Kombardo Expressen bliver til Bornholm Expressen
28.11.2024 08:00:00 CET | Molslinjen A/S | Pressemeddelelse
Molslinjens busselskab på ruten mellem Rønne og København, Kombardo Expressen skal fremover køres af Vikingbus. Vikingbus overtager ruten fra den 2. december 2024 – og samtidig skifter rute navn til Bornholm Expressen.

Kombardo Expressen har siden 1. september 2018 kørt Bornholmere mellem Rønne og København. Ruten har været drevet i et samarbejde mellem Molslinjen og Herning Turist, men fra den 2. december 2024 overtages driften af ruten af Vikingbus, mens Herning Turist vil fokusere på bus-aktiviteterne på Kattegat stadig under navnet Kombardo Expressen.
”Dette skifte er en del af vores løbende indsats for at forbedre vores service. Vikingbus’ ekspertise og moderne busflåde giver os mulighed for at tilbyde en endnu mere komfortabel og effektiv rejseoplevelse. Passagererne kan forvente samme høje standarder for sikkerhed og service, som de kender fra vores tidligere ture, men med et nyt og forbedret setup”, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.
Samtidig med skiftet af leverandør ændres Kombardo Expressen til Bornholm Expressen. Busserne vil skifte navn og udseende over de kommende måneder:
”Med det nye navn ønsker vi at fremhæve vores tætte relation til Bornholm og vores rolle som en vigtig transportforbindelse for både lokale og besøgende. Bornholm Expressen vil fortsætte med at tilbyde fleksible og direkte afgange, der gør det nemt at rejse mellem Bornholm og resten af Danmark”, siger Jesper Skovgaard.
Vikingbus kommer altså til at stå for busser, chauffører og logistik, og det betyder, at det lokale Gudhjem Bus fortsat vil køre en del af busserne på den Bornholmske side af ruten.
”Vi glæder os til at service bornholmere og besøgende med vores komfortable dobbeltdækkere – og vi ser frem til at være med til at udvikle trafikken til og fra øen med vores koncept”, siger Lars Larsen, driftsdirektør i Vikingbus.
Når leverandørskifte er gennemført den 2. december, vil det ikke få indflydelse på hverken priser eller bestilling af billetter. Det vil fortsat ske via den sædvanlige hjemmeside og app.
Kontakter
Jesper MaackPR & Communication Manager
Tlf:+4520196215jma@molslinjen.dkOm Molslinjen
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab med en flåde på 21 skibe, som årligt transporterer mere end 15 millioner gæster. Med 19 overfarter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen, Samsølinjen og Øresundslinjen forbinder færgerne Danmark, Sverige og Tyskland.
Bornholmslinjen og Molslinjen betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier.
I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Viborg, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1800 medarbejdere.
Mere info: www.molslinjen.dk
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Kombardo til Vikingbus1.6.2026 09:01:10 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag er det Vikingbus, som kører alle busser i Molslinjens busselskab, Kombardo Expressen. Skiftet af busselskab varsler en tid med bedre service og bedre busser til de succesfulde busser over Kattegat.
Nu kan fremtidens elfærger opleves: Molslinjen lancerer første video fra historisk færgeprojekt7.5.2026 08:00:39 CEST | Pressemeddelelse
Byggeriet af Molslinjens tre batteridrevne mega-katamaraner er nu i gang i Tasmanien, og med en ny animationsvideo og hjemmeside kan danskerne følge projektet frem mod første afgang i 2028.
Konklusion efter uheld med rampe23.4.2026 10:08:45 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjen har nu afsluttet undersøgelsen af, hvad der skete, da Fanølinjens rampe i havnen i Nordby på Fanø faldt ned den 9. februar 2026. Undersøgelsen betyder, at rampernes løftecylindre laves på en ny måde. Den 9. februar faldt rampen i havnen på Fanø, og Fanølinjens færger måtte i en periode indstille sejladserne mellem Esbjerg og Fanø. Et tilsvarende uheld i sommeren 2023 har ført til omfattende undersøgelser af de løftecylindre, som bevæger ramperne op og ned i både Esbjerg og på Fanø. Undersøgelserne er foretaget af tekniske eksperter fra producenten af cylindrene, af Molslinjens teknikere og af metallurger, som er eksperter på metal. Undersøgelsen konkluderer, at der i øjerne på cylinderne har dannet sig små revner i metallet, som er blevet svækket over tid. Der er tale om revner, som ikke er synlige, og som derfor ikke blev opdaget i vedligehold af cylinderne. Konklusionen efter undersøgelsen er blevet, at producenten af løftecylinderne nu ændrer design, så øjerne bliver stær
Færger får forrygende start på 202615.4.2026 10:01:48 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjens hurtigfærger på Kattegat har fået en forrygende start på 2026. Kulde, voldsomt stigende brændstofpriser, elbiler, tidlig påske samt en stærk markedsposition har tilsammen skabt det bedste første kvartal i rederiets historie.
Kongeparret så på mega-katamaraner19.3.2026 06:39:53 CET | Pressemeddelelse
Et interesseret kongepar kom torsdag helt tæt på Molslinjens byggeri af tre batteridrevne mega-katamaraner hos værftet Incat i Hobart i Tasmanien. Hans Majestæt Kong Frederik og Hendes Majestæt Dronning Mary besøgte værftet under deres statsbesøg i Australien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum