Installatørgruppen

InstallatørGruppen indgår aftale med virksomhed nr. 30

2.12.2024 17:29:14 CET | Installatørgruppen | Pressemeddelelse

Del

Nordbyens Energi & VVS A/S bliver den nyeste tilføjelse til InstallatørGruppen, som er en af Danmarks største installationsvirksomheder. Virksomheden bliver ligeledes den 30. virksomhed, som InstallatørGruppen indgår aftale med.

Fra venstre mod højre: Peter Frandsen (InstallatørGruppen), Henrik Rasmussen (Nordbyens Energi & VVS) og Jesper Lynge (InstallatørGruppen)
Fra venstre mod højre: Peter Frandsen (InstallatørGruppen), Henrik Rasmussen (Nordbyens Energi & VVS) og Jesper Lynge (InstallatørGruppen)

Nordbyens Energi & VVS A/S er leverandører af VVS-installation og -service og leverer totalløsninger inden for energikilder, VVS, ventilation og blik. Virksomheden har et stort fokus på bæredygtighed og har produkter og online ydelser, der øger bevidstheden om forbrug, og som kan være med til at reducere vand- og energiforbruget.

VVS-virksomheden er beliggende i Aarhus og beskæftiger omkring 35 medarbejdere. Ledelsen består af Henrik Rasmussen.

Henrik Rasmussen, direktør i Nordbyens Energi & VVS A/S: "Jeg er meget glad for at blive en del af InstallatørGruppen, hvor vi kan forbedre vores konkurrenceevne, udnytte synergier på tværs af virksomhederne samt styrke vores tilstedeværelse og kompetencer endnu mere, samtidigt med at vi kan bevare vores firmanavn, medarbejdere, tætte kunderelationer og lokale nærhed. Vi ser meget frem til samarbejdet.

Ligesom de andre virksomheder i InstallatørGruppen beholder Nordbyens Energi & VVS A/S deres firmanavn, ledelse, medarbejdere, kontor og opretholder dermed deres lokale forankring og tætte kunderelationer.

Peter Frandsen, direktør i InstallatørGruppen: ”Vi er meget glade for at få Nordbyens Energi & VVS ind i InstallatørGruppen. Det har været vigtigt for os at få større del af vores forretning i Jylland, og med Nordbyens Energi & VVS kommer vi tættere på vores målsætning om at være en landsdækkende forretning. Vi ser derfor meget frem til at byde både ledelse og medarbejdere velkomne i gruppen.”

Med Nordbyens Energi & VVS A/S har InstallatørGruppen en samlet omsætning på omkring DKK 2,6 mia. og mere end 1500 medarbejdere. Senest indgik InstallatørGruppen aftale med Kaj Larsen A/S, hvoraf aftalen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse.

Nøgleord

Kontakter

Om InstallatørGruppen

InstallatørGruppen er etableret i 2023 og består af virksomheder indenfor el-, vvs-, fiber samt ventilations- og kølesystemer. Gruppens mål er at skabe en landsdækkende markedsleder indenfor el, vvs-, ventilations- og kølesystemer baseret på lokal forankring og stærke kunderelationer kombineret med bredt markedskendskab og stordriftsfordele samt systematiske investeringer i bæredygtighed og miljø, arbejdsliv og faglig kvalitet for at professionalisere branchen. InstallatørGruppen ejes af FSN Capital og de enkelte virksomheder.

Følg pressemeddelelser fra Installatørgruppen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Installatørgruppen

InstallatørGruppens klimamål er nu godkendt af SBTi18.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

InstallatørGruppen har fået sine klimamål godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi). SBTi bekræfter dermed, at Gruppens mål for reduktion af drivhusgasudledninger er i overensstemmelse med den nyeste klimavidenskab og SBTi's kriterier for ambitiøs, virksomhedsbaseret dekarbonisering. SBTi har valideret InstallatørGruppens "near-term", "long-term" og "net-zero" emissionsreduktionsmål. Her forpligter Gruppen sig til at reducere sine absolutte scope 1 og 2 drivhusgasudledninger med 42% inden 2030 og 90% inden 2050, begge fra et 2024-basisår. Herudover forpligter selskabet sig til at reducere scope 3 udledninger fra brug af solgte produkter med 25% inden 2030 og 90% inden 2050, samt til at sikre, at 70% af Gruppens leverandører målt på omsætning vil have videnskabeligt baserede drivhusgasreduktionsmål inden 2030. InstallatørGruppen forpligter sig desuden til at opnå net-zero drivhusgasudledninger på tværs af værdikæden inden 2050. Niels Eldrup Meidahl, Group CEO, InstallatørGrupp

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye