Fodbold med vennerne kan være nok til at give dig en sundere alderdom

Vi ved alle, at motion er værnet mod alt ondt. Men vidste du, at du faktisk ikke behøver træne som en maskine dag ud og dag ind for at opnå de gode effekter?

Ny forskning fra Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital viser nu, at almindelig træning og fysisk aktivitet som fodbold med vennerne, en tur i motionscenteret eller en god cykeltur, beskytter vores muskelceller og de såkaldte motorneuroner. Og det har stor betydning for vores sundhed, når vi bliver ældre.

Så hvis du ikke er til tætpakkede træningscentre, crossfit-hold og tre boksetræninger om ugen, er der gode nyheder at hente, fortæller postdoc Casper Søndenbroe fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet og Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital.

”Motorneuroner er de nerveceller, man bruger til at bevæge sin krop med. Disse nerveceller bliver påvirket af sygdomme som for eksempel ALS. Når vi svækkes med alderen, står vores motorneuroner af, og derfor vil vi rigtig gerne vide, hvordan vi kan beskytte dem bedst muligt,” forklarer han.

”Det her studie tyder så på, at man kan opnå en beskyttende effekt for muskler og motorneuroner langt op i alderdommen, hvis man blot er moderat aktiv regelmæssigt. Det kan være alt frapaddeltennis med vennerne eller fodbold nogle gange om ugen, til styrketræning eller en lang cykeltur. Det vigtigste er, at man er aktiv og holder kroppen i gang,” fortæller Casper Søndenbroe.

Fodboldholdet eller styrketræning gør underværker

Forskerne sammenlignede celler udvundet af muskelbiopsier fra ni yngre personer med 13 ældre personer. Gruppen af ældre var delt i to: En gruppe havde været moderat aktive i mange år, mens den anden gruppe nærmest ikke havde lavet noget.

De ældre personer i den aktive gruppe havde et meget skiftende – og virkelighedstro – træningsmønster. I en periode spillede de måske fodbold, hvorefter de stoppede. Så var der en periode, hvor de løb en gang imellem. Andre i gruppen lavede styrketræning, atletik eller noget helt tredje.

Det var altså en gruppe mennesker med et motionsmønster, der på mange måder ligner den almindelige danskers liv.

“Man kan give sin krop gode forudsætninger for at fungere i længere tid. Normalt taber man to til tre procent af sin hurtige muskelstyrke om året fra omkring 60-års-alderen, og samspillet mellem muskelceller og motorneuroner bliver dårligere. Det er altså her, man kan gå ind og påvirke det lidt,” siger Casper Søndenbroe.

Allerhelst vil Casper Søndenbroe lægge sine penge på styrketræningen.

"Vi kan sige, at styrketræning, særligt en tung styrketræning, er det, der gør folk stærkere, og det har størst effekt på muskelstyrke, og det er noget af det, man mister rigtig meget af, når man bliver ældre."

Studiet, som er det første af sin art, viser altså, at træning har en direkte beskyttende effekt på muskelcellerne og de nerveceller, interagerer med.

Muskelceller arbejder nemlig sammen med nerveceller for at kunne trække sig sammen, sådan som muskler gør. I forsøget fik forskerne derfor menneske-muskelcellerne til at arbejde sammen med motoriske neuroner udvundet fra rotter. Og de kunne konstatere, at de to cellekulturer netop begyndte at trække sig sammen, på samme måde som vores muskler gør det.

Næste skridt for forskerne var så at måle hvor længe de motoriske neuroner kunne overleve, og om der var forskel mellem henholdsvis muskelcellerne fra yngre og ældre, samt trænede og utrænede personer. Det var her, de kunne se forskellen.

Jo før du kommer i gang, desto bedre

Resultaterne peger på, at hvis man gerne vil maksimere sin sunde aldring, så er man nødt til at starte med at være aktiv, før tabet af motoriske neuroner er kommet for langt.

Men der er dog håb alligevel, fortæller Casper Søndenbroe.

“Selv, hvis du starter som 80-årig med at styrketræne, kan du stadig forbedre samspillet mellem muskler og neuroner,” siger han.

Derudover fandt studiet også en ny rolle for den celletype, som hedder fibroblaster. Og selv om denne del af forskningen er mindre formidlet, kan det have betydning for fremtidige studier af muskel- og nerveinteraktioner.

”Fibroblaster, som er den celletype som danner bindevæv, har et lidt blakket ry. Kort fortalt, så ønsker man ikke at have for mange fibroblaster, der hvor de normalt ikke bør være. Men, i dette studie så vi at fibroblasterne, på lige vilkår med muskelcellerne, påvirkede motor neuronerne positivt. Det er ret overraskende!"