Smidt ud i 5. klasse: Nu vinder Mads ny talentpris
Mads Karrebæk fra Falster oplevede kun nederlag i skolen. Nu er han hædret med den nye pris, Fagtalent, som iværksætter. Klejnsmeden håber at kunne inspirere andre i samme situation.

I 5. klasse blev Mads Karrebæk smidt ud af friskolen. Han bestod hverken 9. eller 10. klasse. Men en dygtig lærer på efterskolen så hans potentiale i smedefaget, og siden blev svendeprøven som klejnsmed afsluttet med et 12-tal.
Nu kan 25-årige Mads Karrebæk, der er opvokset i Lundby men i dag bor i Nykøbing Falster, tilmed kalde sig vinder af den nye pris, Fagtalent.
- Det er et kæmpe klap på skulderen at vinde den her pris. Det er beviset på, at man ikke nødvendigvis behøver at være en haj i skolen for at opnå noget stort i livet. Jeg håber på, at prisen kan være med til at motivere og inspirere andre i samme situation, siger Mads Karrebæk.
Fremtiden tilhører de innovative
Mads Karrebæk har en ADHD-diagnose og er ordblind, men det har ikke stoppet ham. Han driver sin egen virksomhed, M. Karrebæk Stål, på Falster og har mange forskellige opgaver. Det går så godt, at han er på vej til at ansætte sin første medarbejder.
Kombinationen af høj faglighed og ihærdigt gå-på-mod gør han nu også kan kalde sig vinder i kategorien “Vækst og Iværksætteri”, som blev uddelt torsdag aften i Falkonersalen i København. Det er netop den slags, der er god grund til at hylde, da Danmark har brug for faglærte, der skaber deres eget og finder nye forretningsområder.
- Fremtiden tilhører i høj grad iværksætterne, der kan være med til at sikre arbejdspladser og fremgang overalt i landet. Mads’ historie viser, at man aldrig skal give op. Det handler om at finde den rette hylde, og her er livet som faglært et godt springbræt til en karriere, der på mange måder matcher eller overgår mange andre på arbejdsmarkedet, siger Maria Schougaard Berntsen.
Fagtalent udspringer af et samarbejde mellem arbejdsgiverorganisationer, fagforbund og Jyllands-Posten. Det er første gang, den bliver uddelt, og det særlige er, at den hylder de faglærte, der allerede er udlært. Læs mere på Fagtalent, hvor det også er muligt at se de øvrige vindere af prisen.
For yderligere information, kontakt:
Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne: 51 30 95 37 / msb@tekniq.dk
Mads Karrebæk, prismodtager af Fagtalent i “Vækst og Iværksætteri”: 30 49 63 18
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkOm TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Fritidsjob giver unge lyst til at gå i lære17.2.2025 06:17:00 CET | Pressemeddelelse
En ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser, at knap halvdelen af de unge, der har haft et fritidsjob i en virksomhed, vælger at gå i lære efterfølgende. Håbet er, at nye regler, der gør op med upræcise og rigide arbejdsmiljøregler, kan få endnu flere til at tage et fritidsjob i en virksomhed, lyder det fra TEKNIQ.
Sortsyn får forbrugerne til at fravælge grønne løsninger13.2.2025 07:19:00 CET | Pressemeddelelse
Virksomhederne i det tekniske erhvervsliv frygter i stigende grad, at økonomiske bekymringer får kunderne til at vælge de grønne løsninger fra. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Tiltrængt vindpust til de grønne teknologier31.1.2025 10:31:46 CET | Pressemeddelelse
Stort skridt i retning af at gøre Danmark mere bæredygtig og uafhængig i energiforsyningen. Sådan lyder reaktionen fra erhvervsorganisationen TEKNIQ på baggrund af regeringens netop fremlagte plan for mere havvind og brintproduktion.
OK25: Forhandlingerne skudt i gang på VVS-området23.1.2025 12:32:52 CET | Pressemeddelelse
Overenskomstforhandlingerne mellem TEKNIQ, Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal er i dag skudt i gang. Det sker på et baggrundstæppe af globale usikkerheder, som kan få betydelige konsekvenser for erhvervslivet, pointerer TEKNIQ, mens Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal fremhæver, at dansk økonomi og økonomien i VVS-branchen er i verdensklasse og er i stand til at modstå eventuelle kriser.
Nye tal: Varmepumpesalget på niveau med 201822.1.2025 06:43:00 CET | Pressemeddelelse
Efter et år med historisk lave salgstal viser varmepumpemarkedet spirende tegn på bedring, men det er stadig banket tilbage til niveauet i 2018, viser nye tal fra Energistyrelsen. Der er brug for klare politiske signaler og en målrettet indsats for at få den grønne omstilling på skinner igen, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum