Stigende trafik på begge broer og vigtige milepæle på Femerntunnel
I årets tredje kvartal var der fremgang i trafikken på både Storebæltsbroen og Øresundsbron. Trafikken bidrager sammen med et fald i renteudgifter til resultatet for tredje kvartal og en opjustering af resultat for året.
På Storebæltsbroen faldt den samlede vejtrafik med 0,6 pct. i forhold til samme periode sidste år. Lastbiltrafikken steg med 2,8 pct., mens personbiltrafikken faldt med 1,0 pct. Indtægterne fra vejtrafikken var på 2.466 mio. kr., hvilket er en stigning på 2,2 pct. i forhold til de første ni måneder af 2023.
Omsætning fra jernbanen steg med 18 mio. kr. Stigningen skyldes stadig primært, at sporarbejder i 2023 reducerede antallet af togpassager over Storebæltsforbindelsen. Jernbanevederlaget er baseret på den faktiske trafik.
På Øresundsbron steg trafikken med 2,6 pct. i forhold til samme periode i 2023. Personbiltrafikken steg med 2,7 pct., og lastbiltrafikken steg med 0,9 pct. Vejindtægterne steg med 45 mio. kr. til 1.395 mio. kr. i perioden, sammenlignet med samme periode sidste år. I resultatopgørelsen er indregnet 50 pct. af resultatet i Øresundsbro Konsortiet I/S, svarende til en indtægt på 688 mio. kr.
- Vi ser generelt en fremgang i trafikken på begge broerne i perioden. Personbiltrafikken er fortsat lidt lavere på Storebæltsbroen end sidste år, men den har været stigende i hele tredje kvartal, og tendensen ser ud til at fortsætte. Trafikken bidrager sammen med lavere renteudgifter til periodens resultat og det betyder samtidig, at vi opjusterer vores forventninger til året, siger CEO i Sund & Bælt, Mikkel Hemmingsen.
Femern Bælt – projektet har i 2024 opnået en række vigtige milepæle: Tunnelrenden er fuldt ud færdiggravet, den ydre del af tunnelportalerne på både dansk og tysk side er færdiggjort, og produktionen af tunnelelementer er i gang.
Koncernens nettofinansieringsomkostninger udgør 625 mio. kr. og er 48 mio. kr. højere end i samme periode sidste år, hvilket primært skyldes højere renteudgifter på den inflationsindekserede gæld end i 2023.
Resultatet før dagsværdiregulering og skat inkl. andel fra Øresundsbro Konsortiet, blev i årets første ni måneder et overskud på 1.637 mio. kr. og er 67 mio. kr. større end i samme periode sidste år. Værdireguleringer af koncernens gæld inkl. andel fra Øresundsbro Konsortiet blev en udgift på 222 mio. kr.
Koncernens resultat efter værdireguleringer og skat blev et overskud på 1.097 mio. kr. mod et overskud på 3.888 mio. kr. i samme periode sidste år.
Den rentebærende nettogæld for A/S Storebælt er efter tredje kvartal 15,8 mia. kr. og er reduceret med 1,1 mia. kr. siden 3. kvartal 2023. Tilbagebetalingstiden udgør 36 år, regnet fra åbningstidspunktet af Storebæltsforbindelsen, svarende til 2034.
Forventningerne til årets resultat opjusteres til at udgøre et overskud før dagsværdireguleringer og skat i størrelsesorden 1,9 - 2,0 mia. kr. Koncernen forventede i forbindelse med halvårsrapporten et årsresultat i intervallet 1,6 – 1,9 mia. kr.
Opjusteringen skyldes, at inflationsskønnet for den inflationsindekserede gæld siden halvårsrapporten er justeret fra 2,5 til 1,75 pct., hvilket reducerer de forventede renteudgifter herfor.
Forventningen afhænger hertil af udviklingen i Øresundsbro Konsortiet I/S, som forventer at realisere et overskud før dagsværdireguleringer i størrelsesorden 1,5 - 1,6 mia. kr. Heraf indgår halvdelen i Sund & Bælts resultatforventninger.
Forventningerne til 2024 er forbundet med usikkerhed og afhænger fortsat af udviklingen på de finansielle markeder samt de makroøkonomiske forhold.
Sund & Bælt koncernens regnskab inkluderer resultaterne for de 100 pct. ejede datterselskaber A/S Storebælt, A/S Øresund, A/S Femern Landanlæg, Femern A/S, Sund & Bælt Partner A/S, Brobizz A/S og BroBizz Operatør A/S samt for den danske halvdel af Øresundsbro Konsortiet I/S, der står for driften af Øresundsbron.
Værdiregulering er et regnskabsprincip, hvorefter man ved regnskabsaflæggelsen fastsætter ændringer i værdien af de finansielle aktiver og passiver til deres markedsværdi. Det vil sige den værdi, de på det givne tidspunkt har i markedet, hvis de skulle handles. Værdireguleringen har ikke nogen effekt på virksomhedens evne til at tilbagebetale sin gæld.
I resultatet fra Øresundsbro Konsortiet I/S indgår i perioden en indtægt på 48 mio. kr. vedr. værdireguleringer. Resultatandelen før værdireguleringer i koncernen udgør et overskud på 640 mio. kr.
Biltrafik over broerne 1. januar – 30. september
|
Storebælt |
||
Biler pr. dag |
2024 |
2023 |
Vækst 2024/23 |
Personbiler |
33.092 |
33.434 |
-1,0 pct. |
Lastbiler |
4.729 |
4.598 |
2,8 pct. |
Busser |
84 |
115 |
-27,1 pct |
I alt |
37.905 |
38.146 |
-0,6 pct. |
Biltrafik over broerne 1. januar – 30. september
|
Øresund |
||
Biler pr. dag |
2024 |
2023 |
Vækst 2024/23 |
Personbiler |
19.332 |
18.816 |
2,7 pct. |
Lastbiler og varevogne |
1.887 |
1.870 |
0,9 pct. |
Busser |
146 |
139 |
5,0 pct. |
I alt |
21.365 |
20.825 |
2,6 pct. |
Kontakter
Jens VillemoesPressechef, Sund & Bælt
Tlf:+45 33 41 44 27jvi@sbf.dkFølg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Stigende trafik på begge broer og vigtige milepæle på Femerntunnel28.11.2024 13:44:48 CET | Pressemeddelelse
Find flere billeder af Sund & Bælts anlæg nederst.
Svampe kan gøre fremtidens veje grønnere22.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
På Femern Bælt-projektet har et forsøg med svampe flyttet asfaltbranchen i en grønnere retning. Virksomheden bag den innovative teknologi kalder forsøget en succes og forventer at have et produkt klar til danske cykelstier i 2026.
Eksperter peger på initiativer til bæredygtig infrastruktur13.11.2024 10:00:04 CET | Pressemeddelelse
Som led i miljøkonsekvensvurderingen af Østlig Ringvej har Sund & Bælt nedsat ekspertgrupper, der har udpeget initiativer, som kan forbedre bæredygtigheden ved ny infrastruktur. Sund & Bælt vil have alle gode idéer og den bedste ekspertise i spil, når der skal indtænkes bæredygtighed i ny infrastruktur. Det gælder også det aktuelle arbejde med miljøkonsekvensvurdering af en mulig Østlig Ringvej, der via en sænketunnel langs Amagers østkyst skal lede den tunge trafik uden om København. Derfor har Sund & Bælt allieret sig med en gruppe af eksperter fra blandt andet miljøorganisationer, uddannelsesinstitutioner og rådgivende ingeniører for at få input til nye initiativer, der kan styrke bæredygtigheden af store infrastrukturprojekter. Eksperter i de tre innovationsgrupper inden for miljø, klima og energi har analyseret mulighederne for en række initiativer, der fremmer miljø og biodiversitet samt reducerer CO₂-udledninger. En af deltagerne i innovationsgrupperne var Danmarks Naturfredning
Femern Bælt-projektet tester fremtidens CO2-reducerede beton12.11.2024 10:11:20 CET | Pressemeddelelse
Femern Bælt-projektet deltager som det første store anlægsbyggeri i en afgørende teststøbning af fremtidens beton med reduceret CO2-aftryk.
Sund & Bælt får ny finansdirektør11.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 1. december 2024 tiltræder Janne Dyrlev som ny finansdirektør i Sund & Bælt. Janne Dyrlev har baggrund i finans- og pensionsbranchen hos blandt andet MobilePay, Danske Bank, Danica og senest som finansdirektør i Forca A/S. I Sund & Bælt får hun reference til administrerende direktør Mikkel Hemmingsen. ”Jeg ser frem til at få Janne med om bord. Hendes store erfaring inden for det finansielle område bliver vigtig for det fortsatte arbejde med effektivisering af forretningen og risikostyring i hele koncernen, herunder Femern Bælt-tunnelen, der er Danmarks største anlægsprojekt”, siger Mikkel Hemmingsen. Janne Dyrlev overtager jobbet som CFO efter Signe Thustrup Kreiner, som stoppede i Sund & Bælt ved udgangen af august. For Janne Dyrlev er det især udsigten til at være med til at bygge varig infrastruktur i verdensklasse, som hun ser frem til. ”Sund & Bælt er en virksomhed med et tydeligt formål om at forbinde Danmark og Danmark med vores naboer, og hvor bæredygtighed bliver tænkt ind
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum