Erhvervsministeren: Nu skal von der Leyen levere
28.11.2024 10:34:25 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Den nye EU-kommission er på plads. Erhvervsministeren mener, at tiden derfor er inde til at få helt håndfaste planer for kommissionsformandens løfter om 25 pct. reduktion af byrderne for erhvervslivet på plads. Senest inden sommerferien bør planen være klar. Det budskab giver han i dag videre til EU’s konkurrenceevnerådsmøde.
Verden er forandret, og det presser europæiske virksomheder.
For de danske og europæiske virksomheder oplever alt for meget bøvl og bureaukrati i hverdagen. Det betyder, at virksomhederne taber den internationale konkurrence. Der har allerede været en del målsætninger fra EU-Kommissionen og kommissionsformand Ursula von der Leyen, men nu er erhvervsministeren taget til rådsmøde med kravet om en plan for byrdemålsætningerne.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”Von der Leyen er på rette spor. 25 pct. færre byrder for europæisk erhvervsliv og 35 pct. for de små og mellemstore virksomheder er både rigtigt og nødvendigt. Men nu skal kommissionsformanden levere. Den nye Kommission er på plads. Inden for tre måneder bør von der Leyen derfor fremlægge planen, der lever op til løfterne om markant færre byrder på erhvervslivet. Der er ikke brug for flere skåltaler om færre byrder og mindre bøvl. Draghi-rapporten er et wake up call. Det er tid til konkrete svar og det må Kommissionen nu levere. Der er ingen tid at spilde. Det handler om at sikre europæiske arbejdspladser, vækst og konkurrenceevne.”
Virksomheder har berettet, at de i EU skal udfylde mere end 260 sider, når de søger om støtte, og at det tager mellem syv og otte år at få godkendt nye produkter. Til sammenligning beretter de om ansøgninger på 36 sider i USA, og at de får godkendt nye produkter i løbet af kun to til tre år.
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
Dansk life science står stærkt trods global uro24.8.2026 13:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Trods uro og høje energipriser klarer den danske life science-industri sig godt, viser ny analyse fra Erhvervsministeriet. I 2025 eksporterede industrien for 208 mia. kr. direkte fra Danmark.
Lidegaard sætter konkurrencekraft og forsvarsindustri på dagsordenen i Paris18.6.2026 11:46:14 CEST | Pressemeddelelse
Under besøget vil erhvervs- og konkurrencekraftsministeren have fokus på, hvordan man styrker samarbejdet mellem Danmark og Frankrig inden strategiske og innovative industrier i en verden præget af uro.
Ministeroverdragelse i Erhvervsministeriet3.6.2026 10:12:44 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til overdragelsesforretning i Erhvervsministeriet kl. 14.00.
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum