Social- og boligminister tager første skridt for at sikre borgere i almene boliger bedre adgang til sundhed
3.12.2024 08:52:57 CET | Socialministeriet | Pressemeddelelse
Med en ny bekendtgørelse ændrer social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen reglerne for, hvornår en almen boligforening kan etablere erhvervslokaler. Det gør det nemmere at sikre borgernære sundhedstilbud.
Der bor omkring en million mennesker i landets almene boligområder. Deres sundhedstilstand er dårligere end resten af befolkningens, og forekomsten af KOL og diabetes er næsten dobbelt så hyppig.
Det kalder på en øget tilgængelighed af sundhedstilbud. Alligevel oplever almene boligforeninger nogle gange, at lovgivningen spænder ben, når de ønsker at etablere en lægeklinik eller tandlæge der, hvor borgerne bor.
Nu tager social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen første skridt for at sikre borgere i almene boliger lettere adgang til sundhedsydelser:
"Vi kan ikke acceptere, at det er dit postnummer, der afgør din sundhedstilstand. Borgere i almene boligområder skal have nemmere adgang til sundhedstilbud, hvor de bor – og vi skal samtidig åbne områderne op for det omkringliggende samfund. Derfor sender vi nu en ny bekendtgørelsesændring i høring, som betyder, at alle almene boligorganisationer i hele landet kan etablere erhvervslokaler til sundhedsformål."
Hun fortsætter:
"Hvis man tænker indsatserne sammen, vil man opdage, at boligpolitik i høj grad også kan være sundhedspolitik."
De almene boligorganisationer har længe efterspurgt en afklaring på, om de må etablere erhvervslokaler til sundhedsformål, da det af bekendtgørelsen har fremgået, at der skulle være et ”boligsocialt” behov.
Med den nye sideaktivitetsbekendtgørelse, som vil blive sendt i høring inden jul, slår social- og boligministeren nu fast, at disse lokaler kan etableres i de tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der er behov for arealerne i boligområdet. Med bekendtgørelsen bliver det også tydeligt, at erhvervsarealer kan etableres i alle almene boligafdelinger og ikke kun i udsatte boligområder.
Som et led i aftalen om sundhedsreformen er Social- og Boligministeriet endvidere i gang med en undersøgelse af hvilke lovgivningsmæssige barrierer, der er i dag for at etablere lokaler til sundhedsformål i almene boligområder,
Med aftalen om fordelingen af den såkaldte SSA-reserve er der desuden afsat 47,3 mio. kr. over tre år til sundhedsfremmende indsatser i almene boligområder.
Nøgleord
Følg pressemeddelelser fra Socialministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Socialministeriet
Socialminister Monika Rubin: Psykisk vold bør have et langt større fokus29.9.2026 06:14:49 CEST | Pressemeddelelse
Psykisk vold er et alvorligt problem, som kan have store konsekvenser for børn og unge – helt ind i voksenlivet. I dag udkommer en ny rapport fra VIVE. Rapporten bidrager med vigtig viden til regeringens kommende strategi mod vold mod børn og vold i hjemmet.
Socialministeren går ny vej for arbejdet med handicapområdet22.9.2026 19:09:28 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering ønsker at være frit stillet til at gennemføre sin egen politik på handicapområdet. Derfor ophæves rammeaftalen, og partnerskabet Sammen om Handicap nedlægges. Samtidig sætter socialminister Monika Rubin gang i centrale forbedringer på handicapområdet.
Socialminister Monika Rubin: særdeles kritisk, at regler om ægteskaber med mindreårige er blevet brudt22.9.2026 08:04:06 CEST | Pressemeddelelse
En undersøgelse viste sidste år, at danske myndigheder i strid med loven og på trods af en lovændring i 2017 har anerkendt udenlandske ægteskaber med mindreårige. Nu udkommer VIVE med en historisk undersøgelse af ægteskaber med mindreårige fra 1970 og frem.
Stor interesse for lånepulje: 14 kommuner låner penge til flere botilbudspladser17.9.2026 11:04:33 CEST | Pressemeddelelse
Der har været stor interesse for den lånepulje, som skal give mulighed for at udvide kapaciteten på botilbudsområdet. 14 kommuner har fået lov til at optage lån til at udvide botilbudsområdet med 234 pladser. Lånepuljen er samlet på to mia. kr. i perioden 2027-2030.
Danmark tilbyder hjælp til adopterede til Danmark fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon4.9.2026 11:29:41 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan internationalt adopterede fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon få hjælp i deres søgen efter egen historie og oprindelig slægt. Adopterede kan få konkret og individuel hjælp med processen med at få indsigt i deres adoptionssag i landene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum