Vilde tal: 96% af unge fritidsjobbere er udsat for brud på reglerne
Ny rapport fra Jobpatruljen viser fejl i ansættelsesforholdet for rekordmange 13-17-årige. Det bekymrer 3F og HK – især i lyset af de politiske ambitioner om, at flere skal have et fritidsjob. For det er afgørende, at unge får en god start på arbejdslivet, understreger de to fagforbund.

Manglende pauser og løn under sygdom. For tunge løft. Utryghed på jobbet. Rekordmange unge oplever brud på regler og rettigheder i deres fritidsjob, viser en ny rapport fra Jobpatruljen, der denne sommer mødte over 3.200 13-17-årige på deres arbejdsplads.
Hele 96% havde oplevet mindst ét brud på reglerne i deres ansættelsesforhold, lyder konklusionen. Det er den højeste forekomst af fejl, Jobpatruljen har registreret på sine årlige ture rundt i sommerlandet.
Rapportens resultater vækker bekymring hos 3F og HK, der står bag Jobpatruljen med støtte fra flere fagforeninger under Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
For det er afgørende at sørge for, at unge får en god start på arbejdslivet. Og det bliver kun endnu vigtigere i lyset af de gode politiske ambitioner om, at flere skal have et fritidsjob, lyder det fra de to fagforbund.
3F’s næstformand Tina Christensen siger:
- Jobpatruljen har været i kontakt med mere end 3.000 unge. Det er vildt flot. De seneste to år har Jobpatruljen oplevet en stigning i antallet af unge, der er medlem af en fagforening. Det er glædeligt. Til gengæld har næsten samtlige unge (96 pct.) oplevet et eller flere brud på reglerne. Det viser, at der er brug for Jobpatruljen. Derfor en kæmpe tak til de mange unge, som har investeret en del af deres sommerferie på at opsøge de unge på arbejdsmarkedet.
Cirka 36 procent af de danske unge mellem 13-17 år havde i 2022 et lønnet fritidsjob. Det er især supermarkeder og varehuse, der beskæftiger unge fritidsjobbere.
Her er det 38,5 procent af de 15-17-årige, der har et job inden for den branche. Derfor bliver udviklingen også set på med stor alvor fra Mette Høgh, formand for fagforeningen HK Handel, der repræsenterer ansatte i butik, på lager og kontor.
-Det bekymrer mig meget, at vi ser så markant en stigning i brud på de unges ansættelsesforhold. Vi er som samfund forpligtet til at passe godt på de unge, så vi er sikre på, at de får en god start på et langt arbejdsliv. Desværre viser de kedelige tal, at de er en enormt udsat gruppe, og derfor er det vigtigt, at de unge bliver omfattet af høj beskyttelse, når de er på arbejde, siger hun.
HK’s næstformand Mads Samsing er enig i, at Jobpatruljens rapport er stærkt bekymrende:
- Vi bakker op om, at flere skal have et fritidsjob, for et fritidsjob kan give så meget godt med i bagagen. Men forholdene skal selvsagt være i orden. Og det er de alt for ofte ikke. Unge skal akkurat ligesom alle andre have det, de har ret til, og det er afgørende, at de får en god og sikker start på et langt arbejdsliv.
Mads Samsing tilføjer, at de nye tal med al tydelighed viser vigtigheden af Jobpatruljens arbejde med at oplyse om regler og rettigheder til både unge medarbejdere og arbejdsgiverne, der har ansvaret for at passe på dem.
Jobpatruljen har i 2024 besøgt 7.430 virksomheder over hele landet og talt med mere end 3.200 unge i alderen 13-17 år.
Nøgletal fra Jobpatruljens evalueringsrapport 2024:
- 96% af de adspurgte unge oplever et eller flere brud på reglerne i deres ansættelsesforhold.*
- 23,7 % af de unge får ikke den pause, som de ifølge lovgivningen har krav på. Lovgivningen giver unge under 18 år ret til minimum 30 minutters pause, hvis arbejdsdagen overstiger 4,5 timer.
- 23,2 % af de unge skal selv finde en afløser ved sygdom på trods af, at dette er arbejdsgivers ansvar.
- 46,9 % af de unge, der er berettiget til løn under sygdom, får det ikke.
- 30,6 % af de unge løfter eller skubber mere, end de må ifølge arbejdsmiljøloven.
- 17,1 % af de 13-17-årige har oplevet at få fysiske mén af at gå på arbejde. Fysiske mén kan for eksempel være ondt i ryggen, hovedpine eller udslæt.
- 14,7 af de unge – knap hver sjette – har følt sig utrygge på deres arbejdsplads.
- 7,9 % af de unge har fået en arbejdsskade.
*Mange af de overtrædelser, som Jobpatruljen registrerer, er mindre overtrædelser. Det er dermed ikke alle 96%, der indeholder grove overtrædelser. Dog er der stadig tale om brud på regler, som burde blive overholdt.
Nøgleord
Kontakter
Anja BinderupKommunikations- og pressechefHK Danmark
Tlf:+45 3330 4177Tlf:+45 2566 6307Anja.Binderup@hk.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Beskæftigelsesministeren tager på Jobpatrulje2.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag kører beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og HK’s forbundsformand Anja C. Jensen med Jobpatruljen for at tjekke op på unge fritidsjobberes arbejdsforhold. For det er afgørende, at unge får en god start på arbejdslivet.
Ny analyse: Stress øger risiko for tidlig tilbagetrækning med 50 %27.6.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forud for stormøde om stress viser, at arbejdsrelateret stress øger risikoen for at trække sig fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen. “Den nye dokumentation understreger endnu en gang, hvorfor et øget politisk fokus på stress giver mening samfundsøkonomisk,” siger forbundsformand for HK.
Presseinvitation: Stormøde om stress 27. juni24.6.2025 09:51:10 CEST | Pressemeddelelse
Det er tid til handling. HK inviterer til politisk stormøde om stress. På mødet vil politikere, arbejdsmarkedets parter og centrale aktører give beskæftigelsesministeren input til løsninger mod stress.
Opjusteret råderum giver plads til oprustning og velfærd men hænger dårligt sammen med besparelser i det offentlige23.6.2025 11:41:30 CEST | Pressemeddelelse
Finansministeriets seneste opjustering af råderummet giver regeringen et forklaringsproblem i forhold til besparelser i det offentlige. For hvordan forklarer vi borgerne, at der nu igen bliver længere sagsbehandlingstider, mindre velfærd og usikkerhed om værdig tilbagetrækning, når staten tilsyneladende bliver ved med at finde flere milliarder, spørger forbundsformand for HK, Anja C. Jensen.
Årets HandleKraft-pris går til Modstrøm13.6.2025 18:31:44 CEST | Pressemeddelelse
Organisationen Modstrøm modtager årets HandleKraft-pris for sit vigtige arbejde med at give unge udenfor job og uddannelse og FGU-elever en stærk stemme og stærke fællesskaber. Med prisen følger 25.000 kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum