Smerteundervisning kan give knæpatienter nyt håb

Omkring 15.000 danskere får hvert år udskiftet knæleddet på grund af slidgigt. Formålet med operationen er at fjerne patientens smerter. Langt de fleste oplever efterfølgende betydelige forbedringer, men for 15-20 procent bliver kroniske smerter en invaliderende del af hverdagen. Ofte får de tilmed at vide, at der ikke er mere at gøre.

Nu viser et forsøg fra Aalborg Universitet, at smerteundervisning og træning kan give håb for netop denne patientgruppe. Forsøget involverede 69 patienter, der alle havde kroniske smerter mere end et år efter at have fået nyt knæ. De blev delt i to grupper, hvoraf den ene modtog smerteundervisning, og den anden gruppe både fik smerteundervisning og målrettet fysisk træning.

Ved opfølgning et år senere oplevede en tredjedel af deltagerne signifikante forbedringer i selvrapporteret smerte og funktionstest – uanset hvilken gruppe de tilhørte.
Jesper Bie Larsen, adjunkt ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, forklarer:

”Vi havde forventet, at dem, der både fik træning og undervisning, ville klare sig bedre end dem, der kun fik undervisning. Men der var ingen forskel. Det betyder ikke, at det ikke er en god idé at træne, men det kaster lys over, at vi måske burde tage undervisning i brug som et selvstændigt og relativt simpelt redskab, som mange kan få glæde af.”

Smerten er ægte, men ikke udtryk for skade

Kroniske smerter kan være vanskelige at behandle, da de sjældent kan kobles til en specifik muskel, sene eller knogle. Derfor ender mange patienter med at blive sendt hjem uden et reelt behandlingsalternativ.

Jesper Bie Larsen har en baggrund som fysioterapeut og har selv stået med patienter, han ikke har kunnet hjælpe. Han ved derfor også, hvor frustrerende det er for begge parter, når den biomekaniske forklaring kommer til kort.

"Det er vigtigt at understrege, at smerterne er fuldstændig ægte. Det er altså ikke noget, patienten finder på. Nervesystemet er på overarbejde, og signaler, som normalt ville blive ignoreret, får fri passage og fører til oplevelsen af smerter,” siger Jesper Bie Larsen.

I forsøget var undervisningen centreret om netop at give deltagerne en forståelse af, hvad kroniske smerter er. Her blev de undervist i, hvilke mekanismer der ligger bag deres reaktioner og fik redskaber til at håndtere smerterne ved hjælp af f.eks. bevægelse, søvn og ændringer i mindset.

”Smerter er en naturlig del af kroppens alarmsystem, der tvinger os til at reagere, når noget er galt. Hvis vi vrider anklen under en løbetur, får smerten os til at stoppe og beskytte anklen mod yderligere skade. Men med kroniske smerter er situationen en helt anden. Her er smerten ikke udtryk for, at patienten skader sig selv. Jeg tror, at denne indsigt kan være nøglen til at give den enkelte modet til at være fysisk aktiv og genoptage hverdagsaktiviteter, selv når smerten er til stede,” siger Jesper Bie Larsen.

Potentiale til at hjælpe mange

Forskerne bag forsøget håber, at resultater kan bidrage til, at smerteundervisning på sigt bliver en del af behandlingen for dem, der ellers står uden tilbud. Jesper Bie Larsen opfordrer derfor til, at der bliver sat flere undersøgelser i gang:

”Vi skal selvfølgelig sikre, at de sundhedsfaglige har tilstrækkelig viden om kroniske smerter. Men undervisning af patienter kræver ikke avanceret udstyr, og derfor vil det være nemt at implementere og have potentiale til at hjælpe mange.”

Om slidgigt i knæet

Vi får alle sammen slidgigt – faktisk vurderer Sundhed.dk, at 45 procent af alle danskere over 80 år har slidgigt i knæleddene. Med slidgigt følger ofte smerter, og netop smerterne er hovedårsagen til, at 15.000 danskere hvert år får et nyt knæ. For de fleste går det rigtigt godt. Men 15-20 procent står tilbage efter operationen med kroniske smerter, som der ikke findes en effektiv behandling mod. Patienterne får derfor som regel at vide, at der ikke er mere at gøre.

Om forsøget

I forsøget deltog 69 patienter, som havde fået et nyt knæ pga. slidgigt, men som stadig døjede med moderate til svære smerter mere end et år efter operationen. Deltagerne blev delt i to grupper, hvoraf den ene gruppe fik smerteundervisning af to gange en times varighed med seks ugers mellemrum, mens den anden gruppe fik tilbudt 24 træningssessioner foruden smerteundervisning. Før forsøget og et år efter opstarten skulle deltagerne igennem en funktionstest i form af en gang- og trappegangstest. Derudover skulle de med udgangspunkt i spørgeskemaet ”Knee injury and Osteoarthritis Outcome Score (KOOS)” svare på spørgsmål relateret til smerter, symptomer, dagligdagsaktiviteter og knærelateret livskvalitet. Forsøget er tilrettelagt og gennemført af Jesper Bie Larsen, Søren T. Skou, Mogens Laursen, Niels Henrik Bruun, Lars Arendt-Nielsen og Pascal Madeleine. Resultaterne er udgivet i artiklen:  Exercise and Pain Neuroscience Education for Patients With Chronic Pain After Total Knee Arthroplasty: A Randomized Clinical Trial Projektet er støttet af Gigtforeningen, Svend Andersen Fonden og Lions Club Danmark.

Hvad er smerteundervisning?

Smerteundervisningen bygger på forståelsen af, at kroniske smerter påvirkes af en række biopsykosociale faktorer. Det betyder, at smerter ikke kun er forbundet med vævsskader i muskler, knogler eller led, men også kan påvirkes af stress, depression, søvnproblemer, fysisk inaktivitet og negative tanker om smerterne – f.eks. tanker om, at smerterne aldrig vil forsvinde. Alle disse faktorer kan gøre nervesystemet mere følsomt (sensibiliseret), hvilket kan føre til kroniske smerter. Gennem smerteundervisningen får patienterne forståelse for, at de kan bruge deres knæ, selvom der er smerter, uden at bekymre sig om at skade det yderligere. Det kan give dem modet til at være fysisk aktive igen og genoptage dagligdagsaktiviteter, selvom smerterne er til stede.