Status på partnerskabsaftale med FOA
En endnu mere attraktiv arbejdsplads for SOSU-hjælpere, -assistenter og -elever

Hvad er status på de indsatser og pilotprojekter, Lyngby-Taarbæk Kommune har sat i søen for at blive en endnu mere attraktiv arbejdsplads for social- og sundhedshjælpere, -assistenter og -elever?
I 2022 underskrev Lyngby-Taarbæk Kommune som den første i landet en unik 4-årig partnerskabsaftale med FOA SOSU med det formål at styrke rekruttering og fastholdelse af medarbejderne på ældreområdet.
Nu er halvdelen af perioden gået, og det blev markeret med en midtvejskonference med deltagelse af ledere og medarbejderrepræsentanter fra ældreområdet samt repræsentanter fra Kommunalbestyrelsen, Seniorrådet og FOA SOSU.
Formand for Ældre- og Omsorgsudvalget Karen Marie Pagh Nielsen siger: ”Det var en fantastisk dag, der handlede om indsatser og konkrete resultater. Og dem var der masser af: Medarbejdere går op i tid, seniorordninger virker, elever holder fast og får job i kommunen efter endt uddannelse osv. Der var en supergod stemning, og på baggrund af min deltagelse i konferencen kan jeg kun sige: wauw hvor er det nogle dygtige medarbejdere og ledere, vi har.”
Midtvejskonferencen gav via faglige oplæg fra ledere og medarbejdere et indblik i både succeser og de bump, der har været og kan være på vejen frem til målet.
Formand for Seniorrådet Claus Colding-Jørgensen siger om udbyttet af konferencen: ”Lovende foreløbige resultater og perspektiver, der på midtvejskonferencen blev præsenteret af medarbejderne med stor grad af engagement, stolthed og økonomisk ansvarlighed.”
Katja Salomonsen, fællestillidsrepræsentant for FOA SOSU supplerer: ”Det var en utrolig inspirerende dag, hvor jeg fik følelsen af kollegaer, som er stolte af deres fag og funktioner, der har stor gavn for både kollegaer og borger/beboere.”
Konferencen bød fx på indsigt i:
- Pilotprojekter inden for velfærdsteknologi fx skærmbesøg, digital træning og digitalt tilsyn, der har vist sig både at bidrage til tryghed og øget livskvalitet hos borgere og pårørende samt nye kompetencer, øget trivsel og arbejdsglæde hos medarbejdere.
- Styrkede indsatser inden for kompetenceudvikling - fx indretning af simulationsrum - og medarbejderes egne erfaringer indenfor nyoprettede karriereveje fx som ledertalent, forflytningsvejleder, praksisnær udviklingskonsulent eller DigiTech’er, der kan understøtte implementeringen af velfærdsteknologi
- Pilotprojekt med pusleplaner, hvor medarbejderne selv er med til at lægge vagtplanen og eksempler på vagtplaner for medarbejdere, der går fra deltid til fuldtid.
- Seniorordninger, der skal inspirere flere medarbejdere til at blive lidt længere tid på arbejdsmarkedet med deres værdifulde viden og erfaringer.
- Og så gav Lyngby-Taarbæk Kommunes to ansvarlige oplæringsvejledere et indblik i, hvordan de arbejder med at skabe gode uddannelsesforløb for SOSU-elever i hjemmeplejen fx med fokus på struktur, læringsmiljøer, fællesskab og individuel støtte.
FOA Partnerskabsaftalen er en del af forskellige initiativer, der skal være med til at styrke Lyngby-Taarbæk Kommunes position i konkurrencen om de dygtigste medarbejdere. Kommunalbestyrelsen har afsat godt 38 mio. kr. til at understøtte initiativerne i partnerskabsaftalen.
Nøgleord
Kontakter
Karen Marie Pagh NielsenFormand for Ældre- og Omsorgsudvalget
Tlf:20 56 57 94paghn@ltk.dkKommunikation
presse@ltk.dkFølg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Vandstand i Lyngby Sø genoprettes23.6.2025 13:00:20 CEST | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæk Kommune forbereder at genoprette vandstanden i Lyngby Sø. Det sker både for at beskytte den unikke natur i Lyngby Åmose og for at overholde gældende regler.
Vandstand i Lyngby Sø genoprettes23.6.2025 09:50:10 CEST | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæk Kommune forbereder at genoprette vandstanden i Lyngby Sø. Det sker både for at beskytte den unikke natur i Lyngby Åmose og for at overholde gældende regler.
Få idéer til aktiviteter i naturen28.5.2025 09:08:34 CEST | Pressemeddelelse
Ny kampagne ”Ud i det fri” sætter fokus på de mange outdoor-muligheder i Lyngby-Taarbæk Kommune
Kunstgræsbaner udskydes for at undgå risiko for forurening af drikkevand23.5.2025 14:33:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for ekstra planlægningstid for at finde en løsning, hvor afvanding fra tre nye kunstgræsbaner ikke truer grundvandet. Ambitionen er at få godkendt et revideret projekt i løbet af efteråret, så der kan anlægges nye baner til vintersæsonen 2026.
Open Friday i Lyngby-Taarbæk vinder Nordsjællands Politis Forebyggelsespris21.5.2025 10:49:18 CEST | Pressemeddelelse
Ungdomsskolen og SSP i Lyngby-Taarbæk Kommune har med Open Friday vundet Nordsjællands Politis forebyggelsespris 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum