Få billetter tilbage
5.12.2024 13:13:56 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Nøddeknækkeren er Aarhus’ juletradition.

Den Kongelige Ballet og Aarhus Symfoniorkester samler endnu en gang Aarhus om George Balanchines magiske opsætning af Nøddeknækkeren. Forestillingen, der har fået status som en uundværlig juletradition i byen, spiller i Musikhuset Aarhus den 29. og 30. december – og to ud af tre forestillinger er allerede udsolgt. Den overvældende interesse vidner om aarhusianernes varme kærlighed til klassikeren, der år efter år fortryller publikum.
Med Aarhus Symfoniorkester under ledelse af dirigent Sebastian Almanzar og Den Kongelige Ballets verdensklasse dansere bringes Tjajkovskijs udødelige musik og Balanchines storslåede koreografi til live. Publikum, der har sikret sig billet, kan se frem til at følge Maries rejse gennem julens magiske univers, hvor musikken og dansen forener sig i et betagende eventyr.
“Nøddeknækkeren samler os på tværs af generationer,” siger Den Kongelige Ballets nye balletchef Amy Watson, der står for iscenesættelsen og har sin familie med på turnéen. ”Aarhus vækker mange gode minder for mig – fra at danse sukkerfeen på scenen til at spise i Latinerkvarteret efter en forestilling. Jeg elsker at gå på januarudsalget i de lokale butikker og finde inspiration på Aros. Min familie er med på turnéen, og jeg glæder mig til at dele Aarhus med dem.”
Balanchines opsætning fra 1954, baseret på E.T.A. Hoffmanns fortælling, skaber en unik blanding af tradition og fornyelse. Fra juleaftens varme stemning hos familien Stahlbaum til den drømmeagtige rejse gennem Slaraffenland, byder Nøddeknækkeren på en visuel og musikalsk oplevelse, der tryllebinder alle aldre.
Fakta om forestillingen
- Spilledage: 29. december kl. 19.30 samt 30. december kl. 12.00 (stadig få billetter tilbage) og kl. 16.00
- Sted: Musikhuset Aarhus
- Koreografi: George Balanchine
- Musik: Pjotr Tjajkovskij
- Scenografi og kostumer: Anthony Ward
- Dirigent: Sebastian Almanzar
- Orkester: Aarhus Symfoniorkester
Den Kongelige Ballet glæder sig til at dele julens magi med et engageret Aarhus-publikum.
Det Kongelige Teater på turné:
Det Kongelige Teater afslutter sin omfattende turnévirksomhed i 2024 med Nøddeknækkeren mellem jul og nytår i Aarhus. Der har været et forår med Ikke noget pis, Indenfor murene, Brødrene Løvehjerte og Madame Butterfly i Aalborg, en sommer med Kongelig sommeropera, Kongelig sommerballet og Ragnarok. Samt et efterår med I tilfælde af… og Beethovens 9. symfoni i Odense. Derudover har teaterlegepladsen Postyrium besøgt 16 byer i 2024.
I 2023 så 174.785 publikummer en turnéforestilling af Det Kongelige Teater. Der er små 150 planlagte turné-dage i 2024 og i gennemsnit en aktivitet hver tredje dag et nyt sted i Danmark!
Kontakter
Anna-Katarina GravgaardPR- og presseansvarlig, ballet
Tlf:+45 61 70 84 94akgr@kglteater.dkBilleder



Links
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Anna Balslev bliver ny kunstnerisk chef for skuespillet på Det Kongelige Teater10.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Kongelige Teater har ansat husinstruktør Anna Balslev som skuespilchef fra august 2027.
Kongelig sommerballet fejrer 20 år – fra Thy til Møn12.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Ballet tager på turné og danser nogle af ballettens største klassikere ved 12 store udendørsarrangementer i sommerlandet.
Star-Studded Concert Performance of Verdi’s Macbeth7.5.2026 16:00:43 CEST | Press release
A rare operatic event awaits as one of the greatest singers of our time, Norwegian soprano Lise Davidsen, joins an exceptional cast for a complete concert performance of Verdi’s Macbeth, conducted by the legendary maestro Antonio Pappano.
Robert Carsen’s powerful staging of Mozart’s Idomeneo returns to the Royal Danish Opera6.5.2026 07:00:00 CEST | Press release
Robert Carsen’s Reumert Award-winning and critically acclaimed staging of Mozart’s opera Idomeneo received only three performances at its 2020 premiere, when the COVID pandemic forced theatres to close. Now, this striking production returns.
Stjernespækket koncertopførelse af Verdis opera Macbeth5.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til en koncertoplevelse i særklasse, når verdens mest efterspurgte sopran, Lise Davidsen, og flere internationale stjernesolister kan opleves i en komplet koncertopførelse af Verdis opera Macbeth ledet af mesterdirigenten Sir Antonio Pappano.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum