Emirates præsenterer første Airbus A350'er

- Emirates fejrer en milepæl når den nye Emirates Airbus A350 præsenteres i Dubai i dag
- Luftfartsselskabet viser samtidig nyt interiør, banebrydende teknologier og innovationer ombord
- Med tilføjelsen af 65 nye A350'ere forbereder Emirates sig på vækst i en tid med stærk rejseefterspørgsel
Dubai, UAE, 27. november 2024: Emirates har i dag præsenteret sin allerførste Airbus A350-900 ved en event i Dubai.
Begivenheden med Sir Tim Clark, præsident for Emirates Airline, og Hans Excellence Abdulla Bin Touq Al Marri, De Forenede Arabiske Emiraters økonomiminister, i spidsen for samarbejdspartnere inden for luftfart, embedsmænd, medier samt flyentusiaster. Gæsterne fik mulighed for at opleve flyets interiør, der er udstyret med den nyeste teknologi og nye innovative produkter.
Konfigureret med tre kabineklasser
Emirates’ A350 har tre rummelige kabineklasser med plads til i alt 312 passagerer. Der er 32 næste-generations Business Class-lie-flat-sæder, 21 Premium Economy-sæder og 259 Economy Class-sæder med god benplads. De nyeste produkter ombord afspejler luftfartsselskabets fokus på at levere en førsteklasses passageroplevelse, samtidig med at den operationelle effektivitet optimeres. Emirates A350 er den første nye flytype, der føjes til selskabets flåde siden 2008.
Hans Højhed Sheikh Ahmed bin Saeed Al Maktoum, bestyrelsesformand og administrerende direktør for Emirates Airline & Group, siger:
"I dag markerer en spændende milepæl for Emirates, hvor vi præsenterer vores første A350 og indleder en ny æra for væksten i vores flåde- og netværk. Dette fly sætter rammerne for, at Emirates kan sprede sine vinger endnu længere med forbedret rækkevidde, effektivitet og fleksibilitet, hvilket gør det muligt for os at imødekomme kundernes efterspørgsel på nye markeder og skabe nye muligheder i de byer, vi allerede betjener. Ombord vil vores opdaterede interiør og sædekonfigurationer hjælpe os med at levere en endnu mere opløftende og komfortabel oplevelse for rejsende på alle kabineklasser".
Philippe Mhun, Executive Vice President hos Airbus, siger:
"Vi er stolte af at udvide vores strategiske partnerskab med Emirates, der startede for næsten fire årtier siden med A300, A330, A340 og A380. Vi forventer, at A350 bliver et integreret medlem af Emirates' flåde og understøtter selskabets fortsatte vækst og bæredygtighedsambitioner."
Ud over den nyleverede A350 opererer Emirates to andre flytyper til 140 destinationer verden over. Typerne er Boeing 777 (widebody) og den ikoniske dobbeltdækker Airbus A380, der i øvrigt vender tilbage til Københavns Lufthavn fra 1. januar 2025.
Tilføjelsen af A350'eren vil gøre det muligt for Emirates at udvide til nye globale destinationer, herunder mellemstore lufthavne, der ikke er egnede til større fly. Emirates A350 vil blive leveret i to versioner – én til regionale ruter og én til ultra-lange ruter.
Først til Edinburgh
Luftfartsselskabet planlægger sin første kommercielle A350-afgang til Edinburgh den 3. januar 2025. I de følgende måneder kan kunderne desuden se frem til at opleve Emirates Airbus A350 på eksisterende destinationer i GCC-regionen som Bahrain, Muscat, Kuwait og til Lyon og Bologna i Europa samt Colombo, Mumbai og Ahmedabad i Sydasien.
For mere information og billeder, besøg Emirates A350's nyhedsside.

Nyudviklede og mere komfortable Economy Class-sæder
Kunder på Economy Class vil opleve to markante forbedringer af sæderne på Emirates A350. For det første har sæderne, ligesom på de nyeste Emirates 777- og A380-fly, et nyt stof i en frisk lyseblå nuance, kombineret med luksuriøse bronze-farvede armlæn, der skaber et meget sofistikeret udseende. For det andet vil Emirates snart introducere en helt ny 6-vejs justerbar nakkestøtte i Economy Class på A350, designet med fokus på endnu bedre komfort. Nakkestøtten giver kunderne mulighed for at sove med fuld nakkestøtte.
Den nye nakkestøtte forventes at blive lanceret i begyndelsen af 2025 og vil markant forbedre kundeoplevelsen på Economy Class, samtidig med at behovet for nakkepuder fjernes.

Emirates A350 – Den bedste Business Class
Business Class på Emirates A350 har 32 luksuriøse lædersæder, kaldet ‘S Lounge seats’, inspireret af Mercedes S-klassens design for at skabe en helt enestående flyoplevelse. A350'eren vil desuden introducere helt nye funktioner, herunder trådløs opladning på det lille sidebord i Business Class samt indbygget betjening til de 5 forskellige lyskilder..
Sædekonfigurationen i 1-2-1-layout i A350 Business Class sikrer en meget privat og eksklusiv oplevelse, hvor kunderne kan nyde den nyeste udgave af The Emirates Experience. Det inkluderer lie-flat-sæder, en 4K ice-skærm, flere stik og opladningsmuligheder, herunder trådløs opladning, minibar, forbedret opbevaringsplads, inflight-shopping og et stort udvalg af prisvindende mad og drikke – altsammen serveret med Emirates’ verdensklasse-gæstfrihed.

Endnu flere muligheder for at flyve Emirates Premium Economy
Emirates Premium Economy Class er blevet rost som et enestående produkt og har allerede vundet adskillige priser siden introduktionen i 2022. Alle 65 kommende Emirates A350-fly vil være udstyret med Premium Economy og dermed gøre luksusrejser mere tilgængelige for et bredere publikum.
Til en konkurrencedygtig pris tilbyder Premium Economy en rejseoplevelse, der minder om Business Class hos mange andre luftfartsselskaber. Her kan man kan nyde rummelige lædersæder med tilbagelæning, fuld ben- og fodstøtte samt justerbare nakkestøtter. Rejseklassen byder også på opladningsmuligheder til fx telefon og computer ved sædet, et sidebord til cocktails, en 13,3-tommer tv-skærm, en stor pude og tæppe, samt gratis amenities på udvalgte flyvninger. Derudover kan gæster nyde en mousserende vin, som Emirates har eneret på – Chandon Vintage Brut 2017.
Den prisvindende catering ombord inkluderer lækre og rigelige måltider tilberedt med sæsonbetonede ingredienser, serveret på Royal Doulton-porcelæn og ledsaget af Robert Welch-bestik sirligt indpakket i en linnedserviet.
Ombord på A350'eren vil Premium Economy Class have maksimalt 28 sæder, hvilket skaber en eksklusiv og mere privat oplevelse for passagererne.
Yderligere særlige features inkluderer:



Om Emirates
Emirates flyver alle ugens dage mellem Københavns Lufthavn og Emirates' hub i Dubai, UAE. Ruten betjenes pt. med en Boeing 777-300ER, men fra 1. januar 2025 vender Emirates' ikoniske A380'er tilbage til ruten efter næsten fem års fravær.
Emirates opererer verdens største flåde af wide-body jets, Boeing 777 og Airbus A380, og tilbyder rummelige kabiner og ikoniske inflight-funktioner som A380 Shower Spa og Onboard Lounge samt ice inflight underholdningssystem ved alle sæder i hele luftfartsselskabets flåde. ice-systemet har vundet "Best in Sky" awards 16 år i træk.
Emirates har forpligtet sig til at arbejde miljøansvarligt med fokus på tre områder:
At reducere emissioner, forbruge ansvarligt og beskytte vilde dyr og deres levesteder.

Nøgleord
Kontakter
Karsten KeinickeSeniorrådgiverFRIDAY
Tlf:+45 60 830 230emirates@fday.dkFølg pressemeddelelser fra Emirates
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Emirates
Emirates investerer i smartere og hurtigere rejse gennem Dubai Lufthavn5.11.2025 08:00:53 CET | Pressemeddelelse
Rejsende fra Danmark kan nu få en endnu mere smidig oplevelse i Dubai International Airport, når Emirates indfører avanceret biometrisk teknologi på tværs af sin egen Terminal 3.
Emirates reducerer uventet kraftig turbulens med nye initiativer30.10.2025 14:49:22 CET | Pressemeddelelse
Emirates har taget nye datadrevne initiativer i brug for at reducere uventet kraftig turbulens og gøre flyvninger endnu mere komfortable og sikre for passagerer og besætning.
Emirates hædres for lavere støjniveau i “Fly Quiet Programme”27.10.2025 08:48:32 CET | Pressemeddelelse
A380’en fra København blandt verdens mest støjsvage i sin klasse
Et stilikon i luften: Emirates-uniformen fylder 40 år27.10.2025 08:35:18 CET | Pressemeddelelse
Fra 1985 til 2025 har Emirates’ kabineuniform været et tidløst symbol på elegance, kvalitet og global genkendelighed.
Emirates inviterer unge danskere til at tage karrieren til nye højder16.10.2025 15:45:08 CEST | Pressemeddelelse
Emirates er midt i en af sine største globale ansættelsesrunder nogensinde og planlægger i årene 2025-2026 at ansætte omkring 17.000 nye medarbejdere globalt. Nu inviterer luftfartsselskabet unge danskere til at blive en del af eventyret, når Emirates afholder åben Cabin Crew rekrutteringsdag i København den 18. oktober.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum