Sjællands Udviklingsalliance styrker ledelsen
Line Fossing Riel, direktør i Erhvervshus Sjælland, træder ind i ledelsen for Sjællands Udviklingsalliance. Her skal hun være med til at løfte erhvervsudviklingen i regionen med fokus på bæredygtig vækst og partnerskaber.

Sjællands Udviklingsalliance styrkes i toppen med Line Fossing Riel, direktør i Erhvervshus Sjælland, der nu indtræder i formandskabet. Her skal hun sidde sammen med Lars Petersson, initiativtager til og formand for Sjællands Udviklingsalliance samt adm. direktør for Sparekassen Sjælland-Fyn, og Trine Birk Andersen, forkvinde for Sjællands Udviklingsalliance og regionsrådsformand for Region Sjælland.
”Med erhvervshusets indtræden i ledelsen af Sjællands Udviklingsalliance forstærker vi nu samarbejdet på tværs yderligere. Sammen med de engagerede mennesker fra Erhvervshus Sjælland, Region Sjælland og det øvrige repræsentantskab, styrker vi netværket omkring og kræfterne bag udviklingen af Sjælland og øerne, så det bliver et endnu bedre sted at leve, arbejde og drive virksomheden,” siger Lars Petersson.
Og det er netop gennem samarbejde, at Sjællands Udviklingsalliance skal lykkes og styrke regionen.
“Jeg ser med glæde på indtrædelsen af Erhvervshus Sjælland og Line Fossing Riel i Sjællands Udviklingsalliances ledelse. Med omfattende erfaring og engagement i regionens erhvervsudvikling vil Line og Erhvervshus Sjælland være en central drivkraft i alliancens arbejde med at fremme vækst og innovation i regionen. Med Lines indtræden i ledelsen fremtidssikrer vi alliancen. Jeg glæder mig til at fortsætte det stærke samarbejde i ledelsen og i repræsentantskabet og ser frem til at skabe endnu mere udvikling sammen,” siger Trine Birk Andersen.
Hos Erhvervshus Sjælland ser direktøren også frem til et tættere samarbejde.
"Erhvervshus Sjælland arbejder hver dag for at styrke virksomhedernes muligheder, og med denne rolle får vi en unik mulighed for at bidrage til, at hele regionen står stærkere. Jeg ser Sjællands Udviklingsalliance som en afgørende platform for at samle kræfterne om at udvikle bæredygtige løsninger, der både gavner erhvervslivet og regionens borgere,” siger Line Fossing Riel.
Hun har en klar vision om, hvordan udvikling og vækst kan fremmes gennem partnerskaber på tværs af sektorer. Med indtrædelsen i formandskabet vil hun og Erhvervshus Sjælland bidrage til at sikre, at Sjællands Udviklingsalliance fortsat er en katalysator for konkrete og målbare resultater.
"Vi ser store muligheder i at bringe lokale styrker og ressourcer i spil gennem et tæt samarbejde mellem offentlige aktører, private virksomheder og samfundet. Sammen kan vi skabe løsninger, der ikke kun styrker erhvervslivet, men også gør regionen mere attraktiv som helhed," forklarer Line Fossing Riel og uddyber:
“Sammen vil vi arbejde for, at Sjælland, Lolland, Falster og øerne er attraktive områder for vækst og innovation. Vi skal sikre gode rammer for at drive virksomhed i regionen, bedre adgang til grøn energi, mere kvalificeret arbejdskraft, yderligere digitalisering og større eksport. Det handler om at skabe varig værdi, og her er Sjællands Udviklingsalliance en vigtig platform for at sikre, at vores indsats for regional udvikling når længere ud og gør en reel forskel," understreger Line Fossing Riel.
Nøgleord
Kontakter
Caroline Ge-Ge KellerPressekonsulentErhvervshus Sjælland
Tlf:53727186cgk@ehsj.dkBilleder
Links
Om Erhvervshus Sjælland
Erhvervshus Sjælland hjælper iværksættere og små og mellemstore virksomheder med uvildig, fortrolig og gratis sparring til, hvordan de kan udvikle og styrke deres forretning.
Erhvervshusets forretningsudviklere tager en 360 graders gennemgang af virksomheden og afdækker behov og udviklingspotentialer, fx indenfor grøn omstilling, digitalisering eller internationalisering, finansiering, ledelse, salg og markedsføring.
Erhvervshus Sjælland er et af seks erhvervshuse, der er sat i verden for regionalt at skabe erhvervsudvikling og derved understøtte den regionale vækst.
Læs mere om Erhvervshus Sjællands tilbud på www.ehsj.dk
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Cirkulært byggeri rykker over Østersøen – 125 virksomheder skal med26.6.2025 05:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt internationalt samarbejde skal hjælpe byggebranchen med at genanvende materialer og mindske affald – syv partnere fra fem lande står bag.
Sjællandske startups skal være en del af et iværksætterland i verdensklasse23.6.2025 12:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 7.000 nye virksomheder er registreret i Region Sjælland inden for det seneste år. Drømmen om egen virksomhed er stor, men hvordan kommer man godt fra start som iværksætter eller startup? Det skal Erhvervshus Sjællands nye iværksætterguide hjælpe med.
Sjællandsk virksomhed ruster sig til fremtiden: Skal levere kalibreringer og valideringer til den voksende biosolutions-industri6.6.2025 09:35:07 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra Biosolutions Zealand-programmet opruster sjællandske SIMVal nu til at kunne levere komplette valideringsprojekter og akkrediterede kalibreringer til biosolutionsindustrien. Det er afgørende, fordi biosolutions kun kan bringes på markedet, hvis processer og udstyr opfylder kravene i både nationale og internationale standarder. Med investeringen i nyt laboratorieudstyr styrker SIMVal sin markedsposition og viser, hvordan sjællandske virksomheder kan få støtte til at omstille sig til en industri i hastig vækst.
Er din virksomhed klar til det uventede?14.5.2025 06:19:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere danske virksomheder vil blive ramt af uforudsete kriser – spørgsmålet er kun hvornår. Gennem et nyt forløb kan små og mellemstore virksomheder få op til 50 % i tilskud til rådgivning til at udvikle en solid sikkerheds- og kriseberedskabsplan, der kan hjælpe med at fremtidssikre mod alt fra hackerangreb og krig til toldmure og naturkatastrofer, så de står stærkere i en omskiftelig verden.
Flere kurser på vej: SMV'er får starthjælp til deres grønne regnskaber10.4.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Der er konkrete økonomiske gevinster at hente for virksomheder, som har styr på deres CO2-regnskab og ESG-dokumentation. Kurserne fra Erhvervsfyrtårn Femern gør det nemmere for små og mellemstore virksomheder at komme i gang med den grønne afrapportering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum