projektudviklerne, og staten bør tillige yde anlægsstøtte som man bl.a. gør i Nederlandene. Det betyder dermed også at bookingkravet for brintindustrien helt skal fjernes,” siger Tejs Laustsen Jensen, der advarer mod, at Christiansborg tyr til statsstøtte til havvind som løsningen:
Statsstøtte til havvind vil være dødsstødet for brinteventyret
”Statsstøtte er et vigtigt og helt nødvendigt værktøj i den grønne udvikling. Men støtte direkte til havvind vil ikke være det rigtige svar: Hvis man fra politisk side vælger at svare på dagens fiasko ved yde statsstøtte til havvind nu, så dræber man de facto alle muligheder for et grønt brinteventyr i Danmark, og for en god udnyttelse af den grønne strøm. Vores allerstørste fordel i det europæiske og globale brintkapløb er, at Danmark kan producere grøn brint, der kan klassificeres som RFNBO i EU-regi (renewable fuel of non-biological origin). Men EU-reglerne er klare: Hvis der ydes statsstøtte til den havvind, der skal bruges til at producere brinten, så mister vi RFNBO-stemplet, og den danske brint kan således ikke bruges til at leve op til de grønne EU-ambitioner for bl.a. industri og transport, og businesscasen er dermed ødelagt,” siger Tejs Laustsen Jensen, og afslutter med en opfordring til at sætte fart på etableringen af brintinfrastrukturen:
”Det bedste man kan gøre for den danske havvindsudbygning, er at sætte fart på etableringen af brintbackbone’et. Det er en helt afgørende forudsætning, hvis vi hurtigt skal have vendt dagens fiasko til succes”.
Kontakter
Eleonore FennePresse- og kommunikationschefBrintbranchen
Tlf:31270320kemf@brintbranchen.dkTejs Laustsen JensenDirektør/CEOBrintbranchen
Tlf:26 23 94 43tlj@brintbranchen.dkBrintbranchen
Brintbranchen er en fokuseret interesseorganisation for brint- og Power-to-X-interessenter i Danmark.
Vi repræsenterer hele værdikæden fra forskning til færdigudviklede produkter. Hver dag arbejder vi for at fremme produktion og brugen af brint, Power-to-X (PtX), brændselsceller, elektrolyse, electrofuels og de bagvedliggende teknologier.
Vores ambition er, at Danmark udnytter sit potentiale til at blive foregangsland inden for brint og Power-to-X, og vi arbejder hver dag for at skabe de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af vores medlemmers teknologier og produkter.
Følg pressemeddelelser fra Brintbranchen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Brintbranchen
Grøn brint udgør nøgleområde i EU’s Clean Industrial Deal26.2.2025 12:17:12 CET | Pressemeddelelse
Grøn brint er ét af de markeder, som EU-Kommissionen i dag har udpeget til at skærpe EU’s konkurrenceevne. Brintbranchen hilser planen velkommen, og opfordrer kraftigt den danske regering til at gøre brug af redskaberne, som EU nu eksplicit stiller til rådighed på brintområdet i sin Clean Industrial Deal.
Brintbankens anden auktion skal sætte skub i europæisk brintproduktion20.2.2025 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
I dag lukker den anden auktion i den europæiske brintbank. Der skal findes vindere til hele 1,2 mia. euro i støtte til grøn brintproduktion inden for EU. I Brintbranchen er der spænding om resultatet og en klar opfordring til både EU-Kommissionen og den danske regering: Gør Brintbanken til omdrejningspunkt for styrkelse af alle dele af den europæiske brintindustri.
Milliarder til brintrør sikret, nu skal vi i gang6.2.2025 17:29:26 CET | Pressemeddelelse
Det modtages med ros og tilfredshed i branchen, at et bredt flertal i dag har aftalt etableringen af første fase af den danske brintinfrastruktur, inklusiv et statsligt finansieringsbidrag.
Brintinfrastrukturaftale er vigtigt skridt fremad31.1.2025 10:33:58 CET | Pressemeddelelse
Der er glæde og tilfredshed i den danske brintindustri over, regeringens beslutning om etableringen af første del af den danske brintinfrastruktur, og over at regeringen har lyttet til mange af branchens indspil. Sådan lyder vurderingen fra Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, der bl.a. glæder sig over det lavere bookingkrav, statslig investering og at første fase af infrastrukturen nu bliver klar i 2030.
Nytårsudtalelse 2025: Ud af den grønne krise med vished om brintinfrastruktur1.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
2025 bør blive året hvor Danmark revitaliserer den grønne omstilling og kommer tilbage i den grønne førertrøje. Det kræver massive danske investeringer i bl.a. brint, PtX og de tilhørende værdikæder. Ikke mindst er der behov for en utvetydigt politisk opbakning til etableringen af en dansk brintinfrastruktur, og en opbygning af en stærk industripolitik i samarbejde med EU.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum