Julen giver minus på kontoen: Så få danskere sparer op til jul
4.12.2024 07:46:00 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse
Jul og nytår står for døren, og vi er gået ind i de måneder, hvor vi typisk bruger flere penge end normalt. De større udgifter sidst på året risikerer at give danskerne overtræk på bankkontoen, men det er alligevel kun hver fjerde dansker, der sparer op til køb af julegaver. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland.

Julen er en dyr tid, når der skal købes julegaver, ordnes adventskalender, afholdes julefrokoster og juleaften. Vi ved det på forhånd hvert år, men alligevel er det som om, at julens mange udgifter kommer bag på flere af os.
I en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland, svarer to ud af tre danskere over 18 år, at de ikke sparer op til julegaver til familie og venner i løbet af året.
Når der ikke bliver sparet op til udgifterne, og man kommer ind i årets for de fleste dyreste måneder, kan det ende med, at man må trække over på sin konto:
”I forvejen ser vi som regel mere overtræk på vores kunders konti i de måneder, hvor der skal betales termin på realkreditlånene. Det skal man for eksempel i december. Men tallene fra sidste år viser en stigning i overtræk ikke bare i december men både i november og december, og her spiller det uden tvivl ind, at julen generelt er en dyr tid”, lyder det fra Jan Mågård, der er fagchef for betalingskort og selvbetjening i Sparekassen Kronjylland.
Jan Mågård forklarer, at nogle af disse overtræk sandsynligvis kan undgås ved at spare op til julen i løbet af året, og han gør opmærksom på, at man bør gøre, hvad man kan for at undgå overtræk - også for sin egen pengepungs skyld. Det kunne fx være at flytte lidt rundt på pengene, hvis man har den mulighed:
”Ikke alle er opmærksomme på, at når man trækker over på kontoen, skal man som regel betale dyre renter af det beløb, man går i minus med på bankkontoen. Hvis man er i en situation, hvor man har penge stående på en anden konto, bør man derfor flytte nogle penge over på den konto, der risikerer at komme på overarbejde sidst på året. I flere banker kan man endda tilmelde sig en automatisk overførsel til sin konto helt gratis. Det kræver bare et par klik i net- eller mobilbank, så er man tilmeldt”, forklarer Jan Mågård.
Budgetter og opsparing er vejen frem
Netop fordi julen altid er dyr, og måske endda dyrere end man forventer, er det altid en god idé at lægge nogle penge til side i løbet af året. På den måde kan man sandsynligvis bedre få råd til både jul og de faste vigtige udgifter, man også skal huske at have råd til. Det påpeger Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige:
”I julen bruger vi altid lidt flere penge end normalt, og det er derfor vigtigt at huske at spare op, så udgifterne ikke overrasker. Hvis man ikke har fået sparet op, er det vigtigt, at man er opmærksom på, at den ekstra juleregning ikke går udover de faste udgifter, man betaler ind til hver måned hele året, og som er vigtige for, at man fx er forsikret, kan bruge sin telefon eller har strøm i hjemmet. En opsparing gør det lidt lettere at komme godt gennem november og december rent økonomisk”, forklarer hun.
Så mange penge forventer danskerne at bruge på julegaver pr. person de giver til i år:
- Under 150kr: 2%
- 150-249 kr: 12%
- 250-499 kr: 31%
- 500-750 kr: 15%
- 750-1000 kr: 10%
- Mere end 1000 kr: 6%
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1031 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af © YouGov for Gjensidige i november 2024.
|
Sparer du generelt set op til køb af julegaver i løbet af året? |
|
|
Ja |
25% |
|
Nej |
66% |
|
Nej, køber ikke julegaver |
6% |
|
Ved ikke |
2% |
| Hvor mange penge forventer du at bruge på julegaver pr. person du giver julegaver til i år? Angiv et gennemsnitsbeløb ud fra det samlede antal personer du forventer at give julegaver i år | |
| Under 150 kr. | 2% |
| 150 – 249 kr. | 12% |
| 250 – 499 kr. | 31% |
| 500 – 749 kr. | 15% |
| 750 – 1000 kr. | 10% |
| Mere end 1000 kr. | 13% |
| Skal ikke give julegaver/skal ikke bruge penge på julegaver | 6% |
| Ved ikke | 10% |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.500 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 36 mia. NOK i 2023, mens forvaltningskapitalen udgjorde 148 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Flere end hver tredje bilist bliver nervøs ved jernbaneoverskæringer8.9.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste års alvorlige ulykker ved jernbaneoverskæringer har gjort, at flere end hver tredje bilist bliver nervøs, når de skal krydse togskinner. Den store usikkerhed har samtidig gjort, at mange tager sig en række forholdsregler ved jernbaneoverskæringer. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Gjensidige bliver ny forsikringspartner for CA7.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Medlemmer af CA vil fremover blive tilbudt attraktive forsikringsløsninger gennem et nyt samarbejde med Gjensidige. Med det nye partnerskab styrker Gjensidige sin position i privatmarkedet og får mulighed for at tilbyde forsikringer til CA’s 68.000 medlemmer. Det nye samarbejde glæder Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK i Gjensidige. Med aftalen ser han frem til, at Gjensidige kan stå endnu stærkere i markedet for medlems- og interesseorganisationer. Samtidig glæder han sig over, at Gjensidige igen kan byde CA velkommen som partner. “Vi er meget tilfredse med at kunne indgå et partnerskab med CA og ser frem til igen at kunne tilbyde forsikringer til deres medlemmer. Aftalen med CA understøtter vores strategiske mål om at være en attraktiv samarbejdspartner for små og mellemstore organisationer, og vi er glade for, at CA også ser en stor værdi i at have os som forsikringspartner,” siger Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK, i Gjensidige. For CA er valget falde
Hver tredje dropper simple tjek: Kan få omfattende konsekvenser ved skybrud1.9.2026 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter nogle våde dage er det igen blevet relevant for boligejere at sikre, at man har gjort boligen klar til efterårets regn. Alligevel glemmer hver tredje boligejer at tjekke op på blandt andet tagrender og afløbsrør, der kan være med til at forebygge dyre og omfattende vandskader.
Se listen: Det irriterer danske bilister mest26.8.2026 07:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilen bagved kommer for tæt på, bilisten foran glemmer at blinke, eller en medtrafikant har mere fokus på telefonen end på vejen. Det er blot få ud af mange ting, der irriterer danske bilister. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Ignorerer symptomer: Fire ud af ti går ikke til lægen trods behov19.8.2026 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere har indenfor de seneste fem år undladt at søge læge, selvom de følte, de havde behov for det. For størstedelen skyldes det en usikkerhed om, hvorvidt symptomerne er alvorlige nok. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
