Måltidskasser overser stort potentiale for at fremme sundhed og bæredygtighed

I en ny rapport fra Dansk Vegetarisk Forening benchmarkes fem af de største måltidskasseleverandører i Danmark. Rapporten viser, at måltidskasserne kun udgør omtrent 2 % af danskernes aftensmåltider, omend dette er en fordobling sammenlignet med 2019.

Til trods for den relativt lave popularitet ved aftenbordet har kasserne potientialet til at gøre danskernes aftensmåltider både sundere og grønnere. Men kassernes indhold lever ikke op til de officielle kostråd.

Den generelt øgede interesse for nemme måltidsløsninger blandt forbrugerne har potientialet til at puste mere liv i interessen for måltidskasser. Da sundhedsværdien af måltidskasserne har betydning for forbrugerne, bør producenterne i højere grad fokusere på at leve op til kostrådene:

"Måltidskasseproducenterne har en unik mulighed for at påvirke danskernes spisevaner i en sundere og mere bæredygtig retning, men mange udnytter ikke dette potentiale," siger Daniel Barrera Madsen, projektleder og forfatter af rapporten.

Mere grønt og mindre kød

Rapporten fremhæver fire hovedområder, hvor producenterne kan forbedre sig:

1. Øge indholdet af bælgfrugter og planteproteiner.

2. Reducere mængden af kød og animalske produkter.

3. Tilføje flere grøntsager og frugt.

4. Øge andelen af økologiske råvarer.

Selvom måltidskasser ofte markedsføres som nemme og sunde løsninger, er det tydeligt, at de fleste endnu ikke lever op til myndighedernes anbefalinger for sundhed og klima.

Rapporten understreger, at måltidskasseproducenterne både har et stort ansvar og en unik mulighed for at bidrage til en grønnere fremtid:

"Vi står midt i en sundheds- og klimakrise, som vi har et fælles ansvar for at løse. Producenterne skal tage deres del og levere måltidskasser, der normaliserer en kost rig på bælgfrugter, frugt og grønt – og med mindre kød," siger Daniel Barrera Madsen.

Aarstiderne på rette vej

Blandt de undersøgte producenter klarer Aarstiderne sig bedst og har derfor modtaget prisen 'Årets måltidskasse' af Dansk Vegetarisk Forening. Med et gennemsnit på 322 gram frugt og grøntsager samt 32 gram bælgfrugter per portion overgår de konkurrenter som HelloFresh og Skagenfood, der ligger betydeligt lavere.

”Vi er særligt glade for at vinde prisen Årets Måltidskasse, fordi den bygger på en konkret undersøgelse af vores måltider. Vi arbejder hver dag på at give flere lyst til at spise mere grønt og flere bælgfrugter, så jeg er selvfølgelig hammer stolt over, at vi også er bedst i markedet, når man dykker ned i indholdet i vores måltidskasser,” siger Heidi Boye, CEO i Aarstiderne og PhD i forbrugeradfærd.

Andre producenter som Factor Meals og RetNemt bruger mere kød og færre bælgfrugter i deres retter. For eksempel indeholder Factor Meals og HelloFresh kun omkring 14-15 gram bælgfrugter per portion, mens deres kødindhold ofte overstiger de anbefalede 100 gram dagligt alene i aftensmåltidet.

Rapporten fremhæver retter som Aarstidernes "Falafelburger med mangoslaw og miso-mayo," der scorer højt med hele 505 gram grøntsager og 102 gram bælgfrugter per portion. Til sammenligning indeholder retter fra andre producenter ofte over 130 gram kød per portion, langt over de officielle anbefalinger.

Om benchmarkingen

Rapportens benchmark-analyse bygger på data fra 216 retter fra fem af Danmarks største måltidskasseproducenter: Aarstiderne, Skagenfood, HelloFresh, RetNemt og FactorMeals. Retterne blev vurderet i uge 29 og 30, 2024, ud fra officielle danske kostråd og nøgleparametre som mængden af bælgfrugter, frugt og grøntsager, kød, animalske mejeriprodukter samt andelen af økologiske råvarer.

Hver ret blev analyseret på baggrund af 10 faktorer, herunder også pris, madlavningstid og appetitvækkende navngivning. Pointsystemet gav mulighed for at score op til 100 point pr. ret, hvor en højere score repræsenterer bedre overensstemmelse med kostråd og bæredygtighedsmål.

Data blev primært indsamlet fra producenternes opskrifter, ingredienslister og hjemmesider. To producenter, BetterFeast og Bonzo, blev udeladt på grund af manglende data om råvaremængder. 

Læs rapporten

Rapporten er udarbejdet af Plantebaseret Videnscenter for Dansk Vegetarisk Forening med støtte fra Fonden for Plantebaserede Fødevarer og kan læses i sin fulde længde på Plantebaseret Videnscenters hjemmeside.