I 4 ud af 5 kommuner: Flere børn vokser op i fattigdom
Antallet af børn i familier under fattigdomsgrænsen steg i 2023 for første gang i fem år, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I 80 procent af landets kommuner er andelen af relativt fattige børn steget siden 2022. Se tallene for hver kommune.

BØRNEFATTIGDOM
I 2023 var der 2.300 flere børn, der levede i familier under fattigdomsgrænsen, i forhold til året før.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Dermed ser vi en stigning i antallet af børn, der vokser op i relativ fattigdom, for første gang siden 2017.
"Det er bemærkelsesværdigt og bekymrende, at vi nu ser en stigning i antallet af fattige børn. I en tid, hvor beskæftigelsen stiger og stiger, kunne man ellers tænke, at det ville gå den modsatte vej," siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Udviklingen kan blandt andet forklares ved, at det midlertidige børnetilskud til en række kontanthjælpsmodtagere ophørte i 2023. Tilskuddet blev erstattet af en midlertidig inflationshjælp til børnefamilier i ydelsessystemet, som dog var mindre målrettet de fattigste ydelsesmodtagere sammenlignet med det midlertidige børnetilskud.
"Når udviklingen i fattigdommen går den forkerte vej, hænger det dels sammen med bortfaldet af børnetilskuddet, som ellers var målrettet de fattigste, dels mindreregulering af overførselsydelserne i forhold til lønudviklingen, der gør, at inflationen rammer dem på offentlig forsørgelse hårdere. Og derudover er der en del ukrainske flygtninge, som først er begyndt at optræde i statistikkerne i 2023," siger Sune Caspersen.
Stigningen rammer bredt geografisk
Stigning i antallet af fattige børn er et landsdækkende fænomen, selvom enkelte kommuner har set en kraftigere stigning end andre. I fire ud af fem kommuner er andelen af fattige børn steget.
Struer kommune har haft den største vækst i andelen af børn i fattigdom på 1,5 procentpoint efterfulgt af Brøndby kommune med 1,3 procentpoint. Brøndby kommune overhaler dermed Lolland kommune og er nu den kommune, hvor der er den største andel af fattige børn. Her er 1 ud 12 børn relativt fattige.
Lolland kommune er en ud af kun 13 kommuner, hvor andelen af fattige børn er faldet.
Andelen af fattige børn er højest på Syd- og Vestsjælland, på den københavnske vestegn, i Sydjylland samt enkelte øvrige kommuner.
Det er hovedsageligt i kommuner i Nordsjælland og Østsjælland samt Østjylland, at relativt få børn vokser op i fattigdom. I Dragør Kommune, hvor færrest børn var ramt af relativ fattigdom i 2023, er det blot 1 ud af 59 børn, der er relativt fattig.
"Når man er ramt af relativ fattigdom, har man ikke råd til at leve på en måde, der bare tilnærmelsesvis ligner det, der er normalt i Danmark. Det er et liv med store afsavn, som kan have konsekvenser for børnene langt ind i voksenlivet," siger Sune Caspersen.
Analysens hovedkonklusioner
- For første gang siden 2017 steg antallet af fattige børn i 2023. Stigningen på 2.300 børn i 2023 kommer dog efter et stort fald på 6.600 færre fattige børn i 2022. Antallet af fattige børn er således fortsat lavere end i 2021.
- I fire ud af fem kommuner voksede andelen af fattige børn. Samtidig voksede forskellene i udbredelsen af børnefattigdom mellem kommunerne. I Brøndby Kommune er det 1 ud af 12 børn, der vokser op i relativ fattigdom, mens blot 1 ud af 59 børn i Dragør Kommune er relativt fattig.
- Relativ fattigdom måler, hvor mange familier, der ikke er i stand til at føre en tilværelse rent økonomisk, der tilnærmelsesvis ligner den typiske familie. Opgørelsen udarbejdes på baggrund af Danmarks Statistiks indikator for relativ fattigdom.
Tabel: Flere fattige børn i fire ud af fem kommuner
Tabellen viser, hvor stor en andel af kommunens børn under 18 år, hvis familie er under fattigdomsgrænsen samt udviklingen i andelen af fattige børn fra 2022 til 2023.
Kommune |
Andel fattige børn 2023 |
Andel fattige børn 2022 |
Udvikling i andel 2022-2023 |
Brøndby |
8,5 pct. |
7,2 pct. |
1,3 procentpoint |
Lolland |
7,9 pct. |
8,3 pct. |
-0,4 procentpoint |
Guldborgsund |
7,4 pct. |
7,2 pct. |
0,2 procentpoint |
Høje-Taastrup |
6,9 pct. |
6,2 pct. |
0,7 procentpoint |
Slagelse |
6,8 pct. |
6,6 pct. |
0,2 procentpoint |
Kalundborg |
6,6 pct. |
6,2 pct. |
0,4 procentpoint |
Odsherred |
6,4 pct. |
5,5 pct. |
0,9 procentpoint |
Vordingborg |
6,4 pct. |
5,3 pct. |
1,1 procentpoint |
Fredericia |
6,4 pct. |
6,1 pct. |
0,3 procentpoint |
Langeland |
6,3 pct. |
5,5 pct. |
0,8 procentpoint |
Odense |
6,2 pct. |
6,2 pct. |
0,0 procentpoint |
Tønder |
6,2 pct. |
5,3 pct. |
0,9 procentpoint |
Struer |
6,2 pct. |
4,7 pct. |
1,5 procentpoint |
Ishøj |
6,1 pct. |
6,6 pct. |
-0,5 procentpoint |
Haderslev |
6,0 pct. |
5,7 pct. |
0,3 procentpoint |
Albertslund |
5,8 pct. |
6,0 pct. |
-0,2 procentpoint |
Sønderborg |
5,6 pct. |
5,4 pct. |
0,2 procentpoint |
Nyborg |
5,4 pct. |
4,7 pct. |
0,7 procentpoint |
Randers |
5,4 pct. |
4,8 pct. |
0,6 procentpoint |
Frederikshavn |
5,4 pct. |
4,5 pct. |
0,9 procentpoint |
Rødovre |
5,3 pct. |
5,3 pct. |
0,0 procentpoint |
Næstved |
5,3 pct. |
4,5 pct. |
0,8 procentpoint |
Sorø |
5,3 pct. |
4,5 pct. |
0,8 procentpoint |
Aabenraa |
5,3 pct. |
4,9 pct. |
0,4 procentpoint |
Norddjurs |
5,3 pct. |
4,5 pct. |
0,8 procentpoint |
Faxe |
5,2 pct. |
4,6 pct. |
0,6 procentpoint |
Kerteminde |
5,0 pct. |
4,7 pct. |
0,3 procentpoint |
Aarhus |
5,0 pct. |
4,8 pct. |
0,2 procentpoint |
Svendborg |
4,9 pct. |
4,6 pct. |
0,3 procentpoint |
København |
4,8 pct. |
4,6 pct. |
0,2 procentpoint |
Køge |
4,8 pct. |
4,4 pct. |
0,4 procentpoint |
Assens |
4,8 pct. |
4,5 pct. |
0,3 procentpoint |
Nordfyns |
4,8 pct. |
4,4 pct. |
0,4 procentpoint |
Skive |
4,8 pct. |
4,3 pct. |
0,5 procentpoint |
Gladsaxe |
4,7 pct. |
4,7 pct. |
0,0 procentpoint |
Lemvig |
4,7 pct. |
4,5 pct. |
0,2 procentpoint |
Brønderslev |
4,7 pct. |
4,1 pct. |
0,6 procentpoint |
Aalborg |
4,7 pct. |
4,5 pct. |
0,2 procentpoint |
Bornholm |
4,6 pct. |
4,1 pct. |
0,5 procentpoint |
Jammerbugt |
4,6 pct. |
3,9 pct. |
0,7 procentpoint |
Ballerup |
4,5 pct. |
4,1 pct. |
0,4 procentpoint |
Hjørring |
4,5 pct. |
4,4 pct. |
0,1 procentpoint |
Mariagerfjord |
4,5 pct. |
4,4 pct. |
0,1 procentpoint |
Hele landet |
4,5 pct. |
4,2 pct. |
0,3 procentpoint |
Gribskov |
4,4 pct. |
4,1 pct. |
0,3 procentpoint |
Viborg |
4,4 pct. |
3,3 pct. |
1,1 procentpoint |
Morsø |
4,4 pct. |
4,7 pct. |
-0,3 procentpoint |
Vesthimmerlands |
4,4 pct. |
4,3 pct. |
0,1 procentpoint |
Holbæk |
4,3 pct. |
4,9 pct. |
-0,6 procentpoint |
Helsingør |
4,2 pct. |
3,8 pct. |
0,4 procentpoint |
Faaborg-Midtfyn |
4,2 pct. |
4,3 pct. |
-0,1 procentpoint |
Kolding |
4,2 pct. |
3,8 pct. |
0,4 procentpoint |
Varde |
4,2 pct. |
3,4 pct. |
0,8 procentpoint |
Vejle |
4,2 pct. |
4,0 pct. |
0,2 procentpoint |
Holstebro |
4,2 pct. |
3,9 pct. |
0,3 procentpoint |
Vallensbæk |
4,1 pct. |
3,5 pct. |
0,6 procentpoint |
Ringsted |
4,1 pct. |
3,9 pct. |
0,2 procentpoint |
Stevns |
4,1 pct. |
3,0 pct. |
1,1 procentpoint |
Herlev |
4,0 pct. |
3,5 pct. |
0,5 procentpoint |
Esbjerg |
4,0 pct. |
3,6 pct. |
0,4 procentpoint |
Thisted |
4,0 pct. |
3,9 pct. |
0,1 procentpoint |
Glostrup |
3,8 pct. |
4,4 pct. |
-0,6 procentpoint |
Frederikssund |
3,8 pct. |
3,4 pct. |
0,4 procentpoint |
Halsnæs |
3,8 pct. |
4,4 pct. |
-0,6 procentpoint |
Hillerød |
3,8 pct. |
3,5 pct. |
0,3 procentpoint |
Syddjurs |
3,8 pct. |
3,4 pct. |
0,4 procentpoint |
Ringkøbing-Skjern |
3,8 pct. |
3,4 pct. |
0,4 procentpoint |
Horsens |
3,7 pct. |
3,6 pct. |
0,1 procentpoint |
Herning |
3,7 pct. |
3,4 pct. |
0,3 procentpoint |
Hvidovre |
3,6 pct. |
3,8 pct. |
-0,2 procentpoint |
Middelfart |
3,6 pct. |
4,1 pct. |
-0,5 procentpoint |
Fredensborg |
3,5 pct. |
3,4 pct. |
0,1 procentpoint |
Frederiksberg |
3,4 pct. |
2,7 pct. |
0,7 procentpoint |
Tårnby |
3,4 pct. |
3,2 pct. |
0,2 procentpoint |
Greve |
3,4 pct. |
3,4 pct. |
0,0 procentpoint |
Hedensted |
3,4 pct. |
3,0 pct. |
0,4 procentpoint |
Ikast-Brande |
3,4 pct. |
3,0 pct. |
0,4 procentpoint |
Vejen |
3,3 pct. |
3,2 pct. |
0,1 procentpoint |
Silkeborg |
3,3 pct. |
2,7 pct. |
0,6 procentpoint |
Furesø |
3,1 pct. |
3,0 pct. |
0,1 procentpoint |
Favrskov |
3,1 pct. |
2,4 pct. |
0,7 procentpoint |
Lejre |
2,9 pct. |
2,5 pct. |
0,4 procentpoint |
Billund |
2,9 pct. |
2,7 pct. |
0,2 procentpoint |
Lyngby-Taarbæk |
2,7 pct. |
2,8 pct. |
-0,1 procentpoint |
Hørsholm |
2,7 pct. |
3,0 pct. |
-0,3 procentpoint |
Gentofte |
2,6 pct. |
2,1 pct. |
0,5 procentpoint |
Roskilde |
2,6 pct. |
2,3 pct. |
0,3 procentpoint |
Solrød |
2,5 pct. |
2,1 pct. |
0,4 procentpoint |
Odder |
2,5 pct. |
2,8 pct. |
-0,3 procentpoint |
Rudersdal |
2,4 pct. |
1,9 pct. |
0,5 procentpoint |
Rebild |
2,4 pct. |
2,3 pct. |
0,1 procentpoint |
Allerød |
2,1 pct. |
2,1 pct. |
0,0 procentpoint |
Egedal |
2,1 pct. |
2,1 pct. |
0,0 procentpoint |
Skanderborg |
2,0 pct. |
