AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

I 4 ud af 5 kommuner: Flere børn vokser op i fattigdom

Del

Antallet af børn i familier under fattigdomsgrænsen steg i 2023 for første gang i fem år, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I 80 procent af landets kommuner er andelen af relativt fattige børn steget siden 2022. Se tallene for hver kommune.

Kort, der viser at fire ud af fem kommuner har set en vækst i andelen af børn, der vokser op i relativt fattige familier.
Fire ud af fem kommuner har set en vækst i andelen af børn, der vokser op i relativt fattige familier. Børnefattigdommen steg i 2023 for første gang siden 2017, viser helt nye tal Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danmarks Statistik.

BØRNEFATTIGDOM

I 2023 var der 2.300 flere børn, der levede i familier under fattigdomsgrænsen, i forhold til året før.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Dermed ser vi en stigning i antallet af børn, der vokser op i relativ fattigdom, for første gang siden 2017.

"Det er bemærkelsesværdigt og bekymrende, at vi nu ser en stigning i antallet af fattige børn. I en tid, hvor beskæftigelsen stiger og stiger, kunne man ellers tænke, at det ville gå den modsatte vej," siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Udviklingen kan blandt andet forklares ved, at det midlertidige børnetilskud til en række kontanthjælpsmodtagere ophørte i 2023. Tilskuddet blev erstattet af en midlertidig inflationshjælp til børnefamilier i ydelsessystemet, som dog var mindre målrettet de fattigste ydelsesmodtagere sammenlignet med det midlertidige børnetilskud.

"Når udviklingen i fattigdommen går den forkerte vej, hænger det dels sammen med bortfaldet af børnetilskuddet, som ellers var målrettet de fattigste, dels mindreregulering af overførselsydelserne i forhold til lønudviklingen, der gør, at inflationen rammer dem på offentlig forsørgelse hårdere. Og derudover er der en del ukrainske flygtninge, som først er begyndt at optræde i statistikkerne i 2023," siger Sune Caspersen.

Stigningen rammer bredt geografisk

Stigning i antallet af fattige børn er et landsdækkende fænomen, selvom enkelte kommuner har set en kraftigere stigning end andre. I fire ud af fem kommuner er andelen af fattige børn steget.

Struer kommune har haft den største vækst i andelen af børn i fattigdom på 1,5 procentpoint efterfulgt af Brøndby kommune med 1,3 procentpoint. Brøndby kommune overhaler dermed Lolland kommune og er nu den kommune, hvor der er den største andel af fattige børn. Her er 1 ud 12 børn relativt fattige.

Lolland kommune er en ud af kun 13 kommuner, hvor andelen af fattige børn er faldet.

Andelen af fattige børn er højest på Syd- og Vestsjælland, på den københavnske vestegn, i Sydjylland samt enkelte øvrige kommuner.

Det er hovedsageligt i kommuner i Nordsjælland og Østsjælland samt Østjylland, at relativt få børn vokser op i fattigdom. I Dragør Kommune, hvor færrest børn var ramt af relativ fattigdom i 2023, er det blot 1 ud af 59 børn, der er relativt fattig.

"Når man er ramt af relativ fattigdom, har man ikke råd til at leve på en måde, der bare tilnærmelsesvis ligner det, der er normalt i Danmark. Det er et liv med store afsavn, som kan have konsekvenser for børnene langt ind i voksenlivet," siger Sune Caspersen.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

  • For første gang siden 2017 steg antallet af fattige børn i 2023. Stigningen på 2.300 børn i 2023 kommer dog efter et stort fald på 6.600 færre fattige børn i 2022. Antallet af fattige børn er således fortsat lavere end i 2021.

  • I fire ud af fem kommuner voksede andelen af fattige børn. Samtidig voksede forskellene i udbredelsen af børnefattigdom mellem kommunerne. I Brøndby Kommune er det 1 ud af 12 børn, der vokser op i relativ fattigdom, mens blot 1 ud af 59 børn i Dragør Kommune er relativt fattig.

  • Relativ fattigdom måler, hvor mange familier, der ikke er i stand til at føre en tilværelse rent økonomisk, der tilnærmelsesvis ligner den typiske familie. Opgørelsen udarbejdes på baggrund af Danmarks Statistiks indikator for relativ fattigdom.

Tabel: Flere fattige børn i fire ud af fem kommuner

Tabellen viser, hvor stor en andel af kommunens børn under 18 år, hvis familie er under fattigdomsgrænsen samt udviklingen i andelen af fattige børn fra 2022 til 2023.

Kommune

Andel fattige børn 2023

Andel fattige børn 2022

Udvikling i andel 2022-2023

Brøndby

8,5 pct.

7,2 pct.

1,3 procentpoint

Lolland

7,9 pct.

8,3 pct.

-0,4 procentpoint

Guldborgsund

7,4 pct.

7,2 pct.

0,2 procentpoint

Høje-Taastrup

6,9 pct.

6,2 pct.

0,7 procentpoint

Slagelse

6,8 pct.

6,6 pct.

0,2 procentpoint

Kalundborg

6,6 pct.

6,2 pct.

0,4 procentpoint

Odsherred

6,4 pct.

5,5 pct.

0,9 procentpoint

Vordingborg

6,4 pct.

5,3 pct.

1,1 procentpoint

Fredericia

6,4 pct.

6,1 pct.

0,3 procentpoint

Langeland

6,3 pct.

5,5 pct.

0,8 procentpoint

Odense

6,2 pct.

6,2 pct.

0,0 procentpoint

Tønder

6,2 pct.

5,3 pct.

0,9 procentpoint

Struer

6,2 pct.

4,7 pct.

1,5 procentpoint

Ishøj

6,1 pct.

6,6 pct.

-0,5 procentpoint

Haderslev

6,0 pct.

5,7 pct.

0,3 procentpoint

Albertslund

5,8 pct.

6,0 pct.

-0,2 procentpoint

Sønderborg

5,6 pct.

5,4 pct.

0,2 procentpoint

Nyborg

5,4 pct.

4,7 pct.

0,7 procentpoint

Randers

5,4 pct.

4,8 pct.

0,6 procentpoint

Frederikshavn

5,4 pct.

4,5 pct.

0,9 procentpoint

Rødovre

5,3 pct.

5,3 pct.

0,0 procentpoint

Næstved

5,3 pct.

4,5 pct.

0,8 procentpoint

Sorø

5,3 pct.

4,5 pct.

0,8 procentpoint

Aabenraa

5,3 pct.

4,9 pct.

0,4 procentpoint

Norddjurs

5,3 pct.

4,5 pct.

0,8 procentpoint

Faxe

5,2 pct.

4,6 pct.

0,6 procentpoint

Kerteminde

5,0 pct.

4,7 pct.

0,3 procentpoint

Aarhus

5,0 pct.

4,8 pct.

0,2 procentpoint

Svendborg

4,9 pct.

4,6 pct.

0,3 procentpoint

København

4,8 pct.

4,6 pct.

0,2 procentpoint

Køge

4,8 pct.

4,4 pct.

0,4 procentpoint

Assens

4,8 pct.

4,5 pct.

0,3 procentpoint

Nordfyns

4,8 pct.

4,4 pct.

0,4 procentpoint

Skive

4,8 pct.

4,3 pct.

0,5 procentpoint

Gladsaxe

4,7 pct.

4,7 pct.

0,0 procentpoint

Lemvig

4,7 pct.

4,5 pct.

0,2 procentpoint

Brønderslev

4,7 pct.

4,1 pct.

0,6 procentpoint

Aalborg

4,7 pct.

4,5 pct.

0,2 procentpoint

Bornholm

4,6 pct.

4,1 pct.

0,5 procentpoint

Jammerbugt

4,6 pct.

3,9 pct.

0,7 procentpoint

Ballerup

4,5 pct.

4,1 pct.

0,4 procentpoint

Hjørring

4,5 pct.

4,4 pct.

0,1 procentpoint

Mariagerfjord

4,5 pct.

4,4 pct.

0,1 procentpoint

Hele landet

4,5 pct.

4,2 pct.

0,3 procentpoint

Gribskov

4,4 pct.

4,1 pct.

0,3 procentpoint

Viborg

4,4 pct.

3,3 pct.

1,1 procentpoint

Morsø

4,4 pct.

4,7 pct.

-0,3 procentpoint

Vesthimmerlands

4,4 pct.

4,3 pct.

0,1 procentpoint

Holbæk

4,3 pct.

4,9 pct.

-0,6 procentpoint

Helsingør

4,2 pct.

3,8 pct.

0,4 procentpoint

Faaborg-Midtfyn

4,2 pct.

4,3 pct.

-0,1 procentpoint

Kolding

4,2 pct.

3,8 pct.

0,4 procentpoint

Varde

4,2 pct.

3,4 pct.

0,8 procentpoint

Vejle

4,2 pct.

4,0 pct.

0,2 procentpoint

Holstebro

4,2 pct.

3,9 pct.

0,3 procentpoint

Vallensbæk

4,1 pct.

3,5 pct.

0,6 procentpoint

Ringsted

4,1 pct.

3,9 pct.

0,2 procentpoint

Stevns

4,1 pct.

3,0 pct.

1,1 procentpoint

Herlev

4,0 pct.

3,5 pct.

0,5 procentpoint

Esbjerg

4,0 pct.

3,6 pct.

0,4 procentpoint

Thisted

4,0 pct.

3,9 pct.

0,1 procentpoint

Glostrup

3,8 pct.

4,4 pct.

-0,6 procentpoint

Frederikssund

3,8 pct.

3,4 pct.

0,4 procentpoint

Halsnæs

3,8 pct.

4,4 pct.

-0,6 procentpoint

Hillerød

3,8 pct.

3,5 pct.

0,3 procentpoint

Syddjurs

3,8 pct.

3,4 pct.

0,4 procentpoint

Ringkøbing-Skjern

3,8 pct.

3,4 pct.

0,4 procentpoint

Horsens

3,7 pct.

3,6 pct.

0,1 procentpoint

Herning

3,7 pct.

3,4 pct.

0,3 procentpoint

Hvidovre

3,6 pct.

3,8 pct.

-0,2 procentpoint

Middelfart

3,6 pct.

4,1 pct.

-0,5 procentpoint

Fredensborg

3,5 pct.

3,4 pct.

0,1 procentpoint

Frederiksberg

3,4 pct.

2,7 pct.

0,7 procentpoint

Tårnby

3,4 pct.

3,2 pct.

0,2 procentpoint

Greve

3,4 pct.

3,4 pct.

0,0 procentpoint

Hedensted

3,4 pct.

3,0 pct.

0,4 procentpoint

Ikast-Brande

3,4 pct.

3,0 pct.

0,4 procentpoint

Vejen

3,3 pct.

3,2 pct.

0,1 procentpoint

Silkeborg

3,3 pct.

2,7 pct.

0,6 procentpoint

Furesø

3,1 pct.

3,0 pct.

0,1 procentpoint

Favrskov

3,1 pct.

2,4 pct.

0,7 procentpoint

Lejre

2,9 pct.

2,5 pct.

0,4 procentpoint

Billund

2,9 pct.

2,7 pct.

0,2 procentpoint

Lyngby-Taarbæk

2,7 pct.

2,8 pct.

-0,1 procentpoint

Hørsholm

2,7 pct.

3,0 pct.

-0,3 procentpoint

Gentofte

2,6 pct.

2,1 pct.

0,5 procentpoint

Roskilde

2,6 pct.

2,3 pct.

0,3 procentpoint

Solrød

2,5 pct.

2,1 pct.

0,4 procentpoint

Odder

2,5 pct.

2,8 pct.

-0,3 procentpoint

Rudersdal

2,4 pct.

1,9 pct.

0,5 procentpoint

Rebild

2,4 pct.

2,3 pct.

0,1 procentpoint

Allerød

2,1 pct.

2,1 pct.

0,0 procentpoint

Egedal

2,1 pct.

2,1 pct.

0,0 procentpoint

Skanderborg

2,0 pct.

1,8 pct.

0,2 procentpoint

Dragør

1,7 pct.

1,9 pct.

-0,2 procentpoint

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik

Anmærkning: Kommunerne Ærø, Samsø, Fanø og Læsø er udeladt af diskretionshensyn. Bopælskommune opgjort pr. 1. januar 2024.

Læs analysen her

Nøgleord

Kontakter

Links

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Tænketank: Vismænds analyse af erhvervsuddannelser er misvisende og bygger på forældet datagrundlag8.10.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

De økonomiske vismænd konkluderer alt for skarpt på baggrund af en analyse om erhvervsuddannelser, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I den nye vismandsrapport konkluderer vismændene, at der er mærkbare økonomiske omkostninger for den enkelte og den offentlige økonomi, når en ung påbegynder en erhvervsuddannelse. Men den bagvedliggende analyse er ifølge AE problematisk og konklusionen trukket alt for hårdt op.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye