Bøger og Bolognese i Glumsø
3.1.2025 09:00:00 CET | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 21/1 kl. 17:30-19:00 inviterer Café Rejseladen og Glumsø Bibliotek til ”Bøger og Bolognese” – højtlæsning og fællesspisning for børnefamilier med børn i alderen ca. 6-10 år. Vi sørger for aftensmad og godnatlæsning og I kan bruge tiden på fællesskab og nærvær.

Næstved Bibliotek og Borgerservice gentager succesen fra sidste år sammen med Café Rejseladen i Glumsø. Børnekulturformidlerne Christoffer og Martin har fundet nye bøger frem, som de glæder sig til at læse op og præsentere. Rejseladen kræser for os med lækker, børnevenlig mad og en hyggelig atmosfære. Alt sammen for den nette sum af 50 kr pr. deltager.
Undervejs vil der være en kort præsentation af forskellige nyere børnebøger, som er velegnet til højtlæsning, samt en kasse fuld af spændende og forunderlige børnebøger, som kan lånes med hjem.
Tid til hygge og fællesskab
Mange børnefamilier er presset på tid. Det kan være svært at nå det hele og nogle ting tager automatisk alt tiden. De fleste forældre vil kunne nikke genkendende til, at hverdagslivet hurtigt drejer sig om praktiske gøremål som madlavning, madpakker, lektier, fritidsaktiviteter, godnatlæsning og at putte børn. Når det er gjort, er der ikke meget overskud til andet. Det kan opleves som ensomt, stressende og udmattende. Det er svært at finde tiden til fællesskabet, fordybelsen og nærværet.
I en tid hvor både børn, unge og voksne rammes af stress, angst og ensomhed som aldrig før er ”Bøger og Bolognese” et forsøg på at stoppe den fortravlede tid et øjeblik og styrke fællesskabet.
For højtlæsning kan så meget - en slags ’slow-fix’ som modvægt til vores accelererende samfund, hvor hurtige skift på skærme tager alt opmærksomheden. Og fællesspisning øger nærværet, sammenholdet og fællesskabet.
Sluk mobiltelefonen eller lad den blive hjemme, kom og mød andre familier fra Glumsø og omegn og fordyb dig i en god historie og dejlig mad.
Tilmelding via Næstved Biblioteks hjemmeside. Er der særlige kosthensyn, bedes du kontakte Rejseladen inden arrangementet.
Kontakter
Christoffer DallBørnekulturformidler
Tlf:5588 4168chdall@naestved.dkMartin Vinther MadsenBørnekulturformidler
Tlf:55884131marvma@naestved.dkMartin Rovang JensenKulturformidler
Tlf:55884138mrojen@naestved.dkBilleder

Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Kom og få hjælp til bibliotekets nye apps4.11.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Landets biblioteker overgår i denne tid til tre nye apps, der samler bibliotekernes mobile løsninger under navnet Biblo. Biblo kommer også Næstved Kommunes lånere til gavn, og Næstved Biblioteks IT-café står derfor klar med god og kyndig hjælp til at komme godt i gang med de nye muligheder.
LGBT+ Danmark og Næstved Bibliotek afholder workshop om trivslen i det lokale LGBT+ miljø29.10.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag d. 19. november kl. 16:30-19:00 afholder LGBT+ Danmark og Næstved Bibliotek en workshop som giver unge LGBT+ personer en stemme og inviterer lokale aktører til at være med til at skabe flere inkluderende fællesskaber.
Næstved Bibliotek sætter fokus på beredskab med temadag26.10.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag d. 7. november står i beredskabets tegn, når Næstved Bibliotek afholder temadag med et varieret program om beredskab og krisehåndtering. Det sker i samarbejde med Grønnegades Kaserne Kulturcenter, der ligger hus til flere af programpunkterne i Gl. Ridehus. Tag hele familien med og bliv klogere på, hvordan I kan forholde jer, hvis krisen rammer.
Fire eftermiddage med digtoplæsninger på Næstved Bibliotek26.10.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Interessante digte, der afføder spændende samtaler. Det er hvad Næstved Bibliotek inviterer til på fire tirsdage i efteråret, når rækken af digtoplæsninger ved den grønne væg på biblioteket fortsætter. Temaet er denne gang ”Danske sangtekster”.
Fejr nordisk litteratur til Skumringstime på Næstved Bibliotek20.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 9. november 2026 kl. 19.00-20.30 afholder Foreningen Norden og Næstved Bibliotek traditionen tro højtlæsningsarrangementet Skumringstime. På den anden mandag i november, når solen går på hæld og efterårsmørket sænker sig, er det nemlig tid for en fælles læseoplevelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum