Lif: Der bliver brug for flere kandidater i lægemiddelindustrien
2.12.2024 13:14:31 CET | Lif Lægemiddelindustriforeningen | Pressemeddelelse
Næsten 50 pct. af de nyansatte i lægemiddelindustrien i 2022 og 2023 har en kandidatgrad eller en ph.d. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som Lif har fået trukket. Hos Lif frygter man, at den nye kandidatreform vil gøre det svært at fastholde væksten.

Der er både glæde og bekymring at spore i lægemiddelindustrien.
Glæde, fordi to tredjedele af Danmarks samlede vækst det seneste år kan tilskrives medicinalindustrien ifølge nye tal fra Danmarks Statistik. Og bekymring, fordi det kan være svært at se, hvordan der fremadrettet skal være kvalificerede kandidater nok, hvis væksten skal fortsætte – især med udsigten til flere kortere kandidatuddannelser som konsekvens af kandidatreformen.
"Det bekymrer os, at der er lagt op til at uddanne færre kandidater på landets universiteter, og at en stor del af de kandidater, der bliver uddannet, vil få en kortere kandidatuddannelse. Det rimer meget dårligt med, at 50 pct. af de nyansatte i lægemiddelindustrien har en længerevarende uddannelse eller ph.d.," siger forskningspolitisk chef i Lif, Anders Hoff.
Der er nemlig mere end økonomisk vækst i lægemiddelindustrien – der er også jobvækst. De nye tal, som Danmarks Statistik har trukket for Lif, viser, at antallet af ansatte på bare to år er steget med 27 pct. Samtidig er andelen af ansatte i industrien med international baggrund steget fra 17 pct. i 2021 til 20 pct. i 2023.
"Lægemiddelindustrien er i høj grad en global industri, så det er positivt, at vi kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Vi skal dog helst ikke ende i en situation, hvor vi som land ikke selv uddanner de mennesker, der er brug for. For talent tiltrækker talent, og tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft kræver gode uddannelser i Danmark," siger Anders Hoff.
Han peger på, at der er brug for en langt mere målrettet indsats på uddannelsesområdet.
"Vi har foreslået, at man med inspiration fra Irland kunne oprette et life science-uddannelsescenter, hvor forskellige uddannelsesinstitutioner går sammen om at skabe verdens bedste life science-uddannelser," siger han og fortsætter:
"Men det er nok en langsigtet løsning. I første omgang handler det om at få uddannet nok kandidater med de rette kompetencer. Vi må ikke gå på kompromis med kvaliteten af uddannelserne, og så skal vi uddanne nok – blandt andet inden for bioinformatik, data science, farmaci, men også ingeniørfag."
Fakta om tallene:
Danmarks Statistik har for Lif – Lægemiddelindustriforeningen – trukket specifikke tal på beskæftigelsen i lægemiddelindustrien i Danmark frem til 2023:
- Antallet af ansatte i lægemiddelindustrien i 2023 var 45.585. Det er en stigning på 9.731 personer siden 2021 (27 pct. stigning).
- 48 pct. af de ansatte har en kandidatgrad eller en ph.d.
- Laboranter og farmaceuter er stadig den største uddannelsesgruppe i lægemiddelindustrien.
Kontakter
Marie Grabow WestergaardKommunikationschefLif
Tlf:+45 23 10 57 14mgw@lif.dkVedhæftede filer
Om Lægemiddelindustriforeningen
Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.
Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.
Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Lif roser EU-tale: Europa skal sikre strategisk uafhængighed for sin industri16.9.2026 12:25:10 CEST | Pressemeddelelse
Lif ser meget positivt på, at Ursula von der Leyen i sin State of the Union-tale sætter EU’s konkurrenceevne, strategiske uafhængighed og industrielle styrkepositioner helt i centrum. Nu er det afgørende, at life science og lægemidler bliver en integreret del af den ambition, lyder det.
Så få nye lægemidler er nået ud til patienterne i år10.9.2026 13:54:22 CEST | Pressemeddelelse
Kun knap 24 pct. af nye lægemidler er anbefalet af Medicinrådet indtil videre i år, hvis man ser bort fra en ny hurtig vurderingsproces for udvalgte kræftlægemidler. Det kalder på politisk debat, mener Lægemiddelindustriforeningen, Lif.
Lif: Bedre spildevandsrensning skal bremse medicinrester i havet26.8.2026 12:23:54 CEST | Pressemeddelelse
Medicin er afgørende for menneskers sundhed, men medicinrester skal ikke ende i havmiljøet. Hos Lif peger man på bedre spildevandsrensning.
Medicinalindustriens vækst kan ikke tages for givet20.8.2026 10:30:55 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser en opbremsning i den danske BNP-vækst og en aftagende vækst i eksporten. Efter en stærk start på året er den økonomiske fremgang gearet ned.
Når én behandling kan ændre et helt liv19.8.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye avancerede terapier åbner i disse år op for helt nye behandlingsmuligheder for mennesker med alvorlige, livslange og ofte sjældne sygdomme. En ny film fra Lif fortæller historien om de avancerede terapier, der kan ændre patienters liv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum