20 år med fibernet på Fyn
Den 16. december 2004 skrev man historie i den lille by Båring på Nordvestfyn, da de som den første by på Fyn blev koblet på fibernettet. 20 år med fibernet skal selvfølgelig fejres, og den 16. december 2024 inviterer energiselskabet Energi Fyn til jubilæum i Båring Forsamlingshus.
Båring tog et stort skridt ind i fremtiden, da byen i 2004, som den første by på Fyn, blev tilsluttet fibernettet og dermed kom på den elektroniske informationsmotorvej, som Fyens Stiftstidende skrev den 17. december 2004:
"I går var dagen, hvor de første borgere i Båring blev koblet på den elektroniske informationsmotorvej via lynhurtige lyslederkabler."
Også daværende borgmester i Nr. Aaby kommune Hanne R. Christensen var begejstret for, at fibernettet kom til Båring:
”Vi er utrolig glade for, at vi er blevet udvalgt til dette projekt, der er med til at fremstille os som en kommune, der endnu engang går forrest og er på forkant med udviklingen. Det giver os nogle gode kort på hånden - helt konkret kan vi ved salg af byggegrunde i Båringområdet slå på, at der er etableret en fremtidssikret bredbåndsforbindelse som en ekstra service for borgerne. Jeg håber, det vil brede sig til resten af kommunen. Også nede sydpå til Føns, hvor jeg bor”.
Fuld fart på udrulningen af fibernet
Siden 2004 har der været fuld fart på udrulningen af fibernet på Fyn.
-Meget har ændret sig siden vi tog det første spadestik i Båring i 2004, men fibernettet er fortsat den mest fremtidssikrede og stabile teknologi, når det kommer til valg af internetløsning, fortæller bredbåndsdirektør hos Energi Fyn Klaus Hieronymus Stenger.
Fibernettet får over 40% af danskerne online hver dag, ifølge en analyse A&B Analyse har lavet for Energi Fyn.
- Fiber er uden tvivl det mest stabile internet, som giver internet med lysets hastighed og sikrer, at du kan udnytte alle de teknologiske muligheder. Det skyldes, at det er en fast infrastruktur, som i teorien har ubegrænset kapacitet. Til sammenligning har 5G, der giver mobilt bredbånd, en begrænset kapacitet. 5G kan stadig dække mange menneskers behov, men det har altså sin begrænsning, forklarer Klaus Hieronymus Stenger.
Igennem årene har Energi Fyn haft fuld fart på udrulningen af fibernet, og i dag kan energiselskabet tilbyde fibernet til 133.000 husstande på Fyn.
-Alene fra september 2023 til september 2024 har vi rullet fibernet ud til næsten 10.000 husstande. Og i løbet af de næste par år forventer vi at nå ud til 150.000 husstande på Fyn, fortæller Klaus Hieronymus Stenger.
20 års jubilæum fejres
20 år med lynhurtigt internet skal selvfølgelig markeres med manér. Derfor inviterer Energi Fyn alle i Båring og omegn til jubilæum den 16. december kl. 14-17 i Båring Forsamlingshus, hvor det hele startede for 20 år siden.
-Vi håber, mange vil kigge forbi Båring Forsamlinghus og fejre, at Båring i 20 år har haft adgang til stabilt og hurtigt internet. Det er en stor dag for os og for Båring. Vi glæder os meget til at byde velkommen til en hyggelig eftermiddag med mad, drikke og god stemning, slutter Klaus Hieronymus Stenger.
Kontakter
Klaus Hieronymus StengerBredbåndsdirektørEnergi Fyn Bredbånd
Tlf:20 98 46 36khs@energifyn.dkOm Energi Fyn
Energi Fyn er en moderne energikoncern ejet af 220.000 fynske andelshavere.
Vi deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem blandt andet via projekter inden for elektrificering, solceller, vindmøller, elbiler, varmepumper og energirådgivning.
Vi sælger el, naturgas, varmepumper og ladeløsninger. Vi udruller fibernet på Fyn og tilbyder forskellige bredbåndsløsninger. Vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for ude- og effektbelysning. Herudover håndterer vi afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn.
Energi Fyns datterselskab, Vores Elnet, ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn og har stort fokus på at udbygge elnettet, så vi også i fremtiden har et robust og stabilt elforsyningsnet, der understøtter den grønne omstilling.
Vi investerer i forskning, kultur og udvikling blandt andet via vores to fonde, som hvert år uddeler midler til projekter, der er til gavn for fynboerne og Fyn.
Vores hovedsæde er placeret i Odense, hvor vi beskæftiger over 420 medarbejdere på en række fagområder inden for teknik, it, administration, økonomi, kundeservice med mere.
Følg pressemeddelelser fra Energi Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energi Fyn
Elbiler og ladestandere er kommet til Bondebjerget22.1.2025 10:46:45 CET | Pressemeddelelse
I bofællesskabet Bondebjerget i Bellinge er der kommet fire nye ladestandere, så beboerne og deres gæster kan lade elbiler. Lademulighederne har været længe undervejs, men i går kunne Bondebjerget byde på indvielse, hvor der blandt andet blev sparket dæk og øvet opladning på de nye ladestandere.
Høje og svingende elpriser20.1.2025 13:09:48 CET | Pressemeddelelse
Dagen i dag byder på høje og meget svingende elpriser. Der er mere end 4 kroner i forskel på den billigst og den dyreste pris pr. kilowatttime i løbet af dagen. I morgen tirsdag igen lavere priser.
78% af danskerne ved stadig ikke, hvor strømmen kommer fra16.1.2025 13:13:33 CET | Pressemeddelelse
Elprisen fik ekstra opmærksomhed i december 2024, men hvad ved danskerne egentlig om strømproduktion og priser?
Energi Fyn advarer kunderne: Vores navn bliver brugt uden tilladelse16.12.2024 08:30:18 CET | Pressemeddelelse
Kunder, der er forvirrede, nervøse eller i direkte panik. Energi Fyn har den seneste måned modtaget flere og flere opkald fra kunder, der gerne vil flyttes tilbage til energiselskabet, efter at andre elselskaber har snydt sig til at oprette en elaftale i deres navn uden accept.
Højeste el-prisen siden 202211.12.2024 13:46:21 CET | Pressemeddelelse
Torsdag slår elprisen rekord og nærmer sig 11 kroner inklusiv afgifter og tariffer. Elprisen har ikke været så høj siden energikrisen i 2022. Forklaringen skal findes i vejret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum