Husk de nye regler for vinterdæk i Sverige, hvis du skal en tur over Øresund
Fra på søndag den 1. december træder de nye krav til vinterdæk i kraft i Sverige. Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab, LB Forsikring, kommer her med gode råd til bilisterne.

Måske du har bestilt skiferie til Sverige eller måske du planlægger en tur til Bornholm, der går via Sverige. Uanset formålet med bilturen er det vigtigt at være opmærksom på de skærpede krav til vinterdæk.
”Det har altid været lovpligtigt at køre med vinterdæk i vinterperioden, men det nye er, at der er særlige krav til dækkene. Det vil vi gerne gøre opmærksom på, da det er nu reglerne træder i kraft,” siger Sune Bille Larsen, chef for Innovation og Forhindring, LB Forsikring.
Det har hidtil været lovpligtigt at køre med vinterdæk i Sverige i perioden fra 1. december til 31. marts, når der er lave temperaturer og is, sne eller vand på kørebanen.
Fremover skærpes kravene således, at vinterdæk skal være mærket med symbolet ’alpetop/snefnug’, med mindre man kører på pigdæk. Symbolet kan let genkendes ved, at det illustrerer et bjerg med tre tinder og et snefnug indeni. Symbolet kendes flere steder også som ’snefnugmærket’.
”Hvis man ikke kører med lovlige dæk, risikerer man en bøde, og det vil jo være en kedelig start på ferien, hvis det blot handler om, at man ikke har været bekendt med de nye regler,” lyder det fra Sune Bille Larsen.
Gode råd til vinterkørsel fra LB Forsikring:
Husk at tjekke dækmønsteret, slidbanen og dæktrykket på vinterdækkene, for hvis de ikke er gode nok, giver det falsk tryghed.
Inden du kører ud, så husk:
- Hold dig opdateret med vejret
- Oplad din mobil
- Tag varmt tøj på
- Tag vand og snack med
Gode ting at have i bilen:
- Sneskovl (så du kan grave hjulene fri fra sneen)
- Tip: Sidder du fast i sneen, kan du bruge måtterne fra bilen og lægge dem ved hjulene, så du ikke laver hjulspind
- Refleksveste, så du kan ses i mørket
- Et tæppe til at holde dig varm, mens du venter på hjælp
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 440.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Ved du, om din røgalarm virker?5.12.2025 14:16:27 CET | Pressemeddelelse
Julehyggen er over os. Derfor er det vigtigt at være ekstra opmærksom, når stearinlys, adventskransen og de levende lys på juletræet skal tændes. Det er også vigtigt at have styr på røgalarmen, og det er ikke alle, der har det. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra LB Forsikring.
4,7 mio. kr. til fællesskab og trivsel i uddannelse fra LB-fonde24.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
De to fonde LB Fonden og LB Foreningens Fond har tilsammen uddelt 4,7 mio. kroner til i alt syv forskellige indsatser. De spænder over e-læringsforløb om fællesskaber på FGU-skolerne til Lydskolen, der giver unge kvinder og piger mulighed for at udforske og deres kreative stemme gennem musikproduktion.
Black Friday: Spar penge og undgå dobbeltforsikring21.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årets største shopping dag, Black Friday, nærmer sig med hastige skridt, og mange danskere gør sig klar til at jagte gode tilbud. Særligt elektronik fylder ofte i indkøbskurven, og derfor opfordrer LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, danskerne til at tjekke deres indboforsikring.
Snevejr på vej: Sådan forbereder du bedst køreturen som bilist19.11.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Meteorologerne melder om risiko for mere end 10 centimeter sne allerede i denne uge. Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab, LB Forsikring, giver her en række gode råd til bilister i det kolde vintervejr.
Pas på de glatte veje!17.11.2025 17:22:59 CET | Pressemeddelelse
Mange cyklister har i dag oplevet spejlglatte cykelstier og veje. Også hos LB Forsikring har man mærket vintervejret på antallet af anmeldelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum