Rekordmange julebryg at vælge imellem

Danske øl-nydere kan glæde sig over et endnu større udvalg af julebryg i år end tidligere år. Op til dette års jul har bryggerierne i Bryggeriforeningen tappet 217 forskellige julebryg.

Dermed bliver sidste års 175 julebryg – og forrige års 170 julebryg – langt overgået, viser Bryggeriforeningens optællinger.

Traditionelt er julebryg en sødlig, mørk og alkoholrig øl med julekrydderier. Men denne december kan juleglade øl-nydere også skænke både frugtigt humlede, fadlagrede eller sågar alkoholfrie julebryg.

Flest julebryg er af typen Mørk Ale, og dernæst kommer Mørk Lager. Men tredjepladsen indtages af IPA (India Pale Ale), som med sin humlepræg ligger smagsmæssigt meget langt fra den oprindelige julebryg.

Størst vækst er der blandt de alkoholfri julebryg, som der i år er otte forskellige af.

Heller ikke i år er bryggerne nærige med julekrydderier som stjerneanis, kanel og kardemomme, men de har også leget med at tilsætte svesker, mandler, kirsebær, lakrids og vanilje i deres ølgryder.

Julebryggen stammer fra 1600-tallets sydtyske klostre, hvor Paulaner-munkene udviklede Salvator-øllet – en ekstra stærk og næringsrig Dobbelbock, som tilhører øltypen Mørk Lager. Øllet blev brygget til fastetiden, da munkene kun måtte indtage flydende føde, og en fyldig og nærende øl derfor var nødvendig.

Salvator-øllet kom til Danmark et par hundrede år senere som højtidsbryg i påsken. Men det var først i 1958, at bryggeriet Carlsminde i Nyborg fandt på at lancere en julebryg skåret over samme læst som påskebryggen.

---

Julebryg i julen 2024

Mørk Ale: 76

Mørk Lager: 38

India Pale Ale: 34

Lys Ale: 23

Porter/Stout: 21

Lys Lager: 16

Syrlig Øl: 5

Hvedeøl: 4

Julebryg i alt: 217

Heraf alkoholfri julebryg: 8

---

Forslag til boks:

Vikingerne drak jul

Allerede vikingerne var glade for øl til særlige lejligheder. Traditionen med at brygge særligt godt og stærkt øl til juletid kan da også spores tilbage til vikingetiden, da det særlige øl blev hældt på en såkaldt Juletønde, der blev sat frem ved juletid. Vikingerne fejrede ganske vist ikke jul, som vi kender det, men “drak jul” og festede – og løjerne varede, så længe som der var øl i Juletønden.