Stor graveaktivitet giver flere graveskader
I 2023 steg antallet af overgravede ledninger i forbindelse med gravearbejder. Det viser ny graveskaderapport fra Klimadatastyrelsen
Udbygningen af både fjernvarme og fibernet betyder, at der er rekordstor graveaktivitet i Danmark. Det smitter også af på antallet af graveskader, og ledningsejerne har i 2023 indberettet 22.546 graveskader. Det viser Klimadatastyrelsens nye graveskaderapport for 2023.
”Der er fortsat mange graveskader i Danmark, og det er selvfølgelig forbundet med store omkostninger for både ejerne af ledningerne i jorden, men også for samfundet som helhed, da vi jo er afhængige af, at den nedgravede infrastruktur er intakt, og at ingen kommer til skade i forbindelse med arbejde på ledningerne ” siger Morten Hvidberg, vicedirektør i Klimadatastyrelsen.
Klimadatastyrelsen driver Ledningsejerregistret (LER), som indeholder oplysninger om, hvem der ejer nedgravede ledninger. Når en entreprenør skal grave i jorden, er det lovpligtigt at efterspørge ledningsoplysninger i LER.
Fra sommeren 2023 blev LER fuldt digitalt, hvilket betyder, at ledningsoplysninger nu udveksles på ganske kort tid samtidig med, at de præsenteres i ét samlet kort, hvilket på sigt gerne skulle reducere antallet af graveskader betydeligt.
Behov for mere viden
Det høje niveau for graveskader i 2023 skyldes flere faktorer. Først og fremmest er graveaktiviteten som nævnt rekordstor, hvilket i sig selv øger risikoen for fejl og overgravninger.
Derudover er der også tilfælde, hvor LER ikke bliver brugt, eller hvor ledningsoplysningerne er mangelfulde, eller ikke bliver fortolket korrekt i forhold til den konkrete virkelighed på gravestedet:
”Digitaliseringen af LER var et stort skridt i bestræbelserne på at nedbringe antallet af graveskader. Men der ligger stadig et arbejde foran os i forhold til at forbedre LER og informere og uddanne både ledningsejerne og entreprenører i at bruge systemet. Vi forsøger hele tiden af få mere viden om, hvordan og hvorfor graveskader sker, og hvad der skal til for at få færre graveskader,” siger Morten Hvidberg.
Derfor har Klimadatastyrelsen igangsat udarbejdelse af en ekstern analyse, der skal afdække de samfundsøkonomiske omkostninger af graveskader i Danmark. Analysen skal afdække både direkte, indirekte og afledte omkostninger ved graveskader og skal bidrage med vigtig viden ift. betydningen af indsatser, der minimerer graveskader. Analysen er færdig sidst på året.
Klimadatastyrelsen udarbejder også en graveskaderapport for 2024. Fristen for indberetninger til den er d. 28. februar 2025. Rapporten forventes færdig i første halvår af 2025.
Fakta:
- Der er i alt indberettet 22.546 graveskader i 2023.
- Det er en stigning på lige over 4.000 graveskader ift. 2022.
- Tallet bygger på indberetninger fra 227 ledningsejere (8%), heraf de fleste større ledningsejere
- 455 ledningsejere (16%) har indberettet, at de ikke har haft nogle skader.87,0 % af graveskaderne er forvoldt på tele- og dataledninger, mens 6,6 % er forvoldt på el-ledninger.
Kontakter
René ThunøPresse- og kommunikationskonsulentKlimadatastyrelsen
Tlf:+45 22 36 49 62retje@kds.dkLinks
Klimadatastyrelsen
Vi arbejder for et klimarobust, grønt og sikkert Danmark. Vi er en arbejdsplads, som fagligt spænder bredt og er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Klimadatastyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimadatastyrelsen
Digital tvilling kan blive et vigtigt værktøj i klimasikringsindsatsen11.12.2024 13:29:45 CET | Pressemeddelelse
Klimadatastyrelsen udvikler en 3D-visualisering af hele Danmark, der vil kunne bruges til klimasikring og varsling
Nye målestationer skal styrke overvågningen af klimaforandringerne1.11.2024 10:39:55 CET | Pressemeddelelse
Afsmeltningen af Grønlands indlandsis er en god indikator på, hvor hastigt klimaet forandrer sig. Seks nye GNSS-målestationer i Grønland skal styrke overvågningen af isafsmeltningen
Clever vinder Grunddataprisen 202425.10.2024 08:40:45 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheden Clever, der driver ladenetværk, vinder grunddataprisen 2024
Nu kan du skræddersy dit eget kort21.10.2024 09:37:24 CEST | Pressemeddelelse
Med teknologien Vector Tiles er det nu muligt at tilpasse Klimadatastyrelsens autoritative skærmkort til lige præcis dit behov
Hvem vinder Grunddataprisen 2024?14.10.2024 08:47:00 CEST | Pressemeddelelse
For tredje gang uddeles Grunddataprisen til en privat virksomhed, som har formået at skabe samfundsmæssig værdi med grunddata.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum