DN: Mere natur og mindre landbrug er vejen til ambitiøst 2035-mål

Mens billeder fra voldsomme oversvømmelser på forskellige dele af kloden stadig sidder på nethinden hos de fleste, så kommer regeringens rådgiver, Klimarådet, nu med en ny rapport om mulige klimamål i 2035. Ifølge Klimaloven fra 2019 skal der senest i 2025 træffes beslutning om et dansk klimamål for 2035.

Klimarådet opstiller tre scenarier, hvor Danmark i 2035 skal reducere henholdsvis 80 pct., 85 pct. eller 90 pct. af vores drivhusgasudledninger. Ifølge Klimarådet er et mål på 90 pct. i 2035 det, der bringer Danmark tættest på Parisaftalens målsætning om at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader.

Det laveste mål på 80 pct. reduktion vil stort set ikke kræve nogen ændring i den nuværende danske klimaindsats. Derudover fremhæver Klimarådet, at Danmark har et historisk ansvar for den nuværende klimakrise, som bør betyde, at Danmark går forrest i den globale klimakamp.

– Det er positivt, at Klimarådet gør det helt klart, at Danmark skal sætte et ambitiøst mål, og at en reduktion på 80 pct. ikke er i nærheden af at være tilfredsstillende. Det er for useriøst. Vi er nødt til at sætte mål, der kræver ny klimapolitik og giver flere nye reduktioner. Vi skal simpelthen op på 90 pct., hvis vi vil være et foregangsland, siger Maria Reumert Gjerding.

Vejen til målet kræver mere natur 
Et af de allervigtigste værktøjer til at reducere drivhusgasudledningerne er at omlægge landbrugsjord til skov og natur, fremgår det af rapporten. Det er både billigst for samfundet og nødvendigt for at vende biodiversitetens tilbagegang. Derudover har det en masse positive sideeffekter for blandt andet vandmiljø, luftkvalitet og friluftsliv. Klimarådet peger på 20 pct. beskyttet natur som en afgørende vej til at nå 2035 målet - uanset om det er 80 pct. eller 90 pct.   

Ud over CO2-reduktioner skal klimapolitikken tage forskellige samfundshensyn. I rapporten peger Klimarådet på det paradoksale i, at natur og biodiversitet ikke er en del af klimalovens guidende principper på trods af stor synergi mellem klima- og naturhensyn. 

– Klimarådet viser klart, at mere natur løser mange problemer på en gang – det er både godt for klima, vores skrantende biodiversitet og de gispende fjorde. Jeg er glad for, at Klimarådet understreger, at mere natur i Danmark er et centralt værktøj til at nå 2035-målet. Og selvfølgelig skal naturen have en plads i klimaloven. I de kommende år skal vi udtage store arealer landbrugsjord, hvor naturen kan bidrage positivt til håndteringen af klimakrisen, så det er helt afgørende, at natur og biodiversitet får plads i klimaloven, siger Maria Reumert Gjerding.

Fornuftigt med et klimamål for landbruget 
Med trepartsaftalen er der skabt arkitekturen for en CO2-afgift på landbruget, som politikerne kan skrue på, hvis der er behov. I et scenarie på 85 pct. eller 90 pct. lægger Klimarådet op til en reduktion af kvægproduktionen og en fordobling af den kommende CO2-afgift på op til 1500 kr. pr. ton. 

Klimarådet anbefaler mål eller pejlemærker i udvalgte sektorer for at minimere usikkerheden for sektorernes reduktioner. Usikkerheden er særlig stor i landbruget, hvor både historiske- og fremtidige udledninger hele tiden rykker sig. 

– Jeg er meget begejstret for anbefalingen om pejlemærker, især når det gælder landbrug og vores forbrugsbaserede udledninger. Særligt i landbruget, hvor vi ved, at usikkerheden er enorm. Lige nu er der stort fokus på teknologi, som måske eller måske ikke leverer de nødvendige reduktioner. Vi har brug for sikkerhed om, at alle sektorer - herunder landbruget - leverer på den ene eller den anden måde. Derfor er et sektormål eller pejlemærke et helt afgørende styrringsredskab, fx når trepartsaftalen skal genbesøges, siger Maria Reumert Gjerding.