Billund Kommune

Her er vinderne af Handicapprisen 2024

Del

Tirsdag aften uddelte Handicaprådet i Billund Kommune Handicapprisen 2024, og i år blev vinderne Grindsted Privatskole og Red Barnets Familieoplevelsesklub i Billund. Priserne blev overrakt ved et festligt arrangement på Frivilligcenter Billund i Grindsted.

Claus Nielsen, Victoria Mikkelsen og Christina Søndergaard modtog prisen på vegne af Grindsted Privatskole. Foto: Billund Kommune.
Claus Nielsen, Victoria Mikkelsen og Christina Søndergaard modtog prisen på vegne af Grindsted Privatskole. Foto: Billund Kommune. Billund Kommune.

Der var højt humør, fest og sang på Frivilligcentret tirsdag aften, da Billund Kommunes Handicapråd uddelte de to årlige handicappriser på FN’s Internationale Handicapdag den 3. december. Aftenens to prisvindere var Grindsted Privatskole og Red Barnets Familieoplevelsesklub i Billund. Med Handicapprisen følger også et beløb på 10.000 kroner til hver af de to prismodtagere.

Handicaprådet glæder sig over igen i år at kunne anerkende to aktører, som gør en særlig indsats for borgere med handicap.

"Det er altid en fornøjelse at være med til at hylde folk, som gør en ekstraordinær indsats for mennesker med handicap. Årets to prismodtagere gør på hver sin måde en stor indsats for at inkludere børn med særlige behov og deres familier, og derfor får de prisen i år,” siger Jørn Skov Hansen, der er formand for Handicaprådet.

Overraskede vindere

Grindsted Privatskole var den ene af aftenens vindere, og skolen modtog Handicapprisen for en bemærkelsesværdig indsats til gavn for elever med handicap samt for deres måde at styrke og inkludere eleverne, så alle føler sig værdsatte og værdifulde uanset udfordringer.

Christina Søndergaard og Claus Nielsen modtog prisen på vegne af Grindsted Privatskole, og de var meget overraskede over at modtage Handicapprisen.

”Vi vidste ikke, at vi var indstillet til prisen, men nogen må have lagt mærke til, hvad vi går og laver, så vi blev meget overraskede, da vi blev inviteret til i aften og over at modtage Handicapprisen. Nu skal vi tale med børnene om, hvad pengene skal bruges til,” siger Christina Søndergaard fra Grindsted Privatskole.

Pengepræmie skal bruges på oplevelser

Aftenens anden vinder, Red Barnets Familieoplevelsesklub i Billund, modtog handicapprisen for en bemærkelsesværdig indsats til gavn for familier med børn med handicap og deres søskende, hvor foreningen er med til at give familierne et pusterum og bringe glæde ind i familiernes liv.

Anny Marie Pedersen og Vibeke Norup modtog prisen på vegne af Red Barnets Familieoplevelsesklub i Billund, og de sætter stor pris på anerkendelsen af det frivillige arbejde, der ydes i foreningen.

”Vi er stolte og overraskede over at modtage Handicapprisen. Børnene hos os er henvist fra kommunen eller skolen, hvis de fornemmer, at her er måske en familie, der kunne have gavn af vores tilbud. De børn skal også have oplevelser at fortælle om efter en weekend eller en ferie, og derfor skal pengene bruges på en tur til Esbjerg Fiskeri Museum,” siger Anny og Vibeke fra Red Barnets Familieoplevelsesklub i Billund.

Handicapprisen i Billund Kommune blev uddelt første gang i 2017 og uddeles til personer, grupper, foreninger eller virksomheder, som yder en særlig indsats for borgere med handicap i kommunen. De seneste par år har prisen været delt op i to separate priser på hver 10.000 kr. Den ene pris uddeles efter indstilling af kandidater, mens Handicaprådet selv udpeger den anden vinder.

Kontakter

Billeder

Anny Marie Pedersen, Victoria Mikkelsen og Vibeke Norup modtog Handicapprisen på vegne af Red Barnets Familieoplevelsesklub i Billund. Foto: Billund Kommune.
Anny Marie Pedersen, Victoria Mikkelsen og Vibeke Norup modtog Handicapprisen på vegne af Red Barnets Familieoplevelsesklub i Billund. Foto: Billund Kommune.
Billund Kommune.
Download
Der var godt fremmøde Frivilligcentret tirsdag aften, da Billund Kommunes Handicapråd uddelte de to årlige handicappriser på FN’s Internationale Handicapdag den 3. december. Foto: Billund Kommune.
Der var godt fremmøde Frivilligcentret tirsdag aften, da Billund Kommunes Handicapråd uddelte de to årlige handicappriser på FN’s Internationale Handicapdag den 3. december. Foto: Billund Kommune.
Billund Kommune.
Download
Handicapprisen blev uddelt første gang i 2017, og i år gik de to priser til Grindsted Privatskole og Red Barnets Familieoplevelsesklub i Billund. Foto: Billund Kommune.
Handicapprisen blev uddelt første gang i 2017, og i år gik de to priser til Grindsted Privatskole og Red Barnets Familieoplevelsesklub i Billund. Foto: Billund Kommune.
Billund Kommune.
Download
Claus Nielsen, Victoria Mikkelsen og Christina Søndergaard modtog prisen på vegne af Grindsted Privatskole. Foto: Billund Kommune.
Claus Nielsen, Victoria Mikkelsen og Christina Søndergaard modtog prisen på vegne af Grindsted Privatskole. Foto: Billund Kommune.
Billund Kommune.
Download

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune

Principper for vedvarende energianlæg ligger nu fast i Billund Kommune3.12.2024 15:01:11 CET | Pressemeddelelse

Kommunalbestyrelsen har besluttet en række principper for, hvordan Billund Kommune skal vurdere og prioritere ansøgninger om vedvarende energianlæg som solceller, biogasanlæg, vindmøller mv. I den forbindelse er det fx afgørende, at der tages størst muligt hensyn til berørte borgere og lokalsamfund. Ansøgere, som har sendt projektforslag til kommunen, får derfor mulighed for at tilrette deres projekt, så det følger kommunens nye ansøgningsskema.

Skal dit barn snart starte i skole?2.12.2024 10:05:00 CET | Pressemeddelelse

Forældre til børn i den begyndende folkeskolealder får i denne uge tilsendt et brev med information om indskrivningsproceduren, så de er klar, når de fra den 1. januar til den 9. januar skal indskrive deres barn/børn til en af kommunens skoler. Og der er ikke tale om helt almindelige folkeskoler. Eleverne eksperimenterer og leger sig nemlig til læring gennem Playful Learning, og forældrenes aktive rolle bliver tænkt ind i børnenes læring.

Skal vi stå sammen om Danmarks Indsamling 2025?22.11.2024 08:30:23 CET | Pressemeddelelse

Billund Kommune står igen sammen med en række samarbejdspartnere om at hjælpe verdens børn via Danmarks Indsamling 2025. Der bliver derfor udbudt en række unikke oplevelser, som interesserede kan byde på via Lauritz.com. Hvis du vil være med til at gøre en forskel for årets indsamling, kan du nemt og hurtigt byde ind med en unik og sjov vare eller en spændende oplevelse, som du ønsker at bortauktionere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye