Her er vinderne af Handicapprisen 2024
4.12.2024 08:45:32 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Tirsdag aften uddelte Handicaprådet i Billund Kommune Handicapprisen 2024, og i år blev vinderne Grindsted Privatskole og Red Barnets Familieoplevelsesklub i Billund. Priserne blev overrakt ved et festligt arrangement på Frivilligcenter Billund i Grindsted.

Der var højt humør, fest og sang på Frivilligcentret tirsdag aften, da Billund Kommunes Handicapråd uddelte de to årlige handicappriser på FN’s Internationale Handicapdag den 3. december. Aftenens to prisvindere var Grindsted Privatskole og Red Barnets Familieoplevelsesklub i Billund. Med Handicapprisen følger også et beløb på 10.000 kroner til hver af de to prismodtagere.
Handicaprådet glæder sig over igen i år at kunne anerkende to aktører, som gør en særlig indsats for borgere med handicap.
"Det er altid en fornøjelse at være med til at hylde folk, som gør en ekstraordinær indsats for mennesker med handicap. Årets to prismodtagere gør på hver sin måde en stor indsats for at inkludere børn med særlige behov og deres familier, og derfor får de prisen i år,” siger Jørn Skov Hansen, der er formand for Handicaprådet.
Overraskede vindere
Grindsted Privatskole var den ene af aftenens vindere, og skolen modtog Handicapprisen for en bemærkelsesværdig indsats til gavn for elever med handicap samt for deres måde at styrke og inkludere eleverne, så alle føler sig værdsatte og værdifulde uanset udfordringer.
Christina Søndergaard og Claus Nielsen modtog prisen på vegne af Grindsted Privatskole, og de var meget overraskede over at modtage Handicapprisen.
”Vi vidste ikke, at vi var indstillet til prisen, men nogen må have lagt mærke til, hvad vi går og laver, så vi blev meget overraskede, da vi blev inviteret til i aften og over at modtage Handicapprisen. Nu skal vi tale med børnene om, hvad pengene skal bruges til,” siger Christina Søndergaard fra Grindsted Privatskole.
Pengepræmie skal bruges på oplevelser
Aftenens anden vinder, Red Barnets Familieoplevelsesklub i Billund, modtog handicapprisen for en bemærkelsesværdig indsats til gavn for familier med børn med handicap og deres søskende, hvor foreningen er med til at give familierne et pusterum og bringe glæde ind i familiernes liv.
Anny Marie Pedersen og Vibeke Norup modtog prisen på vegne af Red Barnets Familieoplevelsesklub i Billund, og de sætter stor pris på anerkendelsen af det frivillige arbejde, der ydes i foreningen.
”Vi er stolte og overraskede over at modtage Handicapprisen. Børnene hos os er henvist fra kommunen eller skolen, hvis de fornemmer, at her er måske en familie, der kunne have gavn af vores tilbud. De børn skal også have oplevelser at fortælle om efter en weekend eller en ferie, og derfor skal pengene bruges på en tur til Esbjerg Fiskeri Museum,” siger Anny og Vibeke fra Red Barnets Familieoplevelsesklub i Billund.
Handicapprisen i Billund Kommune blev uddelt første gang i 2017 og uddeles til personer, grupper, foreninger eller virksomheder, som yder en særlig indsats for borgere med handicap i kommunen. De seneste par år har prisen været delt op i to separate priser på hver 10.000 kr. Den ene pris uddeles efter indstilling af kandidater, mens Handicaprådet selv udpeger den anden vinder.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder




Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Det nye Ungeråd sætter fokus på mobilitet20.10.2026 08:17:55 CEST | Pressemeddelelse
Det kommende års Ungeråd har nu konstitueret sig og har allerede fokus rettet mod emner, der berører unge, heriblandt bedre mobilitet i kommunen.
Tre forskellige projekter har fået del i de Grønne Puljer7.10.2026 08:48:33 CEST | Pressemeddelelse
De to Grønne Puljer på i alt godt 2 mio. kr. fra Havremarken Solcellepark i Billund og Solcelleparken Herregårdsvej i Urup blev uddelt på kommunalbestyrelsens seneste møde den 6. oktober 2026. I alt 10 projekter havde søgt om midlerne, som endte med at blive fordelt på tre projekter i hhv. Urup, Filskov og Grindsted.
Danmark får EM i dart 2028 hjem på 50-års jubilæet med Billund som værtsby2.10.2026 13:55:29 CEST | Pressemeddelelse
Europamesterskabet i dart vender tilbage til Danmark i 2028. Den Europæiske Dartunion har tildelt mesterskabet til Danmark, hvor, Dansk Dart Union, Billund Kommune og Sport Event Denmark står bag værtskabet. Samtidig markerer EM 2028 et særligt jubilæum, da det er 50 år siden, Danmark var med til at skabe turneringen.
Visionen om Børnenes Hovedstad skal leve videre i ny struktur29.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gennem 14 års samarbejde mellem Billund Kommune og LEGO Fonden har arbejdet med Billund som Børnenes Hovedstad udviklet sig og opnået bredere forankring. Det modnede samarbejde går nu ind i en ny fase, hvor det fællesejede selskab Center for Børnenes Hovedstad vil blive afviklet. Den fælles ambition om Billund som Børnenes Hovedstad fortsætter, men samarbejdet får fremover en ny form.
Det er aldrig for sent at bede om hjælp28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 40 deltager Billund Kommune i den landsdækkende alkoholkampagne, der skal skabe større åbenhed om alkohol og gøre det lettere for borgere og pårørende at søge hjælp, hvis alkohol fylder for meget i hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum