Kaninen: Måske Danmarks mest misforståede kæledyr
4.12.2024 14:57:23 CET | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
Vidste du, at kaninen er Danmarks tredje mest populære kæledyr? At den er meget social, har brug for virkelig meget plads og kan blive langt over 10 år gammel? Kaninen er et af Danmarks mest misforståede kæledyr, så for at skabe større fokus på det gode kaninliv har Agria valgt at indgå i et strategisk samarbejde med Kaninværnet.

- Kaninen er måske Danmarks mest misforståede kæledyr. Den er lille og nuttet, den er billig i drift, og så kan den bo i et lille bur – men det bør den absolut ikke, forklarer Tine Stabell, direktør i Agria Dyreforsikring.
- Nok er kaninen lille i størrelse, men med en forventet levealder på helt op til 15 år er det et både langvarigt og stort ansvar, man påtager sig, når man beslutter sig for at få en kanin som kæledyr, forklarer hun og understreger, at kaninen har særlige behov, som desværre meget ofte bliver overset:
- En kanin har brug for meget mere plads, end de får i de bure, som mange lever i ude og inde. Samtidig er kaniner naturligt sociale væsner, som også i fangenskab har behov for daglig kontakt og gerne med artsfæller – og det betyder behov for endnu mere plads. I modsætning til hvad mange fejlagtigt tror, har en kanin en del fysiske og sociale behov, der skal opfyldes for at trives, og det er slet ikke et oplagt dyr for børn at have hovedansvaret for.
Det gode kaninliv
- For Agria er det vigtigt at skabe fokus på det gode kaninliv i Danmark. Vi oplever en stigende interese for sygeforsikring af kaniner og ser det som et ønske om omsorg for det dyr, man har anskaffet sig. Men vi er også i dialog med kaninejere, der savner viden om kaniners grundlæggende sociale og fysiske behov. Derfor er det et naturligt skridt at indgå i et strategisk samarbejde med Kaninværnet og herigennem nå ud til flere interessenter indenfor kaninverdenen og dermed øge opmærksomheden på kaniners trivsel, velfærd og sundhed, siger Tine Stabell.
Hun forklarer, at Kaninværnet netop er skabt som en konsekvens af, at kaninen er både et populært og et meget misforstået kæledyr, og foreningen er Danmarks første og eneste dyreværnsforening med eksklusivt fokus på kaninvelfærd.
- Vi er glade for at samarbejde med Agria, der i forvejen bidrager med tryghed i hverdagen for mange kaninejere - dels igennem deres arbejde for kaninvelfærd og skadeforbyggelse, og dels ved at tilbyde førsteklasses forsikringsydelser. Igennem samarbejdet kan vi afmontere nogle af myterne om kaninhold, og - bl.a. baseret på data fra Agria - får vi mulighed for at informere nuværende og potentielle kaninejere om skadeforebyggelse, kaninsundhed, godt kaninhold og om de mange glæder, men også udfordringer, som hører med til at tage vare på kaniner, forklarer Rasmus Svoldgaard, formand i Kaninværnet.
Kaninværnet arbejder for at udbrede viden om kaniners behov og trivsel. Samtidig er foreningen kaninernes stemme, når lovgivningen reguleres. Kaninværnet samarbejder desuden med kanininternater og kaninfristeder, hvorigennem foreningen hjælper hjemløse kaniner, der har brug for nye hjem. Foreningen har ambitioner om på sigt at anlægge deres egne kanininternater rundt omkring i landet.
Agria blev grundlagt i 1890 og er specialist i forsikringer til dyr, f.eks. heste, hunde, katte, kaniner og andre smådyr i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England. I alle disse lande tilbyder Agria desuden digital veterinærrådgivning.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:2897 1907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkRasmus SvoldgaardFormandKaninværnet
info@kaninvaernet.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Mere tid, mere hund: Derfor er hundelivet populært efter de 6023.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Agria Dyreforsikring viser, at næsten hver fjerde kunde med hund er fyldt 60 år: Når børnene er flyttet hjemmefra, og arbejdslivet fylder mindre, får mange mere tid til at gøre plads til en firbenet følgesvend. Men før man anskaffer sig en hund, er det vigtigt at tænke både praktisk og langsigtet.
Vild pastinak breder sig – nu advares hundeejere21.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De gule blomster står smukt langs grøftekanter, marker og villaveje i juli og august, men den vilde pastinak gemmer på en ubehagelig overraskelse. Planten indeholder giftstoffer, der i kombination med sollys kan give smertefulde hudskader hos både mennesker og hunde.
Hundeejere skal være på vagt ved sommerens badevand17.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når sommeren lokker med strandture og afkølende badeture, bør hundeejere være ekstra opmærksomme. Blågrønne alger, også kaldet cyanobakterier, kan udvikle giftstoffer, som i værste fald kan være dødelige for hunde.
Ny undersøgelse: Kæledyret påvirker danskernes rejsevalg7.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For mange danskere er kæledyrene en naturlig del af familien, og det afspejler sig også i ferieplanerne. En ny undersøgelse blandt hunde- og katteejere viser, at næsten hver tredje hundeejer lader kæledyret påvirke valget af feriedestination eller rejseform.
Giftig larve giver problemer i Odense: Hundeejere advares mod alvorlige skader2.7.2026 15:46:27 CEST | Pressemeddelelse
Den giftige egeprocessionslarve giver netop nu udfordringer i Odense, hvor kommunen igen i år bekæmper larven og advarer mod kontakt med dens sundhedsskadelige fimrehår. Agria Dyreforsikring opfordrer hundeejere, der færdes i Odense og omegn, til at være ekstra opmærksomme – for selv kortvarig kontakt kan give alvorlige skader hos hunde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum