Den offentlige beskæftigelse fylder mindre end i 2008
Den offentlige beskæftigelse er blevet kaldt rekordhøj, men ser man på timebeskæftigelsen i den offentlige sektor målt per indbygger, så er den faktisk faldet siden 2008, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE
Beskæftigelsen i Danmark har måned efter måned overrasket positivt og sat nye rekorder. Samtidig er antallet af personer i den offentlige sektor også steget de seneste år.
I den politiske debat om den offentlige beskæftigelse refereres der netop ofte til antallet af personer, der er ansat i den offentlige sektor og ikke antallet af arbejdstimer. Dermed tages der ikke højde for, at en væsentlig del af den offentlige beskæftigelse i dag udgøres af deltidsjob, herunder studentermedhjælpere.
”Det er en sejlivet myte, at den offentlige beskæftigelse er rekordhøj i disse år. Ser man på timebeskæftigelsen i den offentlige sektor, så slog den rekord i 2009, og har ikke været højere siden,” siger Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Den offentlige beskæftigelse har ikke fulgt med demografien
Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser også, at timebeskæftigelsen ikke har fulgt med den demografiske udvikling. De seneste 15 år er befolkningstallet vokset, og der er blandt andet kommet flere ældre borgere med plejebehov. Men timetallet for den offentlige beskæftigelse har ikke fulgt med den udvikling.
Siden 2008 er antallet af arbejdstimer per bruger af velfærden (målt ved det demografiske træk) faldet med 4,7 procent. Samtidig viser analysen, at op mod halvdelen af faldet i timebeskæftigelsen per bruger kan forklares af udlicitering af offentlige opgaver.
”Bundlinjen er, at der de seneste 15 år er blevet færre hænder til den enkelte borger i de offentlige velfærdstilbud, ikke flere. Noget af det skyldes, at den private sektor løfter opgaver, der tidligere lå i det offentlige, men størstedelen af faldet skyldes serviceforringelser,” siger Gustav Elias Dahl.
Analysen viser også, at den private sektors andel af den samlede beskæftigelse er historisk høj. Mens der over de seneste mange år har været en markant stigning i timebeskæftigelsen i den private sektor, har den offentlige timebeskæftigelse ligget stabilt.
Analysens hovedkonklusioner
- Det samlede antal præsterede arbejdstimer i den offentlige sektor slog rekord omkring udgangen af 2009. I dag er tallet tilbage på omtrent samme niveau.
- Målt pr. indbygger er antallet af arbejdstimer i den offentlige sektor faldet med 4,9 pct. siden 2008.
- Den offentlige beskæftigelse har ikke fulgt med den det demografiske træk. Antallet af arbejdstimer pr. bruger er faldet med 4,7 pct. siden 2008.
- Udlicitering af opgaver til den private sektor kan forklare op mod halvdelen af faldet i antallet af arbejdstimer pr. bruger.
Nøgleord
Kontakter
Gustav Elias DahlAnalytiker
Tlf:42 49 30 37gd@ae.dkJakob Kjærgaard BrunKommunikationskonsulent
Tlf:26 27 66 86jab@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rekord: Antallet af studenter uden uddannelse stiger28.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
28.600 studenter under 30 år er hverken færdige eller i gang med en uddannelse fem år efter studentereksamenen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er rekordmange og cirka 13.000 flere end for ti år siden. En fremskrivning viser endda, at tallet kan runde 34.000 personer i 2029.
Nyt CO2-kvotesystem rammer husholdninger med lave indkomster hårdest27.6.2025 07:04:36 CEST | Pressemeddelelse
Husholdninger med lave indkomster vil være mest sårbare over for ny udvidelse af EU’s CO2-kvotesystem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Social klimaplan bør målrettes derefter, mener AE.
Uddannelse er nøglen til at bryde den negative sociale arv: Disse uddannelser løfter flest væk fra forældrenes indkomstniveau24.6.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelse er blevet vigtigere for at bryde den sociale arv, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Særligt uddannelser som pædagog, social- og sundhedsassistent og detailuddannelser er hyppige veje væk fra bunden for de fattigste børn. Se listen over uddannelser herunder.
Liberal Alliance kommunikerede for lavt tal om eget forslag: Tre gange flere vil miste dagpengeretten16.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Liberal Alliances forslag om at halvere dagpengeperioden kan tage dagpengene fra cirka 32.000 personer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tallet er cirka tre gange højere end det, der har været fremme i medierne i forbindelse med partiets præsentation af forslaget.
Flere unge er uden job og uddannelse: Nu er de næsten 45.00012.6.2025 05:06:38 CEST | Pressemeddelelse
44.600 unge mellem 15 og 24 år er uden job og uddannelse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er en stigning på cirka 1.800 personer det seneste år. Stigningen er drevet af, at færre unge begynder på en uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum