Klimarådets oplæg til nyt klimamål er en “kanon nyhed”
29.11.2024 12:00:00 CET | Greenpeace Danmark | Pressemeddelelse
Fredag kl. 12 udgiver Klimarådet sin anbefaling til, hvordan Danmarks klimamål skal se ud for 2035. Rapporten kommer forud for, at Folketinget næste år skal vedtage klimamålet for 2035. Her følger Greenpeaces kommentarer, klausuleret til udgivelsen af rapporten.

I rapporten opstiller Klimarådet tre scenarier for et klimamål i 2035, som er på henholdsvis 80, 85 og 90 procents reduktion i forhold til 1990. Til sammenligning vil Danmark med den nuværende udvikling nå en 78% reduktion i 2035. Greenpeace ser målet om en 90 procents reduktion som fornuftigt og opnåeligt.
"Klimarådet viser, at vi kan nå i mål med en ret ambitiøs målsætning om 90 procents reduktion med konkrete tiltag og ret overskuelige omkostninger. Det er en kanon nyhed, og det er en fornuftig målsætning. Selv med det mål er virkeligheden dog desværre, at Danmark er langt fra at overholde målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. Derfor skal 90 procents målet også gå hånd i hånd med en indsats for at sænke vores globale fodaftryk og en mere ambitiøs indsats på den længere bane," siger kampagneleder Christian Fromberg, Greenpeace.
Væk med hockeystaven
Klimarådet anbefaler også, at der laves såkaldte budgetmål for den danske klimaindsats. Det indebærer, at der for perioden 2030-2035 opstilles et samlet budget for, hvor meget Danmark må udlede, hvor målet i 2035 bruges som sigtepunkt. Det møder stor ros fra Greenpeace, fordi erfaringen de senere år er, at man politisk venter med at hente de fleste reduktioner til årene lige før en målsætning.
"Den nye klimalov skal rette op på en grundlæggende konstruktionsfejl i Danmarks klimaindsats. I dag har vi kun sat mål for, hvor stor vores udledning må være i selve mål-året. Det har betydet, at politikerne har brugt hockeystaven og har udskudt de fleste reduktioner til sidste øjeblik. , Klimaet er bare ret ligeglad med, hvad vi udleder i et enkelt år. Jo hurtigere vi reducerer, jo mere betyder det. Så at ændre målet til at gælde for hele perioden i stedet for slutåret, er det helt rigtige at gøre," siger Christian Fromberg.
Danmarks mål om 70% reduktion i 2030 var regnet på baggrund af, at Danmark ville overholde vores andel af det tilbageværende CO2-budget, hvis vi reducerede udledningerne lineært.
Når udledningerne ikke bliver reduceret gradvist betyder det, at Danmark ikke overholder de CO2-budgetter, som vores klimamål er regnet på baggrund af.
"Hvis du skal spare på dine udgifter, vil det være dumt kun at have en plan for, hvad du må bruge den sidste dag i måneden. En klogere plan vil være at lægge et budget for, hvor meget du må bruge over hele måneden. Det samme skal vi i gang med i dansk klimapolitik," siger Christian Fromberg.
Kontakter
Christian FrombergKampagneleder for landbrug, natur og skovGreenpeace Danmark
Christian leder arbejdet for et grønt landbrug i balance med klimaet og naturen. Han er kandidat i Klimaforandringer og har tidligere været med til at skabe dagsordensættende kampagner i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Rikke AgerbækPresse- og kommunikationsansvarlig
Primære ansvarsområder: Klima og energi
Greenpeace Danmark
Greenpeace er verdens største uafhængige miljøorganisation. Vi konfronterer nogle af verdens største problemer og fremtvinger løsninger. I Danmark arbejder vi primært med problematikker indenfor klima, energi, landbrug, hav og skov. Vi bestræber os på altid at stå til rådighed for kommentarer på aktuelle sager og debatter - store som små, niche som mainstream.

Følg pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Rekordmange høringssvar i protest mod nyt oliefelt3.3.2026 11:03:29 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange borgere og organisationer har indsendt høringssvar imod olieselskabet INEOS' planer om ny oliejagt i Hejre-feltet i Nordsøen. Ifølge Greenpeaces gennemgang er Hejre-feltet det energiprojekt, der har modtaget flest høringssvar nogensinde. Greenpeace opfordrer den nye regering til at gøre sagen til en politisk beslutning.
Greenpeace-organisationer vil appellere amerikansk SLAPP-dom på 2,18 mia. kr. – Danmark bør nu tilslutte sig EU-lovgning, der kan bremse misbrug af retten28.2.2026 11:00:08 CET | Pressemeddelelse
Greenpeace International og Greenpeace-organisationerne i USA blev i aftes ved distriktsdomstolen i North Dakota, USA, dømt til at skulle betale 345 millioner dollar – omkring 2,18 mia. danske kroner – i erstatning til det amerikanske olierørsselskab Energy Transfer (ET). Greenpeace-organisationerne vil nu søge om en ny retssag eller om nødvendigt appellere afgørelsen til North Dakotas højesteret.
Korthuset falder: Klimarådet viser, at regeringen ikke viser vej til 70-procentsmålet26.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Klimarådets statusrapport konkluderer, at regeringens klimaindsats ikke længere anskueliggør, at 70-procentsmålet i 2030 nås. Ifølge Greenpeace er det resultatet af, at regeringens grundlæggende tilgang til klimapolitik nu slår fejl.
Greenpeace, Kattegatcentret og DOF i samlet opråb: Ruslands skyggeflåde-fartøjer er tikkende miljøbomber for danske kyster og havmiljø19.2.2026 11:07:54 CET | Pressemeddelelse
Hvor vil olien ramme, hvis der sker en ulykke og et olieudslip på 48.000 tons råolie i Kattegat, Femern Bælt eller Østersøen? Det giver otte oliespild-simuleringer nu et bud på. Én ting er dog helt sikker; et udslip af den kaliber vil være katastrofal for vores sæler, fisk og fugleliv, både på kort og på lang sigt, lyder det samstemmende fra Greenpeace, Kattegatcentret og Dansk Ornitologisk Forening.
Efter ny atomkraftanalyse: En “håbløs” energikilde5.2.2026 20:48:19 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse bestilt af Energistyrelsen viser, at små modulære reaktorer (SMR) i Danmark vil kræve, at staten betaler mange milliarder kroner i støtte til atomkraft - for en teknologi, der tidligst kan levere strøm efter 2040. På den baggrund mener Greenpeace, at det vil være “tosset” at satse på atomkraft i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum