Udenrigsministeren besøger Grønland til politiske drøftelser og indvielse af lufthavn
28.11.2024 09:28:55 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Under besøget skal den danske udenrigsminister mødes med Naalakkersuisoq for Selvstændighed og Udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt samt være med til at indvie Nuuks internationale lufthavn.
Den 28. og 29. november er udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i Grønland. Her skal han blandt andet deltage i indvielsen af Nuuks internationale lufthavn.
Med lufthavnen i Nuuk er der udsigt til direkte flyforbindelser til både København og New York. Det forventes at give en betydelig stigning i antallet af udenlandske turister. Dermed kan lufthavnen styrke og diversificere den grønlandske økonomi.
Udover deltagelsen i den officielle indvielse af lufthavnen, skal den danske udenrigsminister mødes med Naalakkersuisoq for Selvstændighed og UdenrigsanliggenderVivian Motzfeldt.
”Jeg ser Danmark som en medspiller for Grønland – også når det kommer til sammen at udvikle infrastrukturen og skabe de bedst mulige rammer for erhvervslivet. Det rummer store styrker og mange muligheder, når vi løfter i flok. Jeg ser frem til at mødes med Vivian Motzfeldt og drøfte, hvordan vi kan styrke samarbejdet yderligere, inden vi næste år overtager formandskabet for Arktisk Råd,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Kongeriget overtager formandskabet for Arktisk Råd i maj 2025.
For yderligere information kontakt fungerende pressechef Kristoffer Jonsson på +45 3043 6749 eller krijoo@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn10.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 10. november kl. 10.10.
Udenrigsministeren rejser til Georgia og North Carolina2.11.2026 15:53:43 CET | Pressemeddelelse
Lars Løkke Rasmussen besøger Georgia og North Carolina for at drøfte danske virksomheders rammevilkår og muligheder på det amerikanske marked.
Udenrigsministeren rejser til Helsinki for at deltage i Nordisk Råds session27.10.2026 14:44:37 CET | Pressemeddelelse
Lars Løkke Rasmussen deltager den 27.-28. oktober i Nordisk Råds 78. session i Helsinki, hvor nordisk sikkerhed, herunder Ukraine og Arktis, bl.a. er på dagsordenen.
Danmark og USA indgår aftale om styrket maritimt samarbejde22.10.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag underskrevet en samarbejdsaftale, som styrker det maritime samarbejde mellem Danmark og USA. Aftalen skal bane vej for, at danske kompetencer og løsninger kan komme i spil, når USA i de kommende år skal genopbygge sin maritime industri.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn20.10.2026 10:13:33 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 20. oktober kl. 15.45.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum