Første Clever café åben: Ny standard for mad og drikke på farten
28.11.2024 14:23:11 CET | Clever | Pressemeddelelse
Clever udfordrer nu motorvejens traditionelle madkultur med et nyt cafékoncept, der sætter en helt ny standard for mad og drikke på farten. Torsdag åbnede den første café i rækken på Clevers lynladestation Aabenraa.

Glem alt om fedtede hotdogs, farvestrålende energidrikke og kedelig maskinkaffe. Danmarks største ladeoperatør vender nu op og ned på motorvejens klassiske madkultur.
Torsdag åbnede Clever sin første café i rækken på Egevej 8 i Aabenraa. Caféen er et nytænkende koncept, der sætter en ny standard for mad og drikke på farten, men til samme – eller lavere – priser, som bilisterne kender fra andre motorvejscaféer.
“Alt for længe har mad på motorvejen været af tvivlsom kvalitet. Det vil vi ændre med vores caféer. Vi gør op med den klassiske tankstationsjunk og viser, at det sagtens kan lade sig gøre at servere lækker mad og drikke, der både er skabt med omtanke og smager fantastisk,” siger Mette Nøhr, Chief Experience Officer, som har ansvaret for kundeoplevelsen i Clever.
Kvalitetsmenu til priser, hvor alle kan være med
På menuen finder du blandt andet en økologisk croissant til 22 kroner, en klassisk bolle med ost og caféens signaturtoast – lavet med økologisk landbrød fra Jalm&B, skinke fra Spis Min Gris, ost fra Naturmælk og hjemmerørt dijonnaise.
Kaffeelskere kan glæde sig til nøje udvalgte kaffebønner, ristet specielt til Clever af verdensmestre i brygning fra Prolog. Hver kop brygges med omhu i caféen, og prisen bliver 35 kroner for en café latte. Te-drikkerne får også kræs til ganen med te fra Sing Tehus.
“Vores caféudvalg er skabt med udgangspunkt i vores gæsters behov. De efterspørger mad og drikke, der er hurtig, nem og lækker – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Derfor har vi nøje udvalgt et mindre, men eksklusivt sortiment, der lever op til høje standarder, både når det gælder smag og råvarer. Alt sammen dog til priser, hvor alle kan være med,” siger Mette Nøhr.
I caféen finder man også lækre kvalitetssnacks til den lille sult og tørst, men uden at blive overvældet af udvalget. Der vil blandt andet være frisk frugt og grønt, små chokolader og chokoladebarer, juice og andre kolde drikke.
Fakta om caféen
- Caféen er beliggende ved Clevers lynladestation på Egevej 8 ved motorvej E45 (Rødekro/Brunde)
- Caféen er åben mandag-søndag 07.00-19.00.
- Caféen drives i samarbejde med Food by Coor
- I løbet af 2025 vil Clever etablere nye caféer på lynladestationerne i både Kolding og Odense
- I 2025 vil Clever også opstille toiletbygninger, hvor der også - på de større stationer – vil stå en automat, så elbilisterne kan få kaffe og snacks uden for cafeens åbningstid
Kontakter
Jeppe ChristensenPublic Relations Lead - Clever
Tlf:+45 31 68 63 17jec@clever.dkBilleder




Om Clever
Clever er Danmarks største ladeoperatør med flere end 40.000 ladepunkter fordelt omkring i byen, på landet, på arbejdspladsen, ved supermarkedet og langs motorvejene.
Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).
Følg pressemeddelelser fra Clever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Clever
Clever i nyt samarbejde med EDF power solutions: 1.500 nye ladepunkter til Clever-kunder9.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan Clever One-kunder lade frit på EDF Danmarks ladenetværk, der tæller flere end 1.500 offentlige ladepunkter - heraf 76 lynladepunkter - fordelt over hele landet.
Nu er Clevers første 1.000 kW-ladere i drift8.9.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Clever har netop idriftsat sine første to 1.000 kW-ladere med i alt 16 udtag på Jyllingevej 336 i Rødovre. De nye megawatt-ladere er bygget til næste generation af elbiler og kan under de rette forhold lade kompatible personbiler fra 10 til 80 procent på omkring 12 minutter.
Clever lancerer You: Nu kan du lynlade til den aktuelle strømpris18.8.2026 08:04:04 CEST | Pressemeddelelse
Clever introducerer i dag You. En ny ladeløsning, der som den første i Danmark giver elbilister mulighed for at lade til den aktuelle strømpris på hele Clevers landsdækkende ladenetværk. Den aktuelle strømpris er den samlede pris pr. kWh. Prisen består af den variable spotpris på el, nettariffer til det lokale netselskab, systemtariffer til Energinet, lovpligtige afgifter og moms.
Clever overtager Powered by E.ON Drive & Clever i Danmark11.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Clever overtager det fulde ejerskab af Powered by E.ON Drive & Clevers danske ladenetværk med 48 lynladepunkter. Som led i en særskilt aftale bliver E.ON Drive Infrastructures lynladestation ved afkørsel 56 Horsens Vest på E45 også en del af Clevers offentlige ladenetværk. Begge aftaler forventes gennemført i løbet af 2026.
Clever øger omsætningen med 1 mia. kr. i 202530.6.2026 13:00:42 CEST | Pressemeddelelse
Omsætningen voksede med 66 pct. i 2025, mens den underliggende drift blev styrket. Fortsatte investeringer i udbygningen af det landsdækkende ladenetværk medførte et negativt resultat før skat på 255 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum