Elever fra 8. årgang sætter fokus på ”mennesker på flugt”
Hvis du besøger Billund Bibliotek inden jul, vil du kunne se resultatet af 8. årgang på BillundSkolens seneste Playful undervisningsforløb. Eleverne har nemlig arbejdet tværfagligt med temaet ”mennesker på flugt”, som er endt med en udstilling på biblioteket.

8. årgang på Billundskolen har arbejdet med temaet "En urolig verden", hvor de bl.a. har beskæftiget sig med "mennesker på flugt" som det gennemgående tema i langt de fleste fag i ugerne op til efterårsferien.
Eleverne har bl.a. læst romanen "Med ilden i ryggen", som handler om en tysk drengs flugt fra den røde hær i slutningen af 2. verdenskrig, ligesom fokus i biologi og geografi har været på klimaforandringerne og deres konsekvenser for mennesker.
De har også haft fokus på standupper Ghaith Kashkuls foredrag "Fremmed i eget land", ligesom de har haft besøg af Beredskabsforbundet, som satte ord på forløbet "Kriseparat". Derudover har eleverne besøgt museet FLUGT og flygtningekirkegården i Oksbøl, ligesom de selv har prøvet at skulle finde vej og klare udfordringer i et ukendt terræn på en 17 km lang gåtur fra Vejle til Jelling.
Ifølge 15-årige Zeynep Aydemir fra 8.A på BillundSkolen har det 8-uger lange projektforløb betydet, at hun sammen med klassekammeraterne har lært en masse.
”Det giver rigtig god mening, når vi gennem Playful Learning går mere i dybden og selv opsøger, hvordan vi bedst muligt lærer om et bestemt emne. Vi lærer at tage elementer fra skolens fag og sætte dem sammen på en anderledes måde. Det giver mening, for det er også det, man gør, når man arbejder i det virkelige liv. Jeg har f.eks. lært en masse om matematik og længder, da vi skulle udregne afstande under en gåtur fra Vejle til Jelling, hvor vi mødte udklædte lærere, der optrådte som kontrollører, der krævede dokumentation på tysk. Alt dette gjorde vi for at mærke på egen krop, hvordan det er at være flygtning og møde krav på et sprog, som man ikke helt forstår,” siger Zeynep Aydemir.
Zeynep Aydemir fortæller, at Playful Learning er et vigtigt redskab, som hun bruger til at øve de ting, som hun er god til, og som hun mener bliver vigtige for hendes fremtid. Hun interesserer sig for eksempel meget for kodning, og gennem undervisningsforløbet har hun udviklet en kode, der kan beregne, hvilken effekt fremtidens flygtninge kan have på vores samfund gennem simulation af flere år.
”Jeg bliver helt glad, når jeg hører Zeynep fortælle om undervisningsforløbet på BillundSkolen. Hele tanken bag Playful Learning er nemlig, at eleverne bliver dygtigere til selv at komme på idéer og løsninger - i stedet for bare at huske og gentage det, de hører. Det må man sige Zeynep har formået, og det var en fornøjelse at besøge biblioteket i Billund Centret, hvor elevernes kufferter er udstillet,” udtaler Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
Elevernes udstilling rummes i en kuffert som et symbol på det at være på flugt. Kufferterne er forskellige, og eleverne har sat deres eget personlige præg herpå, så deres personligheder skinner igennem.
I arbejdet med at udarbejde sin kuffert har Zeynep Aydemir stillet sig selv arbejdsspørgsmålet: ”Hvordan kan vi gøre det bedre for flygtninge i fremtiden?”, som hun supplerer med en række underspørgsmål, som hun undersøgte til bunds. Det kunne være spørgsmål som ”har der på et tidspunkt i historien været bedre forhold for flygtninge, end de oplever nu, og hvad kan vi i så fald lære af det?” Hun har også udarbejdet et verdensflag, som symboliserer, at vi opnår det allerbedste resultat, hvis alle lande arbejder sammen om en bedre fremtid.
Elevernes udstilling kan ses på Billund Bibliotek i Billund Centret frem til jul.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Billund Kommune får ny kommunikationschef30.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pr. 1. august 2025 er det Anya Palm, der sætter sig i stolen som ny kommunikationschef i Billund Kommune. Hun har erfaring som både prisvindende korrespondent i DR, men også som pressechef og kommunikationschef i både det private og offentlige.
Byggegrunde i Billund sælger med rekordfart25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har netop solgt 22 byggegrunde i én udbudsrunde i Billund. Det er ny rekord.
Ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune17.6.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Møller Nielsen er pr. den 1. august 2025 ansat som ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune. Han trækker på en solid erfaring fra Esbjerg Kommune.
Fra hjemstedet for Børnenes Hovedstad til hovedstaden: Over 200 elever skal til Skole OL-finalen17.6.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom Billund Kommune ikke længere er værtskommune for Skole OL-finalen, bliver det stadig med deltagelse af børn og frivillige fra kommunen, når årets finaler afvikles i København i denne uge. Billund Kommune sender over 200 elever, når der skal dystes med værdierne fællesskab, færdighed og fairplay i fokus.
Økonomiudvalget i Billund Kommune ønsker en ny direktør til Børn, Unge og Arbejdsmarkedsområdet16.6.2025 12:12:23 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med kommunalbestyrelsesmødet tirsdag d. 17. juni vil der blive behandlet en ekstraordinær dagsorden, hvor det indstilles, at samarbejdet med direktør for Børn, Unge og Arbejdsmarked, Anders Lundsgaard, skal ophøre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum