CO2-fangst er nødvendig for at nå klimamål
Dansk Fjernvarme støtter anbefalinger fra Klimarådet om, at CO2-fangst er en nødvendighed for at sikre, at det danske samfund kommer i mål med sine klimamål frem mod 2035.
Klimarådet har netop offentliggjort sin rapport – Danmarks Klimamål i 2035 – hvor det bl.a. bliver italesat, at CO2-fangst er en uundgåelig teknisk løsning, der bidrager til at sikre den ønskede høje reduktion af kulstofudledninger.
CO2-fangst er – med andre ord – en nødvendighed, hvis Danmark skal i mål med sine reduktioner – og det uanset om målet bliver sat til 80, 85 eller 90 procent frem mod 2035. Og nødvendigheden bliver blot øget, hvis de øvrige virkemidler – fx færre CO2-reduktioner fra landbruget – svigter i større eller mindre grad.
- Klimarådets udmelding er i høj grad et realitetstjek på, hvordan vi kommer i mål med ambitionerne om at reducere kulstofudledningerne fremadrettet. Der er netop mange ambitioner, men rådet konstaterer, at tekniske løsninger som fx CO2-fangst er en nødvendighed, siger Jannick H. Buhl, der er områdechef for CCUS og PtX hos Dansk Fjernvarme.
- Det er blandt vores medlemmer i fjernvarmesektoren, at langt det største potentiale for netop CO2-fangst er tilstede, og meldingen herfra er ganske entydig: Vi er klar, understreger han.
Klimarådet – der er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen om, hvordan omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske – giver med rapporten sit input til, hvordan regeringen og Folketinget kan fastsætte mål for reduktion af CO2-udledningerne frem mod 2035.
Dansk Fjernvarme har sammen med sine medlemmer i længere tid peget på og fremhævet mulighederne ved CO2-fangst, der kan bidrage til at mindske udledningerne af CO2 til atmosfæren og endda trække eksisterende CO2 ud af atmosfæren.
- Vi har i Dansk Fjernvarme oplevet, at CO2-fangst er blevet mere og mere relevant og anerkendt som et godt og nødvendigt værktøj mod klimaforandringer. Det er i vores øjne meget positivt, og fokus bør nu både være på ambitiøse mål samt de virkemidler, der skal til for at nå dem, siger Jannick H. Buhl.
Dansk Fjernvarmes medlemskreds, der bl.a. består af forsyningsselskaber og affaldsenergianlæg, huser mere end halvdelen af det vurderede samlede potentiale for CO2-fangst i Danmark på op mod 10 mio. tons CO2 i 2040.
- Mere end halvdelen af det danske potentiale for CO2-fangst findes i fjernvarmesektoren, der dermed har en vigtig rolle at spille i Danmarks opnåelse af de danske klimamål og målene for CCS. Derfor er det vigtigt, at vores medlemmer kan komme videre med deres forberedelser af helt konkrete projekter, der skal levere store CO2-reduktioner og bidrage til videreudvikling af værdikæden for CCS i Danmark, siger Jannick Hauschildt Buhl.
Nøgleord
Kontakter
Jannick H. BuhlOmrådechef for CCUS og PtXDansk Fjernvarme
Tlf:+4528693606jhb@danskfjernvarme.dkRune Birk NielsenPresse- og kommunikationschef
Tlf:+45 24 90 41 97rbn@danskfjernvarme.dkMikkel LysgaardKommunikationskonsulent
Presse, podcast og webmaster
Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets 354 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 78 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Positivt at Skatteministeriet fjerner CO₂-afgift ved CCS9.12.2024 12:07:15 CET | Pressemeddelelse
Når man ikke udleder CO₂, så skal man ikke betale CO₂-afgift. Så simpelt kan og bør det siges. Det sikres nu med skatteministerens underskrift på en bekendtgørelse, der gennemfører en såkaldt aftaleordning, hvorigennem virksomheder, der etablerer anlæg til CO₂-fangst og lagring kan få tilbagebetalt CO₂-afgiften for den del af udslippet, som de indfanger.
Mere geotermi i Danmark glæder Dansk Fjernvarme18.11.2024 11:07:08 CET | Pressemeddelelse
Aftalen om geotermi mellem Vestforbrænding og Innargi glæder Dansk Fjernvarme, der håber, aftalen ender med klimavenlig fjernvarme til flere tusinde danskere.
Elbaseret fjernvarme overstiger kul og olie31.10.2024 14:20:24 CET | Pressemeddelelse
Eldrevet varmeproduktion i fjernvarmen overgår for første gang produktion fra kul og olie tilsammen. Også naturgassen viger for varmepumper og elkedler. Det viser tal fra Energistyrelsen.
Dansk Fjernvarme: CCS kan godt etableres inden 203031.10.2024 12:22:43 CET | Pressemeddelelse
Dansk Fjernvarme anerkender de udfordringer og risici, som Klimarådet påpeger i regeringens Klimaplan 2024, men ser også muligheder for at nå de ambitiøse klimamål.
Ryslinge Udviklingsselskab vinder Fjernvarmeprisen 202424.10.2024 23:34:14 CEST | Pressemeddelelse
Lokale ildsjæle fra Ryslinge på Fyn vandt afstemningen om Fjernvarmeprisen 2024. Prisen gik således i år til Ryslinge Udviklingsselskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum