Historisk lavt antal hiv-diagnoser blandt mænd, der har sex med mænd
Antallet af hiv-diagnoser i Danmark var i 2023 på det laveste niveau siden 1990 blandt mænd, der har sex med mænd, viser nye tal fra Statens Serum Institut. Det bringer Danmark tættere på at eliminere aids som global folkesundhedstrussel inden 2030.
Antallet af mænd, der har sex med mænd, og som bliver nydiagnosticeret med hiv i Danmark, er historisk lavt. I 2023 fik 39 mænd, der har sex med mænd en hiv-diagnose, viser nye tal fra Statens Serum Institut (SSI). Tallet, der netop er offentliggjort i årets hiv-opgørelse, er det laveste siden 1990, hvor man begyndte at overvåge hiv.
I 2022 var antallet af mænd, der har sex med mænd, som blev diagnosticeret med hiv 47, og faldet til 2023 skyldes især en tidlig start på behandlingerne og effektive forebyggelses- og behandlingsinitiativer som hiv-medicinen PrEP.
"Vi ser en klar effekt af PrEP, som tilbydes til mænd, der har sex med mænd, samt af tidlig behandlingsstart, som forhindrer de behandlede hiv-positive i at smitte videre. Disse tiltag har været afgørende for at reducere nye hiv-tilfælde i Danmark," siger afdelingslæge ved SSI Maria Wessman.
I alt fik 110 personer en hiv-diagnose i Danmark i 2023. Udover de 110 nye hiv-diagnoser blev der også registreret 117 personer, der allerede var diagnosticeret i udlandet.
"Den danske indsats er et godt eksempel på, hvordan målrettet forebyggelse og behandling kan bidrage til at reducere antallet af nye hiv-tilfælde. Vi er på rette vej mod at gøre Danmark til en vigtig del af indsatsen for at afslutte aids-pandemien som en trussel mod folkesundheden inden 2030," siger Maria Wessman.
Ukrainske flygtninge med hiv
Ligesom i 2022 blev der i 2023 registreret hiv hos et højt antal flygtninge fra Ukraine.
Ifølge den seneste undersøgelse blev 56 ukrainske borgere registreret med hiv i Danmark sidste år, hvoraf 45 allerede var i behandling fra hjemlandet, mens de resterende 11 fik stillet diagnosen for første gang i Danmark. Rapporten er offentliggjort forud for World AIDS Day den 1. december, hvor fokus i år er på menneskerettigheder samt accept og respekt for forskelligheder.
"World AIDS Day minder os om, at selvom vi gør fremskridt, skal vi fortsat arbejde for at sikre lige adgang til behandling og forebyggelse for alle – uanset deres baggrund," afslutter Maria Wessman.
Link til årets opgørelse: Hiv 2023
Fakta om hiv-diagnoser i Danmark i 2023:
- 110 nye hiv-diagnoser
- 117 personer registreret som tidligere diagnosticeret i udlandet
- Blandt de nydiagnosticerede var 39 mænd, der har sex med mænd og 58 heteroseksuelt smittede, hvoraf 28 var mænd og 30 var kvinder (heriblandt to trans-kvinder). De resterende 13 var anmeldt med anden eller uoplyst smittemåde
- Antallet af mænd, der har sex med mænd, som er blevet nydiagnosticeret med hiv:
- 2020: 61
- 2021: 41
- 2022: 47
- 2023: 39 - 56 af de udenlandsk diagnosticerede var ukrainske flygtninge, hvoraf 45 allerede var i behandling
Kilde: SSI
World Aids Day fakta
World Aids Day (WAD) afholdes hvert år den 1. december
Formålet er at øge bevidstheden om hiv og aids, støtte dem, der lever med hiv, og mindes dem, der er døde af aids-relaterede sygdomme
Cirka 39,9 millioner mennesker lever med hiv globalt
Kilder: www.worldaidsday.org, www.who.int og SSI
Om Statens Serum Institut
Statens Serum Institut (SSI) er et institut under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vi forebygger og bekæmper infektionssygdomme og medfødte sygdomme gennem forskning, overvågning, diagnostik og rådgivning.
Vi stræber mod at være en internationalt førende forsknings- og beredskabsorganisation, der styrker menneskers og dyrs sundhed.
Vi er cirka 1.000 medarbejdere på SSI, og vi spænder vidt, hvad angår faggrupper. Vi beskæftiger blandt andet læger, dyrlæger, ingeniører, epidemiologer, statistikere, laboranter, og økonomer.
Følg pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Sæsonen for influenza og RS-virus er nu startet11.12.2024 14:20:21 CET | Pressemeddelelse
Smitten med influenza og RS-virus er stigende, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI), som forventer, at smitten vil stige i de kommende uger.
EU peger på SSI: Får nøglerolle i kampen mod bakterier fra vand og fødevarer11.12.2024 11:45:47 CET | Pressemeddelelse
Statens Serum Institut skal stå i spidsen for et nyt samarbejde mellem Danmark, Holland og Italien om et såkaldt referencelaboratorium for EU. Fokus er på sygdomsfremkaldende bakterier, der kan smitte mennesker via fødevarer og vand.
Opdateret covid-19-vaccine giver markant beskyttelse til ældre21.11.2024 12:31:46 CET | Nyhed
En ny stor nordisk undersøgelse ledet af Statens Serum Institut (SSI) viser, at den opdaterede covid-19-vaccine fra efteråret 2023 effektivt beskytter ældre mod alvorlig sygdom.
Diabetesmedicin reducerer dødeligheden markant for hjertesvigtpatienter7.11.2024 13:39:31 CET | Nyhed
En ny omfattende dansk registerundersøgelse ledet af forskere fra Statens Serum Institut viser, at behandling med såkaldte SGLT2-hæmmere nedsætter risikoen for død med 25 procent for patienter med hjertesvigt.
Fiskefrikadeller med listeria igen årsag til sygdomsudbrud2.11.2024 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Statens Serum Institut (SSI), Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet har efterforsket sygdomsudbruddet og har identificeret færdiglavede fiskefrikadeller som årsag. Fiskefrikadellerne er kaldt tilbage fra butikkerne og forbrugere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum