Ny international undersøgelse: Skellet mellem drenge og piger vokser markant i matematik

Generelt fastholder de danske skoleelever deres faglige niveau

I den seneste TIMSS-undersøgelse fra 2019 var elevernes evner i matematik faldet betydeligt siden undersøgelsen i 2015.  Et resultat der står uændret i 2023-undersøgelsen.

Kønsuligheden i matematik er vokset markant 

I matematik er forskellen mellem drenge og piger fordoblet i forhold til tidligere undersøgelser. Denne tendens kommer især til udtryk inden for de faglige områder ’måling og geometri’, hvor pigerne har deres laveste resultater nogensinde, og ’statistik’, hvor drengene præsterer bedre end nogensinde før. Områderne udgør sammen med det faglige område ’tal’ de matematikemner, eleverne er blevet testet i.

Samtidig med den voldsomme udvikling i matematik er skellet mellem drenge og pigers kompetencer i natur og teknologi mindsket.

Hovedresultater fra TIMSS 2023: 

• Samlede kompetencer:
  Resultaterne i matematik og natur/teknologi ligger på niveau med 2019, uden større ændringer i de samlede gennemsnitlige præstationer. Det voldsomme fald i matematik fra 2019 har altså ikke ændret sig.
• Kønsforskelle:
  Siden 2007 har der været en konstant kønsulighed mellem drenge og piger på 6 til 7 point i undersøgelsen. Den er i 2023 steget til 15 point, hvilket for en dansk elev svarer til mellem et kvart og et halvt års skolegang.
• Natur/teknologi:
  Den gennemsnitlige score er stabil, og her ses ingen kønsforskelle overordnet i faget. Men forskellen på de dygtigste og de mindre dygtige elever er blevet større, særligt for pigerne, der har indhentet drengene i begge ender af skalaen.
• Klima og miljø: Danske elever har god viden om miljø og klima, hvor de scorer højere end på andre områder i natur/teknologi. Her fører drengene dog an og scorer signifikant højere end pigerne.

Øvrige fund fra rapporten:

• Mobning og trivsel:
  En del af TIMSS-undersøgelsen fokuserer på elevernes trivsel i fagene. Her viser undersøgelsen, at de danske elever trives dårligere end deres nordiske naboer. Kun 49 % af eleverne oplever sjældent eller aldrig mobning, hvilket er betydeligt lavere end i Finland (71 %).
• Motivation: 
  Motivation er en udfordring sammen med faldende faglig selvtillid. Kun 23 % har høj faglig selvtillid i matematik, og hele 33 % har lav selvtillid. Samtidig er elevernes faglige selvtillid i natur/teknologi steget.
• Socioøkonomi: 
  Socioøkonomisk baggrund spiller en større rolle for præstationer i natur/teknologi end i matematik. Elever fra lavere socioøkonomisk baggrund præsterer på niveau med tilsvarende elever i Norden, men elever fra højere baggrund klarer sig dårligere end deres nordiske jævnaldrende.
  Sult og træthed: Hele 27 % af eleverne oplever sult, når de møder i skole tilsvarende resultatet fra 2019. Hele 51 % føler sig trætte – en stigning fra 42 % i 2019.

Om TIMSS-undersøgelsen

TIMSS (Trends in International Mathematics and Science Study) er en international undersøgelse, der hvert fjerde år måler kompetencer i matematik og natur/teknologi blandt skoleelever i over 60 lande.

TIMSS koordineres af IEA (International Association for the Evaluation of Educational Achievement). Første undersøgelse kom i 1995, og Danmark har deltaget med 4. klasse siden 2007.

Den danske del af undersøgelsen er gennemført af DPU, Aarhus Universitet, som har testet 5.166 elever fra 158 skoler i matematik og natur/teknologi.

Citater fra forskerholdet bag rapporten

Christian C. Kjeldsen, dr. phil., lektor ved DPU, Aarhus Universitet og kommende formand for IEA:

"Vi må desværre endnu engang konstatere, at vi her, en TIMSS-runde senere, ikke er kommet tættere på at indfri folkeskolereformens resultatmål om at reducere den sociale baggrunds betydning, sikre, at andelen af meget dygtige elever stiger i matematik, og at mindst 80 procent er på et niveau, der svarer til, at de er gode til regning," siger Christian C. Kjeldsen,

 ”Der synes at være en voksenende og ret bekymrende udvikling i forskellen på drenge og pigers dygtighed i matematik. Og det er jo en sølle trøst for den enkelte pige, at det er en tendens vi også ser internationalt.

Rune M. Kristensen, ph.d., lektor ved DPU, Aarhus Universitet og medforfatter til rapporten:

”Det er positivt at se, at de danske skoleelever har en stor viden om miljø- og klimaspørgsmål. Men det kommer så med en pris; for vi kan se, at de halter bagud i forhold til andre områder indenfor naturfagene. Det betyder, at vigtige dele af elevernes naturfaglige dannelse underprioriteres.” 

”Det er jo bekymrende, at elevernes baggrund betyder så relativt meget for, hvordan de klarer sig i natur/teknologi. En konsekvens af det er blandt andet, at elever fra hjem med færre ressourcer ved mindre om miljø og klimaspørgsmål."