1,8 pct. |
0,2 procentpoint |
Dragør |
1,7 pct. |
1,9 pct. |
-0,2 procentpoint |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Anmærkning: Kommunerne Ærø, Samsø, Fanø og Læsø er udeladt af diskretionshensyn. Bopælskommune opgjort pr. 1. januar 2024.
Nøgleord
Kontakter
Jakob Kjærgaard BrunKommunikationskonsulent
Tlf:26 27 66 86jab@ae.dkSune CaspersenChefanalytiker
Tlf:26 20 02 28sc@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Hver tredje medarbejder på plejehjem har hårdt psykisk arbejdsmiljø - se tallet i 35 brancher18.2.2025 08:03:03 CET | Pressemeddelelse
Cirka 300.000 lønmodtagere har et hårdt psykisk arbejdsmiljø, men der er stor forskel på, hvem der er ramt, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). En tredjedel af medarbejderne på plejehjem har et arbejdsmiljø, hvor de oplever vold, trusler, mobning eller stress.
Regeringens økonomiske nøgletal bliver systematisk overvurderet17.2.2025 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) finder gentagne overvurderinger af finanseffekterne i Økonomisk Redegørelse over en årrække. Rapporterne overvurderer systematisk aktivitetsvirkningen på økonomien af den planlagte politik. Det risikerer at begrænse politikernes handlerum.
Prognose: Historisk høj beskæftigelse kan fortsat stige15.2.2025 08:25:53 CET | Pressemeddelelse
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) forventer fortsat vækst og stigende beskæftigelse frem mod 2026. Samtidig forventes inflationen fortsat at være under kontrol, mens produktiviteten forventes at stige.
Ny kortlægning: De ressourcestærke får mest ud af uddannelsessystemet31.1.2025 06:39:01 CET | Pressemeddelelse
Der bliver brugt flest offentlige penge på uddannelse af akademikere og børn fra ressourcestærke hjem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Hver gang det offentlige bruger ti kroner på undervisning, materialer, SU med mere, går fire kroner til at uddanne akademikere. Samtidig bruger det offentlige i gennemsnit cirka 900.000 kroner på at uddanne børn af forældre fra toppen af indkomstskalaen, mens der bliver brugt cirka 650.000 kroner på børn af de ti procent fattigste.
Nationalt partnerskab kan være vigtigt initiativ for udsatte unge – men husk også uddannelse28.1.2025 10:05:11 CET | Pressemeddelelse
Det er spændende og vigtige takter, regeringen slår an med det nationale partnerskab for udsatte unge, mener analysechef Emilie Damm Klarskov fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Men politikerne bør fortsat huske at give de unge målrettede uddannelsestilbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum