KL

Styrk vores alle sammens sikkerhed – styrk det kommunale beredskab

Del

De kommunale beredskaber er i frontlinjen, når det kommer til danskernes sikkerhed. Derfor skal de også fremtidssikres og gøres stærkere, mener KL, som i et nyt udspil giver 5 anbefalinger til hvordan.

Brand. Oversvømmelser. Cyberangreb. Når det danske beredskab rykker ud til kriser, der rammer direkte ned i danskernes hverdag, er det i 98 ud af 100 tilfælde de kommunale beredskaber, som har redningskasketten på.

Lige nu står de kommunale beredskaber dog over for historisk store udfordringer, som de seneste dages hændelser har understreget. For når telefonnettet og togdriften bryder sammen, har beredskaberne ansvaret for at sikre, at det ikke får fatale konsekvenser for borgerne.

Men ikke nok med at klimaforandringer, cybertrusler og nye risici fra grøn teknologi stiller helt nye krav til at håndtere fremtidens komplekse kriser, så er det danske beredskab også massivt underfinansieret sammenlignet med resten af Europa. Danmark bruger kun 0,077 % af BNP på beredskabet; og det er det laveste i hele EU.

Det er ikke holdbart, slår formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, Johannes Lundsfryd Jensen, fast.

"Når oversvømmelserne rammer i Esbjerg, hackerne truer med at lamme vores elnet, eller en elbus bryder i brand, står de kommunale beredskaber allerforrest til at hjælpe danskerne – og det er de enormt dygtige til. Men nu står vi i en virkelighed, hvor gårsdagens løsninger ikke længere er nok, og vi er nødt til at handle. Ellers risikerer vi at sætte borgernes tryghed over styr,” siger han.  

5 anbefalinger til et stærkere beredskab

Derfor offentliggør KL nu et nyt udspil med 5 anbefalinger til, hvordan man bør ruste de kommunale beredskaber til fremtidens trusler. 

For hvis landets borgere forsat skal have hurtig og effektiv hjælp, kræver det:

  1. At vi investerer i nyt og opdateret specialudstyr, så beredskaberne rent faktisk har det materiel, de skal bruge, når de slukker batteribrande eller pumper vand væk fra oversvømmelser med højkapacitetspumper.
  2. At der bliver afholdt flere fælles øvelser og satset mere på samarbejder, fordi større og mere komplekse hændelser kræver bedre koordinering og planlægning på tværs af kommuner, stat og sektorer.
  3. At vi styrker uddannelse og efteruddannelse – og samtidig rekrutterer flere fastansatte, som skal øge kompetencerne i beredskaberne og ruste dem til fremtidens mange nye opgaver. 
  4. At kommunerne bliver en del af det danske cyberforsvar og får samme adgang til varslinger og sikkerhedssystemer som resten af den offentlige sektor for bedst muligt at beskytte os alle mod cybertrusler.
  5. At vi hurtigst muligt laver analyser af fremtidens behov samt en samlet strategi for, hvordan vi klogt og målrettet investerer i fremtidens beredskab, så ressourcerne bliver brugt mest effektivt.

KL: Regeringen må tage ansvar

Med udspillet håber KL at sætte en tyk streg under, at fremtidens beredskab skal tage udgangspunkt i det, der virker: De kommunale beredskaber, som hver dag gør en forskel for danskernes tryghed. Som er først på stedet, som redder liv og værdier for milliarder, når krisen rammer, og som er tættest på borgerne.

”Hvis vi virkelig vil beskytte danskerne, skal vi styrke det nære beredskab – ikke ansætte flere folk i statens styrelse, som ministeren har lagt op til i beredskabsforhandlingerne. Vi står ved en skillevej. Regeringen og Folketinget kan vælge at sikre, at vi står stærkt, når krisen rammer. Eller de kan lade stå til og risikere, at konsekvenserne rammer borgerne,” siger Johannes Lundsfryd Jensen og tilføjer

”Vores opfordring er derfor klar: Brug beredskabsforhandlingerne til at investere markant i at styrke de nære kommunale beredskaber. Vi ved, hvor der er brug for at sætte ind - det handler om mere materiale, mere uddannelse og flere øvelser. Og så skal kommunerne selvfølgelig være en del af det danske cyberforsvar. Sådan sikrer vi, at der også i fremtiden er nogen til at tage ansvar for danskernes sikkerhed.”

Kontakter

Links

Om KL

KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.

Læs mere: www.kl.dk

Følg pressemeddelelser fra KL

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra KL

Invitation til OK26 kravsudveksling mellem KL og Forhandlingsfællesskabet11.12.2025 10:00:54 CET | Pressemeddelelse

Tirsdag den 16. december udveksler KL og Forhandlingsfællesskabet krav til overenskomstforhandlingerne 2026 for omkring 500.000 kommunalt ansatte. KL’s chefforhandler, Sofia Osmani, og formand for Forhandlingsfællesskabet, Mona Striib, vil i den forbindelse sige et par ord om de kommende forhandlinger og efterfølgende vil der være mulighed for at stille spørgsmål. Det finder sted den 16. december kl. 14.00-14.30 i KL-huset på Weidekampsgade 10, 2300 København. Interesserede journalister kan tilmelde sig ved at skrive til KL’s pressechef Line Oxholm på lnt@kl.dk senest den 15. december kl. 10.00.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye