Uddannelses- og forskningsministeren er rejst til Bruxelles for at drøfte Europas konkurrenceevne
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund er rejst til Bruxelles, hvor hun blandt andet skal drøfte Mario Draghis rapport om Europas konkurrenceevne, der giver anbefalinger til, hvad Europa skal gøre for at undgå at sakke bagud i forhold til Kina og USA.
En øjenåbner. Sådan beskriver flere den rapport, som blev præsenteret i september af den tidligere italienske premierminister og formand for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi. Rapporten opridser billedet af et EU, som sakker bagud i forhold til vækst og produktivitet, hvor en af hovedårsagerne er manglende innovation – især inden for tech-området.
På forsknings- og innovationsområdet kommer rapporten med en række anbefalinger, der skal styrke Europas konkurrenceevne. En af anbefalingerne er, at EU’s rammeprogram for forskning og innovation skal være simpelt og effektfuldt. Pengene skal bruges mere målrettet, og excellence-princippet skal fortsat være omdrejningspunktet, så pengene går til de bedste projekter og forskere.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund skal drøfte rapporten og dens konklusioner med sine ministerkollegaer, når hun i Bruxelles deltager i et møde i Konkurrenceevnerådet (forskning og rum) den 29. november.
Danmark overtager EU-formandskabet i anden halvdel af 2025, og det kan derfor blive under det danske formandskab, at der skal tages meget afgørende beslutninger om EU’s fremtidige konkurrenceevne og retningen inden for forskning og innovation.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Europa står ved en skillevej. Lige nu taber vi terræn til USA og Kina, som investerer massivt i forskning og innovation, herunder inden for kritisk teknologi. Det er Europas selvstændighed, sikkerhed, job og vækst, der er på spil. Derfor skal vi i EU ind til kernen af det, som gør os stærke. Det er vores viden og innovation. Jeg mener, at alle skal leve op til den fælleseuropæiske målsætning om at bruge tre pct. af BNP på forskning senest i 2030 – offentlige og private investeringer inklusive. EU skal tage strategiske beslutninger om at prioritere midler til forskning inden for kunstig intelligens, biotech, kvante- og rumteknologi – og så skal forskningsmidlerne gå til de dygtigste forskere inden for felterne.
Fakta
- Når ministrene fra EU's medlemslande tager til Bruxelles for at træffe beslutninger, sker det i Ministerrådet.
- Uddannelses- og forskningsministeren sidder i Konkurrenceevnerådet, der blandt andet beskæftiger sig med forskning og rummet.
- Danmark overtager EU-formandskabet 1. juli 2025. Forberedelserne er allerede godt i gang.
- Når Danmark overtager EU-formandskabet, vil det være Danmark, som sætter dagsordenen og leder forhandlingerne i Ministerrådet. Som formandskabsland vil Danmark have stor indflydelse på at opnå gode kompromisser og komme i mål med vigtige resultater.
- Formandskabet går på tur mellem EU’s medlemslande. Det enkelte medlemsland har formandskabet i et halvt år. Danmark overtager formandskabet fra Polen.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Christina Egelund i Ukraine for at styrke samarbejde om uddannelse og forskning14.9.2025 09:31:51 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har netop besøgt Ukraine for at følge Danmarks indsatser med at genopbygge landet og for at styrke det uddannelses- og forskningsmæssige samarbejde.
800 nye engelsksprogede uddannelsespladser åbner for flere eftertragtede internationale studerende1.9.2025 12:38:48 CEST | Pressemeddelelse
I foråret blev et bredt politisk flertal enige om at oprette 800 nye engelsksprogede uddannelsespladser inden for STEM-/IT-området, hvor der er høj efterspørgsel. Nu er pladserne fordelt mellem landets uddannelsesinstitutioner.
Regeringen vil investere 68 mio. kr. i tysk og fransk på de videregående uddannelser27.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for sproguddannelser er faldet drastisk over mange år, og færre studerende vælger at læse tysk og fransk. Det er vigtigt, at vi i fremtiden har såvel undervisere til gymnasiet, forskningsmiljøer på universiteterne og ansatte i erhvervslivet, der kan begå sig på andet end engelsk. Derfor vil regeringen over de næste fire år afsætte 68 mio. kr. til at styrke tysk og fransk på de videregående uddannelser.
Vinderen af Forskningskommunikationsprisen 2025 giver en stemme til udsatte i samfundet20.8.2025 07:00:58 CEST | Pressemeddelelse
Antropolog og seniorforsker Sine Plambech vinder Uddannelses- og Forskningsministeriets Forskningskommunikationspris 2025. Sine Plambech modtager prisen for sin store og kreative formidlingsindsats om nationale og globale udfordringer knyttet til migration, trafficking og sexarbejde.
Egelund bekymret: Endnu et fald i optaget på sproguddannelserne27.7.2025 18:05:12 CEST | Pressemeddelelse
Den 28. juli bliver knap 60.000 ansøgere tilbudt en plads på en videregående uddannelse. Flere er optaget på en professionsbacheloruddannelse, mens færre er optaget på blandt andet de akademiske bacheloruddannelser i forhold til sidste år. Optaget på STEM- og IT-uddannelser med forventet lav ledighed er fortsat højt, mens optaget på sproguddannelserne fortsat falder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum