Andreas Mogensen på besøg i LEGO® universet i Billund
29.11.2024 13:16:29 CET | LEGOLAND Billund | Pressemeddelelse
Torsdag d. 28. november var den danske ESA astronaut Andreas Mogensen at finde i klodsernes hovedstad, Billund, hvor han besøgte LEGOLAND®, LEGO® House og LEGO® Campus. Formålet med besøget var at få flere børnefamilier til at engagere sig i at udforske rummet gennem leg.

Andreas Mogensen besøgte i går LEGOLAND®, LEGO® House og LEGO® Campus til stor glæde for både LEGO medarbejdere og 350 sæsonpasholdere til LEGOLAND, som fik mulighed for at opleve hele Danmarks astronaut på tæt hold.
Under besøget holdt Andreas Mogensen flere foredrag om sine inspirerende oplevelser i rummet, hvor han blandt andet fortalte om, hvordan kreativitet og læring gennem leg, som vi kender fra LEGO klodsen, også bruges i rummet og i rumvidenskaben. Andreas Mogensen demonstrerede dette ved at bygge et bæredygtigt rumskib i Build the Change aktiviteten i LEGO House samt en LEGO minifigur af sig selv. Figurerne er nu placeret i LEGO butikken i LEGO House, hvor de opleves af de besøgende i LEGO House.
En astronaut med et LEGO julehjerte
Som en del af besøget var Andreas Mogensen også forbi byggeaktiviteten “Build to Give” i LEGOLAND, hvor han byggede årets allerførste LEGO julehjerte sammen med 15 begejstrede børnefamilier, der fik denne unikke oplevelse på baggrund af en lodtrækning mellem LEGOLAND sæsonpasholdere. Blandt de fremmødte var flere børn med interesse for rummet, som fik mulighed for at stille spørgsmål og tage billeder med Andreas Mogensen. Også Michael Ottesen, direktør i LEGOLAND, var begejstret for besøget.
- Det har været rigtig spændende og lærerigt at have Andreas Mogensen på besøg her i LEGOLAND. Han er jo i forvejen en del af parken, fordi han er udstillet i Miniland, og vi synes, det er dejligt, at han endnu engang har lyst til et besøg hos os, hvor han deler sin glæde for at bygge med LEGO klodser sammen med børn, der er interesserede i rumfart, siger Michael Ottesen.
Hvis man vil se Andreas Mogensens LEGO julehjerte på helt tæt hold, kan man besøge byggeaktiviteten “Build to Give” i LEGOLAND, der åbner officielt med Jul i LEGOLAND lørdag d. 30. november. Man kan også bygge sit eget julehjerte i LEGO klodser, og lægge det op på sine sociale medier med hashtag #BuildToGive.
Build To Give er en global LEGO kampagne, hvor LEGO for hvert hjerte bygget i LEGO, som uploades på de sociale medier under hashtagget, donerer en LEGO æske til børn verden over.
Læs mere om Jul i LEGOLAND her: https://www.legoland.dk/. Læs mere om Build To Give-kampagnen fra LEGO her:https://www.lego.com/da-dk/build-to-give
Læs mere om LEGO House her: LEGO® House - Den ultimative LEGO oplevelse
Nøgleord
Kontakter
Cecilie NorlykSenior PR Manager / Pressechef
Tlf:+45 7950 1609Tlf:+45 2922 8045Cecilie.Norlyk@LEGOLAND.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
For første gang nogensinde: Original LEGO® model fra Miniland sættes på auktion2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får LEGO® entusiaster en helt særlig mulighed for at få fingrene i en ægte LEGO model fra Miniland. LEGOLAND® sætter nemlig den originale model af Kongeskibet Dannebrog fra 1998 på auktion hos Bruun Rasmussen. Samtidig kan gæster opleve et helt nyt område i Miniland i LEGOLAND med Københavns Havn og en ny og større model af Kongeskibet Dannebrog bygget i LEGO.
Mere end en million LEGO® klodser er flyttet ind i Miniland1.7.2026 11:47:43 CEST | Pressemeddelelse
I dag kunne vi indvie vores helt nye område i Miniland i LEGOLAND® Billund inspireret af Københavns Havn. Der er brugt mere end en million LEGO® klodser til området, der blandt andet indeholder Pakhuset i Engholmene, Cirkelbroen og Kongeskibet Dannebrog.
Hundredvis af københavnere har søgt: Rasmus og familien bliver nu foreviget som LEGO® figurer og ved deres rækkehus i Miniland25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for at blive bygget som LEGO® figurer til det nye område inspireret af Københavns Havn i Miniland har været overvældende. Flere hundrede københavnere har ansøgt om at blive bygget. En af dem er Rasmus Holde, som nu får sin drøm opfyldt sammen med sin familie.
LEGOLAND® flytter 225.000 LEGO® klodser til Grenaa under årets sommertogt28.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Kongeskibet Dannebrog den 2. juni besøger Grenaa i forbindelse med det årlige sommertogt, sætter også LEGO® modellen af Kongeskibet Dannebrog kurs mod byen på Djursland.
LEGOLAND® efterlyser københavnere, der vil flytte ind som LEGO® figurer i nyt område af Miniland21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. juli kan gæster i Miniland i LEGOLAND® Billund opleve et helt nyt område inspireret af Københavns Havn. Her bliver ikoniske steder som Pakhuset, Reffen Street Food, Cirkelbroen og Kongeskibet Dannebrog genskabt med LEGO® klodser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum










