Nyt tilsyn skal sikre ansatte ordentlige boligforhold
30.11.2024 07:00:00 CET | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget to lovforslag, der giver myndighederne endnu stærkere værktøjer i kampen mod social dumping.
Uhumske lejre, beskidte boliger og dårlige vand- og toiletforhold er virkeligheden for nogle ansatte, der lejer boliger af arbejdsgiveren. Det skal et nyt boligtilsyn fra Arbejdstilsynet være med til at dæmme op for.
Torsdag har et bredt flertal i Folketinget besluttet, at der fra den 1. juli 2025 skal være krav til blandt andet opvarmning, indeklima og rent drikkevand, når arbejdsgivere stiller boliger til rådighed for deres ansatte. Det indeholder også et krav om, at der som udgangspunkt ikke må bo flere end to personer pr. beboelsesrum, så der kan undgås eksempler som sagen fra Padborg, hvor udenlandske chauffører boede under usle forhold. Arbejdstilsynet kan fremover også lave et tilsyn og gribe ind, hvis ansatte er indkvarteret i kummerlige boliger.
Det andet forslag styrker indsatsen mod illegal arbejdskraft. Fra 1. januar 2025 skal ansatte vise gyldig legitimation for at bevise, at de opholder sig lovligt i Danmark, hvis Arbejdstilsynet eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration beder om det på tilsyn. Det vil blandt andet betyde, at illegale arbejdere fremover ikke kan undskylde sig med, at de hverken kan huske deres eget navn eller hvem, de arbejder for.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
- Vi vil ikke acceptere social dumping. Det er noget af det mest skadelige for det danske arbejdsmarked, og vi ser fortsat grimme eksempler på virksomheder, som på det groveste udnytter billig arbejdskraft.
- Langt de fleste virksomheder i Danmark har gode forhold og orden i sagerne. Det skal ikke gå ud over det store flertal af virksomheder, fordi de konkurrerer mod nogle brodne kar, som snyder. Det er i alles interesse, at vi giver mulighed for at slå hårdt ned på dem, der udsætter deres medarbejdere for fare. Derfor er det godt, at et flertal i Folketinget er med på at slå hårdt ned på dem, der ikke spiller efter reglerne og udnytter billig udenlandsk arbejdskraft.
Initiativerne i de to lovforslag stammer fra aftalen om social dumping i foråret, som du kan læse her.
Du kan læse mere om de to vedtagne lovforslag her:
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Nyt tilbud skal hjælpe LGBT+ -personer udsat for hadforbrydelser31.8.2026 09:13:26 CEST | Pressemeddelelse
Der skal være bedre støtte og vejledning til LGBT+ -personer, der har oplevet hadforbrydelser eller hadefulde ytringer. Derfor udbydes nu en pulje på 3,4 millioner kroner.
Ny rapport fra Ekspertgruppen for Arbejdsulykker anbefaler 4 tiltag, der skal stoppe ulykker med fald fra taget31.8.2026 09:02:49 CEST | Pressemeddelelse
Ekspertgruppen for Arbejdsulykker har udgivet sin anden rapport, som denne gang kommer med anbefalinger til forebyggelse af ulykker ved fald fra højden ved tagarbejde i byggebranchen.
På få år er andelen af seniorer, der oplever aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet, steget markant15.7.2026 08:47:46 CEST | Pressemeddelelse
Udfordringen med seniorer, der føler sig diskrimineret på arbejdsmarkedet, er stigende. Det viser nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Arbejdspligten er kommet godt fra start8.7.2026 08:15:58 CEST | Pressemeddelelse
De første målinger om borgere i arbejdspligt er nu offentliggjort. Hver femte har haft ordinære løntimer.
Aalborg vil gøre unges hjemtur fra nattelivet mere tryg26.6.2026 07:58:14 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Kommune og Tryg Aalborg er med i projektet ”Hey, er du okay?”, der nu får knap 6 mio. kroner til at gøre unges hjemtur fra nattelivet mere tryg. Projektet skal give både unge og medarbejdere i nattelivet konkrete redskaber til at forebygge og håndtere utrygge situationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum